Aussie bound – 1 års dagen

For præcist ét år siden var vi i skrivende stund på vej til Australien

På vej til det land vi i flere år gerne har ville opleve. På vej på vores helt eget familieeventyr. Jeg husker tydeligt listerne med ting der skulle forberedes, spændingen og nervøsiteten.

Lige pludselig stod vi der. Check-in skranken i Københavns Lufthavn. Point of no return. Den 34,5 timer lange tur til Australien var igang.

Vi vidste ikke hvad der ventede os

Vi havde booket en hotellejlighed til den første uge, men det var også den eneste plan for bolig der var. Det var sværere at finde noget at bo i end vi havde troet. Hotellejligheden var for dyr at blive boende i til knap 1.500 kr pr nat. Allerede inden vores eventyr var igang kunne jeg mærke hvordan pengene bare forsvandt mellem hænderne på os. Tænk hvis vores budget skulle ryge allerede inden vi var faldet til? Ville vi overhovedet få råd til at rejse videre når mandens PhD-ophold i Canberra var overstået?

Vi fik garanti på en lejlighed

Troede vi. Men her lærte vi hurtigt, at vi i virkeligheden nok var alt for godtroende. Med lejligheden i udsigt flyttede vi ind hos en australier. Simpelthen for at spare nogle penge. Hvad der havde været vores Australien-drøm, vores eventyr, blev hurtigt til et Australiens-mareridt (Bare ved at genlæse det indlæg her trillede tårerne ned af kinderne igen. Shit, det var hårdt). Dén nat ledte jeg efter flybilletter hjem. Jeg ville ikke mere. Jeg var klar til at give op. Lige pludselige vendte vores held (hvert fald for en stund) og vi fik mulighed for at leje en lille granny-flat hos en australsk familie. På dagen vi skulle flytte ind mistede vi alle vores værdier. Alle. Det var så vild en følelsesmæssig rutsjetur. Heldigvis vendte vores held og alle værdier dukkede op igen. Vi flyttede ind i granny-flat’en og kom til at bo i den australske families baghave. Det er det bedste der er sket os og det blev vores base i Canberra. Vores nye hjem. Vi fik ikke kun et nyt hjem. Vi fik følelsen af ‘hjem’ helt ned i maven og som prikken over i’et nye venner.

Hverdagen gik sin gang i Canberra. Vi faldt stille og roligt til. Der kom rutiner, nye venner og en hverdag vi kom til at holde af. Marvin gik til svømning to gange om ugen, vi tog i skateparken. Jeg husker tydeligt hvor svært det var for mig at gå hjemme med begge drengene, men jeg husker også tydeligt hvor meget jeg kom til at holde af det.

Før vi vidste af det skulle vi videre. Mandens PhD-ophold var slut og det var tid til vores rundrejse i Australien. And what a trip!

Canberra – Wollongong – Newcastle – Sydney – Fiji – MacKay – Brisbane

Når jeg kigger på kortet, ser det lige pludselig ikke ud af så meget. I den oprindelige plan skulle vi ikke have været til McKay. Det blev dog en meget spontan beslutning, da vi ikke måtte checke ind til Fiji uden en returbillet. Men det var det. Og er det. Vi mødte skønne mennesker, oplevede fantastiske ting og samlede på minder. Jeg nyder at jeg stadig kan følge med hos Majeline og Sophie, og deres skønne familier, som vi lærte at kende i Australien. Det er så hyggeligt.

De minder vi fik samlet os, kan vi sidde og glædes ved idag. De positive overskygger langt de negative undervejs.

Blue mountains

Sydney

juleaften paa fiji

 

Tænk engang

Vi gjorde det. Vi rejste om på den anden side af jorden med 2 børn på 5 måneder og 5 år, 4 kufferter og en klapvogn. Det er vildt, men hvor er jeg glad for vi gjorde det.

Vil vi gøre det igen?

Ja. Og nej. Jeg gør det ikke for ‘kun’ at være væk i et halvt år igen. Det var simpelthen for hårdt. Jeg vil ikke have været alle vores oplevelser foruden, men vi tager ikke afsted for mindre end 2 år.

Jeg føler ikke vi er færdig med at opleve verden på den her måde, og jeg håber inderligt vi kan realisere vores drømme som expats.

 

Drømmer du om at rejse udenlands?

3 kommentarer til “Aussie bound – 1 års dagen”

  1. Ja! Eller – vi er allerede flyttet til Kina med min mands arbejde. Og shit det er en udfordring – men en virkelig sjov en af slagsen! Jeg tror du har ret i det med tidsperspektivet. I forhold til mængden af planlægning inden afrejse, tiden det tager at omstille sig og faktisk falde til, så skal der bare tid til. Vi bliver her i 2-3 år, og det er faktisk nogle gange en lettelse at vide, at vi har tiden til det hele 🙂 krydser fingre for, at I kommer afsted igen! PS. Vi skal en måneds til til Australien næste år. Herfra er der ‘kun’ 11 timers direkte flyvning til Sydney, så det hjælper lidt på rejsen!

  2. Åh hvor jeg håber i tager springet og tager afsted igen! Nu er der kun 7 uger til vi, min mand, min pige på 1 år og jeg tager afsted til Australien. Vi skal være i Sydney, Orange og Wollongong. Har du nogen anbefalinger til hvad vi SKAL se, steder vi skal spise og ellers andre ting når man har små børn med? Vi har rejst med hende før, og jeg har fået rigtig god inspiration af dine tidligere indlæg også, men ovenstående spørgsmål har jeg ikke kunne finde svar på. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *