SLAM! Når hverdagen rammer

macbook air hverdag iphone keys woodsup

Så blev det hverdag

Ikke bare sådan stille-og-rolig-hverdag. Men hverdag-for-fuld-smadder. Jeg kan føle mig helt stresset af at tænke på os. Vores familie og den hverdag vi har lige nu, kontra den hverdag vi havde for bare en måned siden eller for et år siden i Australien. En uge er gået og jeg har allerede været ved at drukne. Op til flere gange.

Hvad fanden tænker vi på?

Tanken har strejfet mig: Er vi komplet sindsyge, eller har vi bare en snert af sindssyge?
Gang på gang må jeg minde mig selv om, at det er midlertidigt. Dette er ikke vores hverdag resten af livet. Heldigvis.

Vi har travlt

Ikke bare sådan semi-travlt, men rigtig travlt. Programmet er fyldt. Mere fyldt end det nogensinde har været før.
Jeg er igang med 9. semester af min kandidat i teknoantropologi. Jeg har været så heldig at få et internship hos Leo Innovation Lab. Egentlig synes jeg ikke ordet ‘heldig’ er fyldestgørende. For jeg har sgu fortjent det. Jeg har knoklet røven ud af bukserne før sommeren. Jeg har leveret varen. Jeg har fortjent det.

Og så er lige kurser på universitetet også…

Ved siden af mit internship har jeg to 5-ECTS kurser på universitetet og skal skrive et 25-ECTS projekt på baggrund af mit internship. Den kvikke læser vil måske undre sig over hvorfor det giver 35 ECTS? For et semester er 30 ECTS. Jeg mangler simpelthen stadig at gå til eksamen i et kursus jeg havde mens jeg var gravid med Dexter da jeg blev sygemeldt og måtte udskyde et 10 ECTS og et 5 ECTS kursus. 14 dage efter vi var kommet hjem fra Australien, gik jeg til eksamen i det største af kurserne,  ja inden Dexter havde vuggestueplads faktisk. Det var egentlig også sindssygt, men nu er det jo længe overstået. Nu mangler jeg så det sidste 5 ECTS kursus. Det tager jeg nu. Hvis jeg ikke tog det nu, ville jeg ikke kunne gå til eksamen før i januar 2020 – og dét er altså et godt stykke efter jeg har afleveret, og forsvaret, mit speciale. Min kandidatgrad skal simpelthen ikke hænge bare på et enkelt 5 ECTS fag. Jeg vil være helt færdig næste sommer. Bum.

… Og så er der det der studiejob …

Ved siden af internship og kurser på universitet, har jeg et studiejob som studievejleder. Det er rimelig fleksibel. Thank God! Men det giver altså bare lige en lille smule til vores budget hver måned. Og de penge er ærlig talt tiltrængte.

… Og så har vi min mega seje bedre halvdel …

I bund og grund er han jo nok bare den sejeste jeg kender. Han skal aflevere sin PhD-afhandling her til november. Der ér bare run på når sådan en moppedreng skal gøres færdig. 3 års arbejde skal rundes af, finpudses og nedskrives. Fik jeg sagt han er inden for neuroscience-området? Os dødelige mennesker skal jo nærmest klappe for at stave os igennem det. Og det er så det han laver til hverdag. Mens han også er far til vores to bandit-drenge (den ene mere end den anden), hjælper med vasketøjet, indkøb og agere min bedre halvdel.
Når han har forsvaret sin afhandling går jeg igang med specialet, og så er der altså lys forenden af tunellen.

Om 10 måneder er vi i mål

Hvem tæller? Jeg gør. Faktisk er vi tættere på 9 måneder, end 10 måneder.

Der er run på

Uden tvivl. Og det er også derfor jeg føler vi har ramt hverdagen med mindst 700 km/timen. Det er på ingen måde fordi jeg ønsker medlidenhed. Jeg har følelsen af at vi (hvert fald metaforisk) er ude at løbe en maraton. Vi løber, og løber, og løber. Nogle tidspunkter er det rigtig hårdt, nogle tidspunkter får tårerne frit løb, nogle tidspunkter tænker jeg: “We can do this”, andre tidspunkter tænker jeg: “Hvad fanden har vi gang i, er vi komplet sindsyge?”.
Undervejs kigger jeg til højre og venstre. Der står folk og hepper på os og det varmer langt ind i hjertet.

Men jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke allerede er hårdt

Vi skal virkelig øve os i – og lære – hvordan vi kan gøre hverdagen lettest muligst for os alle. Det er svært. Der er så mange ting jeg gerne vil, men hverken tid eller energi til det.

 

Hvad skal der i vinterens garderobe?

Det er tid til vinterens garderobe

Her tænker jeg især på overtøj. Jeg søger råd og anbefalinger, måske du kan hjælpe?

Det seneste halvandet år har jeg nydt at være 2. gangsmor til Dexter. Nydt at det ikke var helt fremmed med den her mor-rolle. For tiden føler jeg mig for alvor 1. gangsmor igen. Og det er jeg jo også. Det er første gang jeg er mor til et skolebarn. Et skolebarn som også går i fritter.

Jeg vil vildt gerne høre fra dig der har mere end 14-dages erfaring som forældre til et skolebarn, eller dig der er fyldt med gode ideer.

Hvad gør man i forhold til vinterens – og i virkeligheden også efterårets – garderobe?

Marvins skole og fritter ligger ikke lige op og ned af hinanden som sådan. De bliver fulgt af en voksen fra morgenfritter til skole, og igen fra skole til fritter, når de har fri fra skole. Marvin har endnu ikke været i morgenfritter, men nu hvor hverdagen starter for os alle på mandag, bliver det nok også en realitet nogle dage.

Morgenfritteren er ikke den samme som han er i om eftermiddagen. Dvs han rent logistisk kommer til at være på 3 forskellige matrikler, og så er der lige turen til og fra fritter/skole også.

Jeg synes det er lidt omstændigt at slæbe alt frem og tilbage, men på samme tid også lidt af en udskrivning, hvis der skal være dobbelt op af alt. Samtidig er jeg i tvivl om det overhovedet vil blive brugt. I børnehaven har vi altid bare slæbt det frem og tilbage. Der var det også os forældre der skulle huske det. Erfaringen fra skolen nu er allerede, at Marvin ofte glemmer at få et eller andet med fra skole og over i fritteren. Og han kan ikke komme over at hente det når de først er gået i fritteren. Den anden dag manglede han fx sin regnjakke i øs tis regnvejr.

Han har et sæt skiftetøj liggende i sin garderobe i skolen, og i fritteren (ikke i morgenfritteren), men altså ikke noget overtøj eller sko/støvler, udover det han har på – og med i sin skoletaske – hjemmefra.

Lige nu har Marvin dette, som tages med efter behov:

  • Et termosæt
  • En softshelljakke
  • En softshelldragt
  • Et sæt regntøj
  • Et par gummistøvler
  • Et par kondisko

Det famøse spørgsmål: Hvad har I i børnenes garderobe? Eller  hvad planlægger i at have?

  • Hvad har I i garderoben?
  • Er der noget i har mere end en ting af?
  • Har i noget liggende fast i fritterens- eller skolens garderobe? Eller begge steder?
  • Hvad planlægger i af vinterovertøj og hvor gamle er jeres børn? Flyverdragt eller todelt? Har du nogle anbefalinger til mærke? Og hvorfor?

Jeg vil vildt gerne høre jeres erfaringer! Tak!

Chokorug ala Lagkagehuset

chokorug

Elsker du også chokorug fra Lagkagehuset?

Jeg har eksperimenteret lidt med en opskrift på langtidshævede chokorug ala Lagkagehuset og opskriften finder du lige her. Chokorug fra Lagkagehuset – de ér bare gode. Jeg elsker at hapse et par stykker med hjem, og jeg deler sjældent, haha. Er det bare mig?

Disse chokorug er bagt uden surdej, men er til gengæld langtidshævede og virkelig lækre!

chokorug Læs videre “Chokorug ala Lagkagehuset”

Den bedste caramel slice – godkendt af australiere!

Caramel slice, lækker, syndig og en bastant en af slagsen.

Mums. Her finder du opskriften på en virkelig lækker caramel slice. Den er ret nem at gå til og er en sikker vinder.

Jeg lavede caramel slice for første gang, mens vi var i Australien. Vi var inviteret til fødselsdag hos Billie og Abby, Majelines skønne piger. Jeg tilbød at bage jordbærtærte og caramel slices. De bedste kager fra Danmark og Australien. Hvert fald hvis du spørger mig. Det var først senere, at det gik op for mig, at deltagerne til fødselsdagsfesten var australier. Og de må da om nogen vide  hvordan sådan en caramel slice skal være. Det var nok meget godt jeg ikke havde tænkt over det, før de færdige caramel slices stod på bordet. Præstationsangst much? Måske.

Den caramel slice jeg fik lavet blev godkendt af alle gæsterne. Pyha. Jeg har efterfølgende lavet caramel slices et par gange. Jeg husker desværre ikke hvor opskriften er fra, andet end den er australsk, men her kommer den i en oversat udgave:

Læs videre “Den bedste caramel slice – godkendt af australiere!”

Aussie bound – 1 års dagen

For præcist ét år siden var vi i skrivende stund på vej til Australien

På vej til det land vi i flere år gerne har ville opleve. På vej på vores helt eget familieeventyr. Jeg husker tydeligt listerne med ting der skulle forberedes, spændingen og nervøsiteten.

Lige pludselig stod vi der. Check-in skranken i Københavns Lufthavn. Point of no return. Den 34,5 timer lange tur til Australien var igang.

Vi vidste ikke hvad der ventede os

Vi havde booket en hotellejlighed til den første uge, men det var også den eneste plan for bolig der var. Det var sværere at finde noget at bo i end vi havde troet. Hotellejligheden var for dyr at blive boende i til knap 1.500 kr pr nat. Allerede inden vores eventyr var igang kunne jeg mærke hvordan pengene bare forsvandt mellem hænderne på os. Tænk hvis vores budget skulle ryge allerede inden vi var faldet til? Ville vi overhovedet få råd til at rejse videre når mandens PhD-ophold i Canberra var overstået?

Vi fik garanti på en lejlighed

Troede vi. Men her lærte vi hurtigt, at vi i virkeligheden nok var alt for godtroende. Med lejligheden i udsigt flyttede vi ind hos en australier. Simpelthen for at spare nogle penge. Hvad der havde været vores Australien-drøm, vores eventyr, blev hurtigt til et Australiens-mareridt (Bare ved at genlæse det indlæg her trillede tårerne ned af kinderne igen. Shit, det var hårdt). Dén nat ledte jeg efter flybilletter hjem. Jeg ville ikke mere. Jeg var klar til at give op. Lige pludselige vendte vores held (hvert fald for en stund) og vi fik mulighed for at leje en lille granny-flat hos en australsk familie. På dagen vi skulle flytte ind mistede vi alle vores værdier. Alle. Det var så vild en følelsesmæssig rutsjetur. Heldigvis vendte vores held og alle værdier dukkede op igen. Vi flyttede ind i granny-flat’en og kom til at bo i den australske families baghave. Det er det bedste der er sket os og det blev vores base i Canberra. Vores nye hjem. Vi fik ikke kun et nyt hjem. Vi fik følelsen af ‘hjem’ helt ned i maven og som prikken over i’et nye venner.

Hverdagen gik sin gang i Canberra. Vi faldt stille og roligt til. Der kom rutiner, nye venner og en hverdag vi kom til at holde af. Marvin gik til svømning to gange om ugen, vi tog i skateparken. Jeg husker tydeligt hvor svært det var for mig at gå hjemme med begge drengene, men jeg husker også tydeligt hvor meget jeg kom til at holde af det.

Før vi vidste af det skulle vi videre. Mandens PhD-ophold var slut og det var tid til vores rundrejse i Australien. And what a trip!

Canberra – Wollongong – Newcastle – Sydney – Fiji – MacKay – Brisbane

Når jeg kigger på kortet, ser det lige pludselig ikke ud af så meget. I den oprindelige plan skulle vi ikke have været til McKay. Det blev dog en meget spontan beslutning, da vi ikke måtte checke ind til Fiji uden en returbillet. Men det var det. Og er det. Vi mødte skønne mennesker, oplevede fantastiske ting og samlede på minder. Jeg nyder at jeg stadig kan følge med hos Majeline og Sophie, og deres skønne familier, som vi lærte at kende i Australien. Det er så hyggeligt.

De minder vi fik samlet os, kan vi sidde og glædes ved idag. De positive overskygger langt de negative undervejs.

Blue mountains

Sydney

juleaften paa fiji

 

Tænk engang

Vi gjorde det. Vi rejste om på den anden side af jorden med 2 børn på 5 måneder og 5 år, 4 kufferter og en klapvogn. Det er vildt, men hvor er jeg glad for vi gjorde det.

Vil vi gøre det igen?

Ja. Og nej. Jeg gør det ikke for ‘kun’ at være væk i et halvt år igen. Det var simpelthen for hårdt. Jeg vil ikke have været alle vores oplevelser foruden, men vi tager ikke afsted for mindre end 2 år.

Jeg føler ikke vi er færdig med at opleve verden på den her måde, og jeg håber inderligt vi kan realisere vores drømme som expats.

 

Drømmer du om at rejse udenlands?

Når mor og far hellere vil arbejde, end være sammen med deres børn

“Børn og karriere kan ikke harmonere”

“Tænk at de hellere vil arbejde, end at være sammen med deres børn”

“Jeg forstår ikke at arbejdet betyder mere end at se børnene vokse op”

 

Ovenstående kunne sagtens være (og er et langt stykke hen af vejen) gloser jeg er opvokset med. Det skal ikke forstås som at der er noget mine forældre har gået og banket ind i hovedet på mig. For det er det bestemt ikke.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg kommer fra en familie der ikke hører til familier med de højstuddannede. Det har jeg absolut intet imod, og med fare for at sætte en masse i bås, så tror jeg, at det har givet mig en god form for grounding her i livet.
Min mor og far har altid været med på mine – til tider sindssyge – ideer. Jeg har vidst de var der, omend de nok ikke altid har kunne følge med i mine planer.
Som 5-årig ville jeg bare gerne flytte til København når jeg blev stor. Men jeg ville også være brandmand. Den ene ting skete, den anden gjorde ikke.

Er jeg voksen nu?

Nu står jeg så selv her i kategorien ‘voksen’. Jeg er hvert fald både gift, har to børn og ejer en andelslejlighed. Det er vel det man kalder ‘voksen’?
Jeg hører også snart i kategorien ‘højt uddannet’ – og det har jeg det lidt ambivalent med. Ikke at jeg på nogen måde fortryder mit valg af uddannelse, eller jo, på nogen punkter gør jeg. Men det er en helt anden historie. Jeg fortryder ikke det jeg laver nu, og jeg ville ikke være, hvor jeg er nu, uden at have lavet, hvad jeg lavede før. Det blev lidt kringlet og kliché i én og samme sætning. Giver det mening?

Jeg er opvokset, hvor det ofte meget sort på hvidt, var kendt, at det at være højtuddannet, var lig med at man ikke havde tid til sine børn, ikke ville sine børn, eller bare havde fået børn for at få børn. Stooooooop. Jeg ved jo godt nu, at der forhåbentlig ikke er nogen der får børn ‘bare for at få børn’. Og hvis man endelig skal ud af den tangent, formoder jeg det sjældent er uddannelsesniveauet der har været det afgørende i den sag.

Muligheder eller afskrivelser? Findes der et kompromis?

For mig har uddannelse altid været lig med muligheder. Ikke afskrivelser. Jeg håber og tror på at vores uddannelser, giver vores familie de muligheder der gør at vi kan opfylde vores drømme. Drømme jeg godt kan afsløre, højst sandsynligt på ingen måde vil være realistiske uden en uddannelse i bagagen.

Alligevel sidder jeg gang på gang og bander både min egen og min mands uddannelses/arbejdssituation langt væk. Det er nemlig de tidspunkter hvor vi må gå på kompromis. Et familiekompromis. Jeg hader det.
Jeg har ikke lyst til at skulle undvære mine børn flere aftener om ugen, eller at de skal undvære deres far. Men i nogle perioder, fx. i eksamensperioder, er det nu engang det kompromis vi bliver nødt til at indgå. Et kompromis for at vi kan komme i mål og ud ‘på den anden side’.  Voksen-siden? Drømme-siden? For vi er vel ikke helt voksne endnu alligevel, er vi?

Oftest elsker jeg det jo også. Jeg elsker at lære nyt, elsker at sidde med følelsen af, at vi kæmper for noget for vores lille familie.

Vi skaber muligheder. For os – og for dem:

Jeg har tabt mit hjerte, til en anden end min mand

Jeg savner dig.

Jeg savner dig virkelig meget. Sådan helt ned-i-maven-savner dig.
For et år siden tog vi afsted på vores livs eventyr. Et eventyr der vendte op og ned på vores liv. På godt og ondt. Glæder, sorger. Oplevelser, udfordringer. Alle ting vi havde forventet i større eller mindre grad.

Én ting havde jeg dog ikke forventet. At jeg skulle blive forelsket i en anden. Det nye, det spændende, det anderledes. Jeg tabte mit hjerte til en fremmed. En fremmed der alligevel fik mig til at føle mig hjemme. En fremmed jeg tænker på hver evig eneste dag.
Et sted der gjorde mig så ulykkelig i begyndelsen, men på samme tid så lykkelig i det lange løb:

Australien

 

Jeg forstår nu, når folk fortæller mig, at de står med en fod i hvert land. Det lød så fjollet før. Men jeg forstår det nu. Jeg har en udlængsel der kan give mig tårer i øjnene, bare af at tænke på det.
Det var det værste og det bedste halve år af mit liv. På godt og ondt. Heldigvis mest godt.

Drømmene kan ingen tage fra os

Jeg drømmer. Vi drømmer. Og drømmene kan ingen tage fra os. Jeg håber inderligt de drømme bliver til realiteter en dag. Men hvordan beslutter man at flytte sin familie væk fra alt det kendte? Væk fra venner og familie?
Det er en stor liste med plusser og minusser. Danmark vs. Australien. Jeg ved godt hvilken side der er flest plusser på, men det betyder jo ikke at siden med minusser på lige pludselig ingen betydning har. Jeg får helt ondt i maven.
Hvordan kan man vælge noget til, for at vælge noget fra?
Men omvendt; hvordan kan man vælge noget fra, for ikke at vælge noget andet til?

Australien, vi ses igen

Vi er ikke færdige med at opleve verden og jeg drømmer om at pakke kufferterne, tage min familie i hånden og rejse afsted. Afsted mod fjerne himmelstrøg.

Den ene dag er jeg fast besluttet. Den anden dag er der en tvivl der lurer et sted. Dagen efter har jeg fundet kufferterne frem. Hvert fald i mit hoved.

Aussie bound <3

Madpakkeinspiration #1

Madpakkehelvedet

Jeg er ikke fan af madpakker, og husker tydeligt hvor meget jeg har hadet at spise madpakker siden folkeskolen. Jeg husker også tydeligt hvor meget min mor prøvede på at få mig til at spise den s***e madpakke. Det jeg husker allermest er rugbrød bagt i bamseforme. Bare fordi. Måske jeg så ville spise min madpakke. Sød mor!

Nu er det Marvins tur til at have madpakke med. Idag havde han første skoledag, hvor han fik luftet sin fine taske – uden madpakke – men imorgen starter den nye skolehverdag. Han har haft madpakke med siden han første maj rykkede i fritidsordning. Jeg hader den s***e madpakke. Please sig jeg ikke er den eneste der hader den madpakke som pesten?

Jeg ønsker nogengange jeg havde overskuet til at lave stjerneformede agurker, gulerodsspiraler, æg i diverse former – men det har jeg altså ikke som tingene ser ud. Oveni det har jeg en dreng der bare allerhelst vil have bondebrød med leverpostej med. Every single freakin’ day: “Jeg skal bare have to stykker bondebrød med leverpostej til 10’er-mad og 5 stykker bondebrød med leverpostej til frokost”.
Jaja, bevares. Det er da nemt. Men der går jo heller ikke længe inden han er træt af det, og aldrig rører leverpostej igen. Han ligner nemlig en af sine forældre rigtig meget. Nemlig mig. Så; been there, done that.

Jeg vil gerne give lidt inspiration til hvordan vi griber madpakken an. Hvert fald lige nu. Jeg kan godt lide at bage ‘noget’ til madpakken, og det er oftest én gang ugentlig. Endnu mere kan jeg lide det, hvis jeg også har mulighed for at kombinere bagværket med dagens aftensmad. Altså det der med at slå to fluer med et smæk.

Hvis du har gode madpakkeopskrifter så del dem endeligt!

Her kommer første omgang madpakkeinspiration herfra: Grove pøllehåååårn og madpakkebrød (minirugbrød).

Grove pøllehååårn

Jeg har brugt opskriften på fuldkornspølsehorn fra Arla.
Dog har jeg skiftet fuldkornsspeltmel ud med grahamsmel, da det var det vi havde hjemme. Jeg har valgt at bruge cocktailpølser, i håb om at de er lidt nemmere at snack’e og tilføjet ketchup.
Jeg delte dejen i fire lige store dele og rullede dem ud i 4 cirkler. Én cirkel blev delt i 8 dele, så der i alt blev 32 mini grove pøllehåårn.

 

Madpakkebrød (minirugbrød)

Madpakkebrødene er også en opskrift fra Arla. De var meget nemme at bage, da det laves i en bradepande. Man kan med fordel lave en halv portion, for det bliver til rigtig meget rugbrød med en almindelig portion (minimum 40 brød).

Jeg lod dejen hæve en ekstra time efter jeg havde puttet dejen i bradepanden og skåret det for. Det er lækkert luftigt og jeg tror det bliver rigtig lækkert med bare lidt smør og en skive pålæg på. Perfekt til 10’er-maden eller frokosten.

 

Kombination af bagværk og aftensmad

Dagens aftensmad stod på friskbagte pøllehårn, med gulefritter og creme fraishe. Portionen af pøllehårn var rigelig stor til at vi både kunne guffe til aftensmad og stadig have til madpakker resten af ugen. Jeg er fan.

Måske er madpakker slet ikke så slemt alligevel – hvert fald når der kan komme andet end leverpostejsmadder på bondebrød.

 

Hvad er dit bedste madpakkefif?

 

 

 

Make-over på drengeværelset (deleværelse)

Indeholder reklame.

Når man ikke har andet valg end et deleværelse

Med to drenge på hhv lige knap 1,5 år og lige knap 6,5 år, kan det være udfordrende med et deleværelse. Deres behov er forskellige, og så er der bare rigtig mange ting, som en 6-årig har, som en 1-årig ikke skal pille ved.

Vi har ikke mulighed for at give drengene hver deres værelse og faktisk er de (for det meste) også rigtig glade for at have hinanden.

Vi har fået rykket vores radiatorer ud under vinduerne, og det har frigjort vægplads. Værdifuld vægplads. For med kun 55 kvm og skråvægge, sætter vi pris på hvert stykke væg vi har der kan udnyttes i højden.

Advarsel: En masse billedspam.

Jeg har sat billederne i en rækkefølge så man ser værelset hele vejen rundt. Jeg håber det giver mening. Jeg har skrevet nogle af tingene på under billederne, men spørg endelig løs.

Deleværelse drengeværelse værelse drenge
‘Dexters hjørne’. Vi har forsøgt at deres deleværelse blev delt op, men samtidig var fælles. Giver det mening? Dexters seng er fra Sebra og er en jeg har valgt fordi den var lidt andet end bare tremmer. Køkkenet er fra det tyske mærke Howa. Rumdeleren er en gammel en vi havde stående i kælderen (fra IKEA), de blå kasser havde vi også i forvejen, og så er der blot tilføjet nogle nye grå. Flyvemaskinehylden har min far lavet til drengene, mens jeg var gravid med Dexter. På væggen pynter der fødselstavler fra Zorollas Verden, ‘Zzzz’ og luftballoner fra Woodsup.dk samt en fin tegning fra Helena Solskin.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
‘Zzzz’ fra Woodsup.dk er nyindkøbte til make-over’en. Før stod der ‘Dexter’ men det har jeg en anden plan med, som jeg dog ikke har nået endnu. I sengen finder man de elskede Jellycat kaniner og en ulv jeg selv har syet til Dexter, mens han stadig lå godt i mavsen. Sengetøjet med luftballoner fra Konges Sløjd passer bare super godt til bjergvæggen.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
De fine fødselstavler fra Zorollas Verden og luftballonerne fra Woodsup.dk. Læg mærke til den lille drømmefanger. Den har Marvin lavet til Dexter, så han ikke får mareridt. Hvor sødt er det lige?!
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Tæppet på sengen strikkede jeg til Dexter mens jeg stadig var gravid. Det er så hyggeligt med noget helt personligt, man lavede dengang man slet ikke havde mødt det lille menneske endnu. Miffy lampen på rumdeleren er Dexters natlampe. Den er uden ledning og har flere forskellige lysstyrker. Den er virkelig fin og kan helt sikkert anbefales.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Dexters køkken fra Howa har fået plads under vinduet. Jeg har lidt flere ideer til det hjørne, men det må lige vente lidt. Her har alt drengenes bObles også fået plads. De leger med det dagligt og det er rigtig vigtigt for mig at vi finder plads til det, til trods for at vi ikke har meget plads. Det skal stå fremme så det bliver brugt.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Den største omvæltning på værelset er Marvins nye skrivebordshjørne. Det er faktisk på den væg Marvins seng stod før. Den har nemlig også fået ny plads. Skrivebordet er fra IKEA, og han havde det i forvejen. Det stod bare under vinduet. Og med abekatten Dexter ville jeg rigtig gerne have det væk derfra. Marvin manglede også opbevaring til alt sit Lego. Dette er klaret med nye hylder savet i OSB-plade, en OSB-plade med klodser til Lego-mænd og prikken over i’et er 1-2-3-4 knagen fra Woodsup.dk, hvor Marvins taske hænger. Landroveren og ‘Jump On’ er også fra woodsup.dk. Skrivebordslampen fik jeg i 18-års fødselsdagsgave. Stolen var også en jeg havde glemt alt om stod i vores kælder. Jeg synes det er så hyggeligt når gamle minder får nyt liv.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
OSB-hylder i massevis. Perfekt til noget af det Lego der er samlet. IKEA Stuva-skabet, som hænger over skrivebordet, havde vi også i forvejen. Det har bare fået ny plads. Skabet under skrivebordet er sikret med en børnesikring, så der også kan være Lego deri. Marvin har fået sig en lille ‘sværdholder’ ved siden af skrivebordet, som egentlig bare er en plastikposeholder fra IKEA.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
På denne væg havde vi før en radiator. Den tog rigtig meget af væggen og var en forhindring i at bruge væggen til noget rigtig brugbart. Nu er Marvins seng blevet forkortet og flyttet over på den væg. Kommoderne under har også fået en omrokering. Bag ved forhænget er der stadig bøjlestang og opbevaring. Kommoderne deler vi; Dexter og jeg har den ene, mens Jonas og Marvin har den anden. Det fungerer nemlig som hele familiens klædeskab. Oppe i sengen har vi hængt endnu et Stuva-skab op, hvor Marvin har en masse bøger i. Hvis du undrer dig, så er den bObles der sidder på trappen bare en ‘Dexter-sikring’.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Rumdeleren er inddelt så Dexter har de 4 blå kasser forneden, mens Marvin har de 4 går kasser foroven. Det fungerer ret godt. Marvin har fået vandrende pinde, som er i terrariet, mens Dexters legetøj fylder for resten. Flyverhylden, som min far har lavet, har heldigvis stadig sin fine plads og bruges til diverse småting.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Flyverhylden med indhold. Den bliver faktisk ofte til det sted hvor jeg stiller ting, som jeg ikke lige ved hvor jeg ellers skal stille. Eller ikke mindst ting der er små, som Dexter ikke skal have fat i. Drengenes sparegrise de har fået af deres mormor og morfar til navngivning har dog en fast plads. Det er godt at vide hvor lommepengene skal hen jo.

Det er da lykkedes meget godt?

Alt i alt synes jeg, at vi har fået skabt et deleværelse der kan rumme både en 1-årig og en 6-årig. Der er plads til leg på gulvet og plads til dimseri ved bordet. Der er plads til at Marvin kan trække sig lidt fra Dexter og det er dejligt nemt at rydde op. Alle ting er vigtige når man bor på rigtig lidt plads, og der skal være både fysisk og mentalt plads til alle mand.

Hvad synes du om resultatet?

Customade Kletties til Ergobag skoletasken

Jeg må simpelthen give det her fif videre! Det er virkelig smart og der er allerede ret mange der har lagt mærke til Marvins ‘anderledes’ Kletties på sin skoletaske. Kletties er en slags velcro-klistermærker der kan sættes på en Ergobag skoletaske.

Vi fik gjort lidt af et kup da vi købte Marvins skoletaske, hvor vi faktisk endte med at spare hele 1.100 kr. ifht. den normale nypris.

Allerede da vi var ude at kigge på skoletaske, og Marvin prøvede forskellige modeller, fandt vi ud af at skoletasken fra Ergobag var den der sad bedst og som opfyldte vores ‘forældrekrav’. Men. Drengen ville jo gerne have Ninjago og Starwars. De sad bare rigtig dårligt på ham.

Jeg fandt ud af at man kan bestille custommade Kletties til Ergobag her. Altså, du kan helt selv bestemme hvad der skal på. Du skal blot uploade figurerne. Hjemmesiden er ikke helt tip top ifht håndtering af dit sprog, den slog nemlig over i tysk – men ikke desto mindre lykkedes ordren og Marvin modtog sine 4 Kletties efter 5 dage.

De custommade Kletties gjode det lige pludseligt muligt at Marvin kunne få lige det motiv på han ville inkl. billeder af sig selv. Så kan man nemt se det er hans skoletaske. Win/win!

4 Kletties koster 130 kr. inkl fragt. Det synes jeg bestemt ikke er galt. Det gode er også, at hvis Starwars ikke lige er in næste år, så kan vi jo bestille nogle andre Kletties til at klistre på tasken.

Vidste du man kunne bestille Kletties – helt efter efter valg – til Ergobag?

Fiffet er hermed givet videre!