Australienstatus #4 – Den “søde” ventetid

Vi venter fortsat på vores visa og ventetiden er ikke rigtig så “sød”. Vi har måtte lægge en plan B for der er jo rent faktisk en reel risiko for at vi ikke når at få godkendt vores visa inden planlagt afrejse. Men for nu afventer vi i spænding.


Vi har mulighed for at søge en anden type visa, som vi kan rejse ind i Australien på og så vente på godkendelsen af de første visa vi har søgt. Rent statistisk set, i vores tilfælde, vil der være 75 % chance for at vi har fået svar på vores visaansøgning inden 8. september, men vi vil jo gerne rejse i august. Sådan en som mig tænker også straks: “Hvad så hvis ansøgningen bliver afvist?” – for så ved jeg faktisk ikke hvor vi står; om ansøgningen kan genbehandles, om der kan være tale om et uddybende interview eller om der søges på ny. Så vidt jeg har forstået er det forskelligt hvad de bestemmer der skal ske.

Hvorfor har I så ikke bare søgt jeres oprindelige visa noget før?
“Ingen arme, ingen kage”, sådan er det også i vores tilfælde. Vi har simpelthen været afhængige af 1) at Dexter blev født, navngivet og fik pas og 2) at vi havde fået nogle midler gennem alle de fonde manden har søgt. Vi ville på ingen måde kunne “lægge ud” for hele turen mens vi ventede på om vi fik flere midler. Jep om vi fik flere midler. For selvom der er søgt en masse fonde er der jo absolut ingen garanti for at man bliver udvalgt som modtager af et legat. Uden de tildelte legater manden har modtaget, ville vi simpelthen ikke komme afsted.

Hvorfor har I så ikke bare søgt visa og satset på at der kom nogle midler hen af vejen inden I tog afsted?
Vi har i forvejen valgt at købe vejledning gennem fundraising.how, da hele legatsøgningsprocessen ikke var noget nogen af os havde prøvet i forvejen. Den konsulentydelsespakke vi har valgt koster 2.499 kr., som vi blev enige om hurtigt kunne være godt givet ud – hvis det medførte at vi fik nogle legater. Det kunne vi selvfølgelig ikke vide, og det er jo lidt et sats man må tage. Vi havde ikke noget at miste (udover de 2.499 kr selvfølgelig). Efter kyndig vejledning blev der søgt en masse fonde – og gør der fortsat.
Med de knap 2.500 kr. betalt var vi nødt til at vente. Vores visaansøgning for os alle fire har kostet 7.500 kr. Jep, det er faktisk ret dyrt. Og hvis der ikke gik et eneste legat hjem, så stod vi lige pludselig og havde skudt 10.000 kr. afsted for egen regning. Sådan helt ærligt, er det ikke 10.000 kr. til at smide ud af vinduet vi har mest af. Derfor valgte vi at vente til det første og andet legat kom i hus. Da det andet legat var i hus lavede vi et regnskab og konkluderede at hvis der ikke kom et eller flere legater, så betalte vi resten af mandens studieophold af egen lomme for det kunne vi nok liiiige skrabe sammen og alternativt nok godt lave en aftale med banken omkring det. I det tilfælde skulle vi så ikke gøre os forhåbninger om at opleve andet end Canberra. Så egentlig lavede vi lidt et sats, for vi havde ikke finansiering til studieopholdet dernede før vi søgte vores visa, men vi var alligevel på et niveau hvor vi kunne komme afsted omend det nok ville have været havregrøds-versionen af et udenlandsophold.

Hvad er I overhovedet sikre på?
Tjae. Vi har søgt visa og vi venter. Vi har basis finansiering for turen og det er sådan cirka det. Behøver jeg sige mit planlæggergen har det liiiiiidt stramt?
En anden ting ved vi også: Vi vil rigtig, rigtig, rigtig gerne afsted!

Du kan læse mere om forberedelserne til vores Australientur her:

Australienstatus #1 – Godkendelsesprocessen med visa til hele familien og fondssøgning
Australienstatus #2 – Den økonomiske tunge på vægtskålen, vi skal afsted!
Australienstatus #3 – Udgifter i to lande

Har du fif til at rejse (langt) med små børn så smid endelig en kommentar til indlægget HER.

Billedet er lånt af vroomvroomvroom.com.au

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Signature

Skriv et svar