10 ting jeg ikke havde forestillet mig som familie på 4

Tænk engang, 6 uger er der gået siden vi mødte vores nye lillebror Dexter for første gang. 6 uger hvor Marvin har været storebror. 6 uger hvor vi har været en familie på 4. Tiden er fløjet afsted og her sidder jeg med computeren på ammepuden og en sovende dreng i armene på én og samme tid.

Er det hårdt? Ja! Er det vildt? Ja! Er det anderledes end jeg nogensinde havde forestillet mig? Ja!
Nedenfor har jeg samlet 10 ting jeg ikke havde forestillet mig og som er så meget anderledes end sidst. Jaja, to børn er ikke ens, bevares – men man kan jo ikke lade være med at sammenligne en smule.

  1. En indre ro. Jeg har en helt anden ro denne her gang. Alt er faser! Med Marvin var jeg så bange for at dårlige dage blev ved og ved og ved. Det gjorde de jo så også til en hvis grad, men på et tidspunkt vendte det – og det er det vigtiste for mig at huske på.
  2. Familierutiner. Fåååårk, det er svært! Morgenmad, aflevering i børnehave, vasketøj, opvask, madlavning, handle ind og så også lige nå at sove lur med Dexter inden Marvin skal hentes.
  3. Søvntortur. Når Dexter har været vågen fra kl. 00.30 til kl. 8.30 og jeg kl. 6.00 ikke kan tænke andet end tanken: “… Om en time står Marvin op. Puha!”. Jeg har lyst til at vi bare kan ligge i sengen hele dagen og glo tv med en baby på maven og bare nyde nuet. Altså nuet lige der i sengen. Men der er også en storebror – det var der af gode grunde ikke sidst og den balance er eddermame noget der kræver tilvænning. Morgenen starter altså kl. 7 (eller tidligere) om vi vil det eller ej.
  4. Nattetisserenderi. Marvin har smidt natbleen. Jep, 2 dage efter vi kom hjem fra hospitalet proklamerede Marvin, at nu var han jo blevet 5 år, så han kunne altså ikke passe natbleerne mere. Okay så. Vi greb selvfølgelig teten, men det betyder også der kommer lidt uheld hist og her og at Marvin lige skal ud og tisse en gang i løbet af natten.
  5. At sove igennem (ja, ikke Dexter – ENDNU). Marvin sover igennem når Dexter græder om natten. Ja, det er virkelig positivt. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Vi bor i en 2 værelses lejlighed og Marvin har ikke en dør indtil sit værelse, kun et gardin. Vi har dog heller ikke været ramt af de helt store Dexter-tudeture om natten. Men seriøst? Hvad er oddsene for at Marvin kun er kommet ind og har sagt noget til Dexters gråd én gang på 6 uger. EEN gang!?
  6. Trods og reaktion. Man kan forberede sig nok så meget på at der nok kommer en eller anden reaktion fra den store søskende. Men hvilken? Marvin er så glad for Dexter og der er ingen negativitet der, men som dagene går er der flere og flere konfrontationer/trods/reaktioner fra Marvin overfor os. Vi prøver at håndtere det bedst muligt og snakke med ham om det og hjælpe ham med at være i og ikke mindst håndtere de følelser han har.
  7. At dele sin kærlighed. Åh, det er næsten kliché. Den der følelse af at man før har kunne prioritere Marvin 100%, hvor man nu er nødt til at have fokus på Dexter uden at glemme Marvin. Den er svær og jeg har ikke løsningen endnu – hvis jeg nogensinde får den.
  8. At være helt cool med at tage afsted uden baby. Jep, altså forlade hjemmets 4 vægge uden andre end mit eget selvskab. Det er vildt! Marvin var nok 6 måneder før jeg lavede noget som helst uden ham. 2 dage efter vi kom hjem fra hospitalet trængte jeg til bare at gå en tur, bare mig. Jeg gik ned og handlede. Det var fedt! (Aldrig har indkøb været så fedt). Misforstå mig ikke, jeg elsker at være sammen med mine børn, men jeg elsker også lidt kvalitetstid med mig selv. Og kvalitetstid kan komme i mange afskygninger som fx en tur i SuperBrugsen på 20 minutter eller en times wellnessmassage til mor her. Yihar! Det var fedt. Dexter fodres godt af inden og så kan jeg jo sagtens lige være væk det tid det tager at tage ned at handle. Under massagen gik Jonas en tur med barnevognen, win/win.
  9.  At bo småt. Jeg har været så cool over at vi bor småt, men godt, og at det ikke var noget problem når Dexter meldte sin ankomst. Men nu er jeg i tvivl. Sådan har jeg egentlig også haft det i perioder før, og måske det også bare er en periode nu. Det må tiden vise. Men vi er udfordret på pladsen. 55 kvm i kvisten er ikke alverden til 2 voksne, en 5-årig og et spædbarn – og det bliver nok ikke bedre når Dexter begynder at kravle omkring. Den tid den sorg.
  10. Søskendekærlighed. Der er ikke noget større. Jeg har tudet over det lille nye menneske der har invaderet vores liv, men jeg har tudet dobbelt så meget over at se Marvin i rollen som storebror. En rolle han mestrer til UG.

Flergangsmødre, hvad er I blevet mest overrasket over ved ankomsten af en lille ny i familien?

 ♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Signature

3 comments / Add your comment below

  1. Jeg elsker din ærlighed ❤️

    Og, her kom det heldigvis bag på mig, at der er kærlighed nok til to børn. Min store frygt inden lillesøster meldte sin ankomst, var om jeg kunne elske dem lige. Og om der var kærlighed nok til begge

    Det vilde er, at jeg oplever at der bare er mere kærlighed til alle i villaen i Valby, og heldigvis ikke mindre ❤️

Skriv et svar