Australienstatus #8 – Pakkelister

Lister, lister, lister – kan en liste eller to gøre en forskel?

Det er morgen og jeg tænker så det knager. Der er ingen tvivl om, at jeg er et udpræget “listemennesker”. Jeg laver lister over alt. Nogle gange nærmeste også lister over mine lister. Jeg fungerer bare bedst når jeg kan hakke ting af på en liste og det gælder både hjemme på privatfronten såvel som på studie eller arbejde. Særligt efter jeg fik en langvarig hjernerystelse gik jeg helt listeamok, for jeg glemte alt … Og nu er det som om det bare hænger ved.

Pakkelister er et must og generelt bare lister over hvad søren vi skal have styr på inden vi rejser. Jeg synes det er en jungle! Der er tusindvis af løse ender, ting der skal købes, ting der skal afsluttes, ting der skal tages højde for, ting der ikke må glemmes, ting jeg allerede har glemt og ting jeg sikkert slet ikke har tænkt på.

Der er 31 dage til vi rejser og jeg går liste-amok.
Pakker lejligheden sig selv? Nej.

Vi skal have pakket vores lejlighed ned og den pakker åbenbart ikke sig selv ned, men på anden anden side vil vi heller ikke bo i en papkasse længere tid en højst nødvendigt.

Køber kufferterne sig selv? Nej.

Vi skal have købt kufferter (for man kan åbenbart ikke rejse med 3 sorte sække).

Opsiger diverse abonnementer sig selv? Nej.

Så er der diverse abonnementer der skal afmeldes. Nogle siger fx at ens Netflix-konto fra Danmark ikke kan bruges Down Under – så kan vi jo lige så godt afmelde den mens vi er væk. Mon det samme gælder for Spotify? Nå ja, og mit abonnement på sybladet Ottobre skal jeg da også have stoppet.

Hvad er must have og hvad er nice to have?

Vi skal have købt nogle must haves i forhold til drengene (og hvad er egentlig must have og nice to have?). Jeg ved vi hvert fald skal have investeret i en ergonomisk bæresele/bredims af en art. Jeg har kigget på en Ergobaby 360 Cool Air (da den skulle være dejlig luftig), men nu er jeg også ved at blive gode venner med en fastvikle jeg har lånt. Jeg har været meget glad for min strækvikle til Dexter, men lille hr. Fedeberg (4 måneder og 7,4 kg) er bare ved at være for tung til den.

Måske jeg hellere skulle investere i sådan en fastvikle eller måske en vikletai? Input: Jer der ikke har stiftet bekendtskab med vikle/slyngeverdenen, det er om noget en jungle. Shit, der er mange forskellige både udseendesmæssigt, hvordan vævningen er (oh yes), hvilket materiale den er lavet i og hvilken længde den er i. Prøv at kombiner de 4 faktorer – måske flere – med udvalget af producenter. En milliard forskellige!

Hvad med garderoben?

Det bliver et langt forår og sommer i år; først herhjemme og så i Australien. Skal vi tage sommertøj, UV-tøj, klapvognsparasol, solcreme og sådan med hjemmefra?

Burde jeg lave flere lister? Nej.

Burde jeg lave en liste over de lister jeg skal have lavet? 😉

Jeg er vidst på vej ud af et sidespor, men hvis du har lyst, kan du læse mere om forberedelserne til vores Australientur her:

Australienstatus #1 – Godkendelsesprocessen med visa til hele familien og fondssøgning
Australienstatus #2 – Den økonomiske tunge på vægtskålen, vi skal afsted!
Australienstatus #3 – Udgifter i to lande
Australienstatus #4 – Den “søde” ventetid
Australienstatus #5 – Dexter må komme til Australien, men hvad med os andre?
Australienstatus #6 – Approved!
Australienstatur #7 – Flybiletterne er bestilt!

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Signature