10 ting vi også har klaret – Kunsten at jonglere alle bolde og have den rette hat på

Studieliv og alle de forskellige ‘hatte’ man nu engang har på: Studie-hatten, mor-hatten, familie-hatten, hustru-hatten, Jeanette-hatten og ikke mindst jonglør-hatten. Hold op, hvor har der skulle jongleres den sidste måneds tid. Himmel og helvede, på én og samme tid. Udfordringer i massevis.

Hvis nogen havde sagt til mig, hvordan den sidste måneds tid ville blive ramt af udfordringer havde jeg grint af dem. Det måtte være en joke.
Det er jo ikke første gang vi klare diverse bump på vejen. Det sidder stadig i mig da vi fx mistede alle vores værdier i Australien.

Den seneste måned har absolut ikke været en undtagelse i udfordringernes land. Hvis du har undret dig over stilheden kommer forklaringen i form af 10 hurtige:

  • Et break-up med min projektgruppe på studiet, der medførte at jeg har afleveret mit 15 ECTS-point projekt alene. De af jer der følger mig på Instagram, ved at jeg har arbejdet i døgndrift.
  • En lejlighed der er på den anden ende. Der skal skiftes radiatorer og vandrør i alle lejligheder i vores andelsforening. I skrivende stund har vi ikke haft rindende vand i lejligheden i 2 uger. Vi har en tappe hane på vores bagtrappe that’s it.
  • Badning skal foregå i en fælles skurvogn. Jeg er ikke fan og det kræver lidt mere planlægning at tage et bad, når man nu bor på 3. sal som vi gør.
  • Dexter med et brækket ben. Eller bevares, en tibia-fraktur. Benet var ikke knækket midt over.
  • En mand der har været bortrejst til konference i USA i lidt over en uge. Samme dag han rejste, blev jeg ringet op fra Hvidovre Hospital. En læge havde spottet en fraktur på røntgenbilledet taget tidligere på ugen. Lang historie kort: Dexter har ikke været voldsomt generet af det og slap for en gips, men puha hvor var det uoverskueligt.
  • Vores amerikanerkøleskab er stået af, inkl lettere vandskade på vores gulv.
  • Marvin har haft lidt svært ved fritter-livet. Det er nemlig en stor omvæltning at være en tænksom gut, der lige pludselig skal forholde sig til en masse nye ting.
  • Lidt medgang kom der, da vi kunne tilslutte vores opvaskemaskine den føromtalte tappehane på bagtrappen. Det gjorde livet meget nemmere. Altså lige indtil den dag håndværkerne savede hul i vores afløbsslange. Vi har nu vandskade på hele køkkengulvet.
  • Jeg har 4 gange de sidste 14 dage kommet hjem til scenarier, af ‘efterladenskaber’ fra håndværkerne der var decideret farlige for Dexter: 2 x savklinger, lister med søm og en 1,5 meter lang fritstående radiator, lige klar til at vælte.
  • Marvin måtte en tur på skadestuen efter et 2 meter styrt fra et klatrestativ. Obs trykkede ribben og hjernerystelse. Efter en afslapningsdag hjemme var han dog fit for fight igen.

Der er dog intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Udfordringer eller ej. Så skal vi ikke lige snuppe 10 positive ting også?

  • Marvin er startet i fritter, og til trods for at det er en omvæltning, så er der virkelig også mange positive ting ved det. Det virker som om han er vokset mindst en meter i højden. Alle hans bukser stumper hvert fald.
  • Dexter stortrives i vuggestuen. Han er glad for at være der og jeg tvivler på vi kunne ønske os et bedre personale at overlade vores lille abekat til.
  • Jonas og jeg er et team. ‘We’re in this together’. Vi har klaret så mange andre udfordringer før, så de bump der er på vejen nu nailer vi også.
  • Jeg har fået job som studievejleder for teknoantropologi på AAU i København.
  • Jeg kom i mål med mit semesterprojekt, selvom jeg skrev alene. Det har været benhårdt og har kostet både sved og tårer. På dagen for deadline sad jeg og arbejdede til kl. 5 om morgenen. Men jeg klarede det. Jeg kom i mål.
  • Jeg fik lavet en mega god præsentation for min samarbejdspartner. Så god at jeg op til eksamen slet ikke var nervøs. Hvert fald ikke før jeg ramte eksamensdagen.
  • Jeg afsluttede mit 8. semester med et 12 for mit projekt og den bedste feedback jeg kunne ønske mig. Jeg ved godt, at jeg er mere end en karakter, men for pokker hvor var det fedt – modsat forrige eksamen til et fag hvor jeg faktisk fik 4.
  • Med et vellykket projekt er der også forhåbning om et internship hos min samarbejdspartner. Jeg håber. Krydser fingre. Og synes sgu egentlig jeg har fortjent det.
  • Jeg har nu sommerferie. Et velfortjent break fra et sindssygt semester efter verdens bedste barsel, delvist i Australien.
  • Min mand vil gerne fejre guldbryllup med mig, det har han sagt. Jeg er stadig varm om hjertet. For når det hele går op i skifteholdsvagt for at få familielivet til at hænge sammen, så er det dét der betyder noget. At man vil hinanden.  Det er okay det er pisse hårdt. For lige pludselig er det ikke pisse hårdt mere. Vi er et godt team.

Kender i det når udfordringerne bare kommer i hobetal? Der er som om en ulykke aldrig kommer alene, right?

We can do this!
I’m back!

Én kommentar til “10 ting vi også har klaret – Kunsten at jonglere alle bolde og have den rette hat på”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *