4. jordemoderbesøg og en numsedansende lillebror

35+0, 35 dage til termin – ja, faktisk bare 5 uger. Det er ret vildt at tænke på. Jeg er så glad for den lille fyr stadig kan få lov til at blive lidt længere inde i maven, men jeg er også mega spændt på hvornår mon vi får lov at møde ham og ikke mindst hvordan han har det.

I går var jeg til endnu et jordemoderbesøg, som egentlig gik rigtig fint. Lillebror blev skønnet til 2400-2500 gram, liggende med ryggen mod min mave og med hovedet godt plantet ned i bækkenet. Det passer godt overens med at jeg ikke mærker ham voldsomt meget for tiden; jo, en numse der danser hen over maven, men ellers ikke. Ingen arme sjove steder, og ingen fødder oppe i ribbenene. Det er jo meget rart. Hans numse har dog en yndlingsside, som er den side brokken er mest følsom, så vi har en daglig “kamp” om at forsøge at mosle den numse der over i den anden side af min mave.
Alles gut, indtil mit blodtryk skulle tages. Jeg fik flashback til for knap 5 år siden. Mit pæneste blodtryk, taget på venstre arm, liggende efter 10 minutters hvile og taget lige efter bogen, var 135/95, så nu er jeg obs for svangerskabsforgiftning. Hele graviditeten har det ellers ligget meget pragteksemplarisk. Jeg skal være obs på symptomer som hovedpine, prikken for øjnene, meget væskedannelse og smerter øverst i maven. Det er svært, især fordi jeg vitterlig ikke synes jeg havde de vilde symptomer sidst. Det er heldigvis ikke sikkert det udvikler sig til svangerskabsforgiftning, så jeg krydser fingre for det er et højt blodtryk og bare bliver ved det.

I går kom jeg til et punkt hvor jeg mere eller mindre bare synes det hele var tragisk komisk med de her udfordringer og jeg skal virkelig huske mig selv på at mit mentale fokus skal være på lillebror.

Graviditeten med Marvin var meget smertepræget, med et bækken der gav mange smerter allerede fra starten af graviditeten (og faktisk er noget jeg stadig bøvler med her 5 år efter, chok!) og så havde jeg pokkers mange galdestensanfald under graviditeten. Noget jeg var indlagt med nogle gange. Og så var der den begyndende svangerskabsforgiftning der lige pludselig ramte til sidst – som jeg i den grad fik flash back til i går.
Jeg er så glad for den lille dreng der kom ud af den graviditet, men jeg er heller ikke i tvivl om at de smerter der var under graviditeten gjorde tilknytningen til indholdet i maven meget svært dengang. Fødslen blev toppet med at jeg egentlig ikke opdagede jeg fødte ham, forstå mig ret; jeg havde altså veer og ondt i lang tid, men jeg havde ikke set at selve fødslen, selve forløsningen var på trapperne. En slags udstødelse blev det til, kroppen ville af med den forværrende faktor for svangerskabsforgiftningen – babyen skulle ud. Og det kom han!
Jeg har tænkt meget over det her med tilknytningsforholdet til Marvin fra starten, som har været overskygget af en masse andre ting og det er helt sikkert noget jeg har taget med mig i bagagen denne gang.

Jeg forsøger ikke at lade smerterne overtage pladsen for den kærlighed der langsomt opstår til det lille menneske der tumler rundt i maven. Jeg skal give mig tid til at sætte mig ned, mærke efter og mærke det lille menneske danse numsedans derinde. Mærke en glæde ved at han er der, mærke følelsen ved at glæde mig til at møde ham. Det største fokus skal være glæden og udsigten til at møde vores nye lillebror, og ikke – som det ofte bliver – et fokus på at de dumme smerter fra navlebrokken forhåbentlig snart forsvinder.

Nu vil jeg pusle videre med lidt syslerier til lillebror i min barselsboble og glæde mig over at han stadig er i maven og har det godt. Om en uge er jeg ret sikker på vi ved hvad der skal ske og hvornår, så jeg vil nyde den sidste uge, for nu, i uvidenhed og bare glæde mig over den numsedansende dreng i maven og hans storebror som siger de sjoveste ting for tiden.

Én ting er hvert fald helt sikkert. Jeg bliver indenfor hele dagen, jeg skal ikke vralte rundt udenfor i alt den sne der pludselig kom.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *