Af med strømperne! [FYS-FREDAG #4]

af med strømperne

Kroppens fundament

Vores fødder er kroppens fundament og ofte har vi sko og strømper på i alt for lang tid af gangen.
Vi har alle rigtig godt af at få både sko og strømper af. Så kan vi bedre mærke vores fødder og fødderne kan få den luft, til at bevæge sig i, som de har brug for.

I en sko er vores fod mere eller mindre fastlås i en stilling der kan være uhensigtsmæssigt i længere tid af gangen. Vi har brug for at bevæge fødderne og holde føddernes muskulatur ved lige. Det gør vi ved at bruge fødderne som vi nu engang er skabt med dem. Nemlig med bare fødder.

Især hen over vinteren, er det ikke der vi tænker allermest over at have bare tæer. Nok tvært imod, men tag strømperne af en gang imellem, mærke dine fødder, mærk gulvet under dine fødder og brug tæerne.

Hvis du gerne vil holde fodmotorikken ved lige kan du med fordel lave øvelser med tæerne. Du kan fx gå på forskelligt underlag, massér fødderne med en massagebold, bøj og stræk tæerne eller saml ting op med tæerne.
Uden bare tæer kan vores fødder blive “dovne” da de er pacificeret i en forholdsvis fastlåst stilling i en sko. Vi køber idag sko med pronationsindlæg, suppinationsindlæg eller en neutralsko. Det er fint for vores støtte her og nu og godt hvis vi belaster vores krop ved fx løb. Men vores fødder har stadig rigtig godt af at blive trænet uden sko. Hvad enten vi er voksne eller børn.

 

Grounding

Grounding er et begreb man blandt andet arbejder med indenfor fysioterapien. Grounding er kort og godt ens kontakt med underlaget. Den kontakt kan strømper og sko nemt forringe og derfor er det vigtig at få strømper (og sko af). Grounding er ikke kun evnen til fysisk at mærke det underlag man rører ved. Det er også evnen til at mærke sin egen krop. Det kan især være svært for børn. Jeg tror vi alle kan nikke genkende til billedet af et barn med de her lidt lange arme og ben, som der egentlig ikke er helt kontrol over. Der mangler den her grounding. Nemlig opfattelsen af hvad kroppen er, hvad den kan og hvor den bevæger sig hen af i forhold til det rum den befinder sig i.

Gennem barnets motoriske udvikling fra maveliggende, til siddende, til stående og gående, har det lettest ved at mærke sin krop hvis det kan mærke underlaget. Det betyder ikke at du skal stille din baby op før han er klar til det. Tager du strømperne af ham vil han selv som maveliggende stadig kunne mærke gulvet og sin krop bedre idet tæerne vil ramme gulvet. Du kan evt trykke ham let under fødderne med hænderne.  Derved kan du hjælpe ham ved at afgrænse sin krop og føle hvor den går til. Dette hjælper barnet med at kunne mærke sin krop bedre selv, så der ikke blot er tale om lange ustyrlige arme og ben. Grounding er altså også en måde hvor man kan få ro på kroppen.

 

Hav bare tæer hver dag

Sæt dig målet at have bare tæer hver dag i minimum 15 minutter og gerne længere. Hvis det er koldt så smid strømperne kortvarigt og gentag senere. Lidt er bedre end ingenting.

 

Har du haft bare tæer idag?

 

Signature

8 comments / Add your comment below

  1. Ja, det har jeg – og jeg går aldrig med strømper . . . har endda bare tæer i støvlerne om vinteren – og elsker en kort spadseretur med bare tæer i sneen.
    Rigtig GOD WEEKEND fra “flyvende farmor”

  2. Jeg elsker at have bare tæer. Heldigvis har vi brændeovn så her er dejlig lunt og vi kan sagtens gå i bare tæer selvom blæsten rusker og regnen falder. Liv (6 mdr) elsker at ligge med bare tæer og hun skal nok selv hive strømperne af hvis vi har glemt det.

    1. Hvor skønt med en brændeovn og dejligt Liv også synes det er skønt. Det er så vigtigt for de små, men det er noget man ekstra hurtigt glemmer, eller ikke er opmærksom på, når det er koldt udenfor.

  3. Jeg har stadig bare tæer og sandalerne er stadig det fortrukne – de rynker lidt på næsen når jeg afleverer børn 🤣
    Hader strømpe og sko!

    1. Det lyder nu skønt – og måske en smule koldt. Jeg har valgt at tage skyklapperne lidt på i forhold til hvor koldt der er i Danmark og nyder varmen hernede mens vi har den.

Skriv et svar