Lækre (og nemme) cupcakes

Nemme cupcakes

Der må kage til når noget skal fejres: Nemme kager (eller nemme cupcakes). Jeg har samlet 4 forskellige slags som jeg selv bagte til forrige weekend, hvor vi havde inviteret til ‘åben have’.  Menuen meget let: Hotdogs og et lille kagebord.

Jeg bagte 4 forskellige slags kager der var lige til at hapse. Se her hvor små og søde de er:

Mini oreo cupcake

 

1) Mini Oreo-cupcakes med Oreo i bunden pyntet med Oreo-frosting og en halv Oreo.

2) Mini citronmånecupcakes med vaniljefrosting

3) Mini hvid chokoladecupcakes pyntet med skildpaddefrosting og en lille Toms skildpadde som pynt

4) Hindbærsnitter

Læs videre “Lækre (og nemme) cupcakes”

Rollercoaster madness – nu som voksne

Færdiguddannet og voksen?

En status som voksen har meldt sig. Hvert fald på papiret. Vi gjorde det. Vi er færdiguddannet. Det er surrealistisk at skrive det ord: ‘Færdiguddannet’.

Familie

For nu er det slut med kompromisser på familiefronten. Hvert fald de der monster fæle kompromisser der nogle dage har gjort ondt helt ind i hjertet. Hvis der var nogen der havde fortalt mig hvad der ventede os efter Dexters fødsel, var jeg løbet skrigende bort. Heldigvis er livet så forunderligt, at man ikke ved hvad der venter. Man kan tage nok så mange sorger på forskud, men de præcise scenarier der gennemgås er ukendte indtil man står i dem. Heldigvis.

Læs videre “Rollercoaster madness – nu som voksne”

Spar 70 % på Schleich dyr!

Schleich dyr er bare skønne (og dyre). MEN jeg har fundet det her ret fantastiske sted, hvor du kan spare op til 70 % på alle dyrene. Ikke bare nu. Men altid! Det er sgu da et tip man kan bruge til noget, hva’?

Er det bare hos os de små finurlige Schleich dyr er et hit?

Både Marvin og Dexter har været/er helt skudt i dem.  Marvin var ellevild med sine og nu har Dexter for alvor overtaget interessen for dyrene.
Da Dexter i december skulle have pakkekalender, fandt jeg alle Marvins gamle Schleich dyr i kælderen og pakkede ind. Vupti. Meget billigt (gratis) og til stor, stor glæde. Schleich dyr og bobles Læs videre “Spar 70 % på Schleich dyr!”

Your PhD has been…

Approved!

Well prepared

Interesting

Important to the field

High quality

Impressive range

Well-executed

Important new knowledge

I fredags kunne vi læse ovenstående ord i en 8 siders lang kontekst, nemlig det længe ventede svar, for det er ikke altid tingene går som man havde regnet med. Finally! 1. august 2015 begyndte Jonas sin PhD, og i fredags fik han svaret: APPROVED (Eller helt præcist: Recommended for public defence).
Vi har lige skulle lande i det. Ånde lettet op. Smile. Føle varmen. Være sammen som familie uden den der ‘ting’ hængende over hovedet. Untangled.

Jeg er så stolt. Han er den sejeste jeg kender.
Jeg er heldig. Vores børn er heldige.

Over 3 års arbejde fuldført: TJEK!

Vi kom igennem det vildeste vi nogensinde har udsat os selv for som familie: TJEK!

Vi lærte ting om hinanden vi aldrig havde forestillet os: TJEK!

Vi så sider af hinanden vi aldrig havde set før: TJEK!

 

Phd dad

Nu venter vi spændt på datoen for forsvaret.

Elucidating key aspects of the dynamic translocation mechanism for Neurotransmitter:Sodium Symporters – det lyder jo helt vildt, men det er titlen på PhD’en. Tænk engang, snart er han i mål og kan kalde sig PhD i neuroscience.

Soon-to-be Phd i Neuroscience, husbond og verdens bedste far <3

Family Phd

Approved!

Når tingene ikke går som man havde regnet med

macbook air hverdag iphone keys woodsup

Jeg skylder en update, men sandheden er at det har været lidt sværere at dele end “bare lige”. Det er ingen hemmelighed at det sidste år (især) har været max presset. Vi har været presset som Jeanette, som Jonas, som hustru, som mand, som par, som mor, som far, som studerende, som mennesker.

Husk at du rummer mere end du tror.

Dét stod der på en seddel i en kurv, en kær nabo havde stillet foran vores dør for snart 7 år siden. I kurven var der morgenmad, forkælelse og dén sætning på et lille kort.
Marvin havde kolik og jeg var endnu ikke kommet dertil hvor det var klart at jeg led af en meget slem fødselsdepression. Men det gjorde jeg, og dén sætning ændrede så meget for mig. Den sætning er vendt tilbage til mig mere end nogensinde før, det sidste halve år.

Et ønske om uddannelser, men ikke et ønske om dén slags kompromisser

Ligeså meget som det hænger mig langt ud af halsen, med det pres vi har stået i – og til dels stadig står i – så er jeg vild med de muligheder der er bagefter. Det skal jeg huske mig selv på. Rigtig tit for tiden.

Jeg elsker at lære nyt, jeg er vild med det felt jeg er landet i på teknoantropologi, og jeg føler for en gangs skyld at jeg virkelig brænder for det jeg laver. Jeg kan bruge mine kreative evner i mit arbejde og jeg er mega motiveret.  Sådan havde jeg det ikke med fysioterapien. Jo, inden for neurologien og i konsulentsammenhænge, men ikke indenfor det mange vil kalde den “stereotype” fysioterapi.

Men altså, hvad skete der så med os ‘voksne’ herhjemme?

Manden afleverede sin Ph.d.-afhandling i November. Den aften glemmer jeg aldrig. Det var en lettelse uden lige, en sejr af ukendte dimensioner. Dét sekund Marvin trykkede ‘send’ for sin far.


Det var en utroligt stressende periode, med vildt mange eksterne faktorer der bare ikke spillede. Afleveringen blev efterfulgt af en administrativ fejl, hvor afhandlingen simplethen ikke var blevet afsendt til opponenterne. Derfor blev deadline for svar (godkendt/ikke godkendt) udskudt fra 22. januar til 22. februar.
Den vakse læser vil observere at Jonas derfor nok burde have hørt noget for én uge siden nu. I skrivende stund ved han dog stadig ikke om han er købt eller solgt. Og dét er frusterende. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det, andet end det universitetsjargonen er frygtelig bureaukratisk. Og dét er endnu mere frusterende.

Jeg er igang med mit speciale. I sidste øjeblik endte jeg op med en skøn specialemakker. Det lå ellers mere eller mindre i kortene at jeg skulle skrive selv. Faktisk havde jeg kun én person, som jeg forestillede mig kunne være en potentiel makker. Og da chancen bød sig, teamede vi op. Selvom det ikke havde ligget i kortene inden. Og jeg er glad! Det er virkelig skønt at have en man (allerede) kan dele specialefrustrationer med, en man har et ansvar overfor og en man kan sparre med. For mig er dét især også godt med en specialemakker der husker mig på at holde fri. For det er jeg blevet ekstremt dårligt til særligt gennem det sidste år. Simpelthen fordi vi har haft absurd mange bolde i luften.

Men altså, hvad skete der så med de unger der?

De er bare seje. Punktum.

Stoltheden i Marvins øjne når vi snakker om fars bog (Ph.d-afhandling) er ikke til at tage fejl af. Snakkene om at vi skal i skole, Marvin og mor, det er hyggeligt.  Jeg ser det lille menneske, vokse derud af, begynde at læse ord, lære om nordisk mytologi og jeg bliver frygtelig inspireret. Jeg har lært at læse, jeg har lært om nordisk mytologi, men der er så meget mere – og det er skal man bare kaste sig ud i. Præcis på samme måde, og med samme mod, som Marvin hver dag kaster sig ud i at lære nye ting.
Den anden dag spurgte jeg ind til den nordiske mytologi, om han havde lært om Hugin og Munin. Han svarede straks: “Næ, ikke idag, men det lærer jeg jo bare imorgen så!”. Og ja, han har ret. Vi kan altid lære noget nyt imorgen.

Og Dexter… Ja, han er stortrives og er en tornado uden lige. Lige som han skal være.

It all comes to an end…

Til slut juni er vi begge færdige i vores respektive paralelle uddannelsesræs og fremtiden venter. Jonas har fondsansøgninger ude til finansiering af en postdoc. Vi holder vejret, og krydser alt hvad krydses kan. Når finansieringen er klar, er vi klar: Australia, here we come.

Familieforøgelse!

Marvin har været så spændt, og har ventet i flere måneder. Det er allerede et halvt år siden han begyndte at snakke om familieforøgelse, og nu skete det endeligt.

21 vandrende pinde babyer har meldt deres ankomst!

Ej okay, total click bait, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Det startede med 5, så var der 6, så var der 7, og idag da vi rengjorde terrariet var der ikke mindre end 21 små vandrende pinde babyer. Oh the joy!

Herhjemme er de vandrende pinde et familieprojekt

De vandrende pinde bor på drengenes værelse.
Vi hjælpes ad med at få sprøjtet vand med en forstøver ind til dem dagligt, og så forsøger vi også at Marvin kommer med ud og hente friske brombærgrene til dem. Bundunderlaget skiftes en gang hver 2.-3. uge og består af kokosfibre der kan købes i diverse dyrehandler. Vi tror på, at det er sundt for ham ligeså stille at lære det ansvar der følger med dyr. Også selvom det er dyr der ikke nødvendigvis kræver det helt vilde.

Både Marvin og Dexter er meget interesseret i de vandrende pinde – og ikke mindst vores familieforøgelse. I december døde en af Marvins vandrende pinde og han har siden været meget opsat på, om vi ikke skulle prøve at få dem til at yngle.

Marvin holder som regel de vandrende pinde i skak, mens vi skifter brombærgrenene ud. De stikker, og derfor er det helt fint han er ‘barnepige’ så længe.
Dexter er meget nysgerrig, men skal selvfølgelig lige holdes på afstand så han ikke kommer til at skade dem ved et uheld.

De vandrende pinde er nataktive og derfor er det ikke meget man lægger mærke til dem. Derudover er de mega lette, så de larmer ikke når de tøffer rundt i terrariet. Pasningsmæssigt kræver de heller ikke det helt vilde, og da de er vegetarer, slipper man også for at skulle have foderdyr (modsat fra da manden og jeg for år tilbage havde en Yemen kamæleon).

Hvad stiller vi så op med de 21 vandrende pinde babyer?

Tjae, nu går vi så her og venter på at de bliver større. Vi skal ikke beholde dem alle, men et par stykker skal vi dog beholde. Resten bliver foræret væk, eller ender som foderdyr.

Bor du i Hovedstadsområdet og er interesseret i en pind eller to, så sig endelig til. Der går nok lige hvert fald en måneds tid inden de er store nok til at flytte hjemmefra.

Har i kæledyr?

Opholdskrav og dagpengeret – hvad for noget?

Hvad er det der opholdkrav egentlig og hvorhenne af i processen befinder vi os lige nu? Det er langt fra transparent for os ‘dødelige’ borgere – og det er bare så ærgerligt.

Mit opslag på Facebook er i skrivende stund delt 330 gange på under et døgn. Dét havde jeg ikke set komme, men det bekræfter mig blot i hvor vigtigt det her er.  Du kan læse baggrunden lige HER.

Jeg har idag snakket med både min a-kasse, en jurist og læst side op, og side ned for at se om jeg kan finde (mere) hoved og hale i det. Jeg vil gerne understrege at jeg ikke er jurist, men blot almindelig, ‘dødelig’ borger, med et ønske om at rejse udenlands, udenfor EU, med min familie i en periode for 2 år.

Den 6. februar i år vedtog regeringen og Dansk Folkeparti en skatteaftale

I skatteaftalen står der:

Aftaleparterne er enige om at indføre opholdskrav for ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse ved ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud.”.

“Initiativet træder i kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i årene 2019-2021. Det indfases med et opholdskrav på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.” (ibid.)

Opholdskravet omkring 7 års ophold i et EU/EØS-land indenfor de sidste 8 år, er altså endnu ikke trådt i kraft. Lige pt. forhandles der omkring omfanget, og hvem der kan undtages opholdskravet.
Opholdskravet rammer ikke kun udenlandske statsborgere, men også danske statsborgere.

Der står endvidere: Opholdskravet betyder, at et medlem af en a-kasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge ved ledighed de første 7 år i landet. Udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed, ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib, sidestilles med ophold her i landet.” (ibid.)

Min mand er forsker, og derfor vil ovenstående citat i de fleste tilfælde sikre ham, da vores udenlandsrejse vil være i forbindelse med en postdoc, der formodentlig sidestilles med uddannelse. Aftalen nævner dog intet om ægtefæller og/eller børn. Det efterlader en pokkers masse spørgsmål, for familier som os, der planlægger at skulle udenlands.

I første omgang er lovforslaget begrundet med at det skulle finansiere en skatteaftale. Efter en høring, er begrundelsen primært at man skal vise lang tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Høringsforslag – og hvad sker der så?

Den 2. oktober vendte Folketinget tilbage efter en god lang sommerferie. Allerede dagen efter blev lovforslaget fremsat med nogle ændringer.

Den 23. oktober blev forslaget behandlet og det afventer nu 2. og 3. behandling. (Planlagt til hhv. 11. og 13. december 2018).
Forslaget kan ses lige HER.

I følge dette forslag undtages jeg som ægtefælle også, og ligeledes undtages Marvin og Dexter:

“Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:
1) Hyre på et dansk skib.
2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.
5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.
6) Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i udlandet med ophold her i riget, og personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (igu), undtages fra opholdskravet. ”
høringsforslag, 1. behandling.

Skulle livet dog ikke gå som vi forventet, og vi bliver skilt, vil jeg blive ramt. For jeg er ikke undtaget reglen qua at jeg vil arbejde for en australsk arbejdsgiver, og ikke hører i nogle af undtagelseskategorierne – altså lige bortset fra at jeg er gift med en forsker.

Jeg ved ikke om jeg kan ånde lettet op. Det ved jeg efter den 13. december, såfremt behandlingen ikke udsættes. Og selvom jeg kan, er der stadig mange andre der ikke kan. Det gør det ikke mindre forkert for alle de udenlandsdanskere der sidder i fedtefadet, som har betalt til deres a-kasse i flere år, og nu kan vinke farvel til deres sikkerhedsnet.

Er det så ikke helt fint?

Jeg kan måske ånde lettet op, men jeg kender personligt en familie der ikke kan. De sidder på den anden side af jorden. Der er også rejst ud for en, tiltænkt, begrænset periode. De passer ikke umiddelbart ind i foreslåede undtagelseskategorier, men de kan bestemt bidrage til det danske arbejdsmarked og -samfund.

Så nej, jeg synes stadig det er voldsomt kritisabelt. Jeg er formodentlig ‘heldig’ at være undtaget. Men hvad hvis min mand ikke var forsker? Så ville vi ikke hører under nogen undtagelse.
Det her opholdskrav rammer udenlandsdanskere, som gerne vil hjem til Danmark. Det rammer dem ikke bare her og nu. Det rammer dem langt ind i fremtiden, hvis de ønsker sig et sikkerhedsnet.

Hvad sker der så nu?

Jeg håber der er nogle på borgen der taler den her sag. Den her sag som a-kasserne også taler.

Da jeg snakkede med min a-kasse idag, blev jeg oplyst, at der pt. forhandles om at de 7 ud af 8 år, skal være 7 ud af 10 år. Det kan du også høre i optagelserne fra høringen lige HER.  Bare den del vil skåne rigtig mange, da du så rent faktisk kan være
A-kasserne er inde i kampen, og kæmper for det de ser som helt unødvendigt. De danske A-kasser tager kollektiv  afstand til skatteaftalens indførelse af opholdskrav.

Vidste du?

  • … At hvis du tager på backpacking udenfor EU i et år, så rammes du også?
    Du er nemlig forpligtet til at melde fraflytning fra Danmark, hvis din ferie varer mere end 6 måneder.
  • … At teenagebørn der er bosat udenlands med deres forældre også rammes?Var mine sønner fx. 12 og 17 år, når vi rejste udenlands i 2 år, så ville de også rammes i deres ret til dagpenge.
  • … At man ikke kan spå om fremtiden, og at 7 år er rigtig lang tid?

Ønsker du at læse mere, giver denne oversigt fra Danske A-kasser et godt overblik over konsekvenser.

Ville du rejse, hvis dit sikkerhedsnet forsvandt i 7 år?

Vi bliver simpelthen nødt til at sætte ord, og fokus, på det her!

Hvordan ville du have det hvis du var i mine sko?
Jeg udtaler mig generelt ikke politisk her på bloggen, derfor delte jeg også i første omgang et opslag på min private Facebook-profil her til aften. Derefter slog det mig; Nej! Hvis en dårlig dag er relevant på bloggen, så er det her eddermame også.

Forestil dig følgende:

Du er gift med en forsker, og sammen har i to børn. Din mand forsker i neurovidenskab (fx ADHD, parkinson og depression). Et område man skulle mene er særdeles relevant at forske i rent samfundsøkonomisk. Din mand har mulighed for at tilegne sig værdifuld viden udenfor EU, der kan styrke hans kompetencer. Den chance ønsker din mand at gribe, og den chance ønsker du som hustru at bakke op om. Som familie står man sammen.

Efter et udenlandophold udenfor EU vil i gerne retur igen

Forestil dig at du efter 2 år udenfor EU gerne vil retur til Danmark igen med din familie. For formålet med udrejsen var at din mand – og dig selv – , kunne tilegne sig kompetencer. Unikke kompetencer. Unikke kompetencer der kunne bidrage til forskning. Forskning i Danmark og for danskerne.

Hvad ville du gøre hvis dit sikkerhedsnet i form af A-kassen forsvandt? En A-kasse du vel at mærke selv betaler til. En A-kasse, som du selvfølgelig skal optjene ret til at være dagpengeberettiget hos. Selvfølgelig. Allerede nu skal du have været medlem af en A-kasse i et år og opfylde beskæftigelseskravet. Du kan altså ikke bare lige få dagpenge. Du skal være berettiget til det.

Men hvad hvis regeringen fik den idé at indføre et opholdskrav for at være dagpengeberettiget? Hvad nu hvis du skulle have opholdt dig i EU i 7 år ud af de sidste 8 år for at være dagpengeberettiget?

Det er bare ikke noget vi forestiller os – det kan blive realiteten

Sandheden er, at det ikke er noget vi forestiller os. Det er realiteten skatteaftalens udspil. Regeringen vil fra 1. januar 2019 indføre et opholdskrav og det fases langsomt ind de næste par år. Familien jeg omtalte længere oppe hedder faktisk Jonas, Jeanette, Marvin og Dexter Mortensen. Det er min familie. Jonas ansøger om midler til en postdoc, der inkluderer 2 års ophold i Australien. Vi tager afsted sammen. For vi er en familie. Jonas bliver ikke ramt, da han er lønnet af penge søgt i Danmark. Men hvad med mig? Jeg har ikke en indtægt med hjemmefra og jeg vil få en australsk arbejdsgiver. Det betyder at jeg rammes. Jeg rammes fordi jeg følger min mand ud i verden.
Der er i forrige uge fremsat ændringer til lovforslaget, som vil styrke min sag, men der er stadig mange andre danskere der sidder i klemme.

Hvad betyder det så?

Hvis vi tager udgangspunkt i skatteaftalen fra 6. februar 2018, og hvis vi rejser er bosat i Australien i 2020-2022, vil jeg tidligst være dagpengeberettiget igen fra 2030. For først der har jeg været bosat i EU de seneste 7 år ud af 8 år. Det betyder at jeg ikke kan modtage dagpenge ved arbejdsløshed eller barselsdagpenge hvis vi ønsker et barn mere, men det betyder faktisk også at jeg ikke kan modtage sygedagpenge hvis jeg skulle gå hen og blive syg. Det er ikke kun lige når vi kommer hjem. Det er i 7 år. Syv år. Er det mon faktorer der bidrager til hvor attraktiv jeg er at ansætte frem til efter år 2029, hvor jeg igen kan være dagpengeberettiget?

Regeringen har indgået denne aftale, til trods for at A-kasserne udtaler det er unødvendigt. For at være dagpengeberettiget skal man nemlig allerede opfylde et beskæftigelseskrav. Og først når det er opfyldt, er du berettiget.

Hvad ville jeg så være berettiget til?

Ja, det er et godt spørgsmål og svaret er forholdsvis simpelt. Jeg ville være berettiget til integrationsydelse. Bare ordklangen fremmer ikke min følelse af at være velkommen i mit hjemland.

Forestil dig du hedder Jeanette

Hvis du hed Jonas, Jeanette, Marvin og Dexter Mortensen – ville du så føle Danmark bød dig velkommen hjem igen, som familie, med dine udenfor-EU-tilegnede-kompetencer? Smider Danmark i virkeligheden højtuddannede for porten? Ønsker vi i Danmark virkeligt at højuddannede, som fx en ph.d i neurovidenskab og en fysioterapeut samt cand.scient i teknoantropologi, skal have svært ved at komme hjem igen? Simpelthen fordi sikkerhedsnettet er trukket væk i 7 år? Er det rimeligt at jeg rammes fordi jeg gerne vil have vores familie er samlet? Jeg ved godt hvad jeg selv synes, hvad synes du?

Jeg er nysgerrig!

Har du hørt regeringen og Dansk Folkeparti har lavet aftalen om dette opholdskrav gennem skatteaftalen den 6. februar 2018? For langt de fleste jeg snakker med aner ikke det eksisterer (!). Jeg forstår da godt det ikke får noget opmærksomhed, når det kan virke som om, det er sneget ind af bagdøren.

Hvis du hed Jeanette – ville du så bare lade stå til?

Hjælp mig med at sætte fokus på dette område! Snak med folk om det eller vis dem dette indlæg. Har man tænkt på sådan nogle som mig, da dette blev vedtaget? Jeg tvivler, eller måske er jeg som enkeltperson bare ikke vigtig nok i det store regnskab? Og hvis jeg er sikker, hvad så med alle de danskere der ikke lige hører i en undtagelseskategori?

Billedet her er fra 16. januar i år, hvor vi vendte retur til Danmark efter et halvt år i Australien. Her havde Jonas et  udenlandsophold i forbindelse med sin ph.d.

 

Jeg har skrevet lidt mere omkring hvad skatteaftalen og opholdskravet er lige HER.

Karriere og familie – så må vi jo blive skilt?

“Jamen, hvis det er sådan det skal være, så er det måske bare bedre at vi slet ikke er sammen”.

Ordene fløj ud af munden, og på samme tid fik jeg en kæmpe klump i halsen. Det hele snørede sig sammen, tårerne hobede sig op i øjenkrogene, og jeg kunne kun tænke: “Sagde jeg virkelig lige det? Var det mig? Sagde jeg det? Men, men, men, jeg mente det jo ikke”.  Det var som om jeg kunne høre mig selv sige ordene, men at jeg alligevel ikke følte det var mig  der sagde dem.
Klokken havde passeret 23.00 og jeg var træt. Træt med træt på, fyldt med bekymringer og havde en knude af stress i maven.

Ville drengene i virkeligheden være bedst tjent med en mor og far der ikke bor sammen? Var vores drømme slut?

Nej!

Jeg havde forberedt mig på at dét her blev hårdt. Det liv vi selv har valgt lige nu. Jeg er igang med mit kandidatstudie i teknoantropologi, mens Jonas er igang med at afslutte sin Ph.d. Oveni det har vi en 1-årig Dexter og en 6-årig Marvin. Jeg har valgt at være i et praktikforløb i dette semester, det kunne jeg havde valgt ikke at gøre. Men ja, det har jeg valgt. Og jeg er glad for det. Jeg er glad for at være der. Det giver mening for mig. Ved siden af har jeg et studiejob som studievejleder. Det har jeg også selv valgt.

Det er vel ikke så slemt når vi selv har valgt det?

Slemt og slemt. Det er hårdt. Det er pisse hårdt. Det er hårdere end jeg nogensinde havde forestillet mig. Og det er altså ikke så lidt jeg har forestillet mig. Jeg skal ikke pive. Det er ikke mig der skal aflevere Ph.d-afhandling om 10 dage (T I   D A G E !). Jeg er ‘bare’ sidevognen på den her motorcykel der drøner af sted med 200 km/timen. Jeg er hægtet fast, og jeg holder fast. Nogle dage er køreturen fin, lidt blæsende, men fik. Andre dage øs pis regner det, jeg har glemt min regnjakke og jeg har fået op til flere fluer i øjet i løbet af turen.

Min mand er pisse sej!

Ja, det synes jeg! Jeg beundrer den mand, mere end jeg overhovedet kan beskrive. Tænk engang at skrive en Ph.d, være far til to børn – og bo sammen med mig. Det siger sgu ikke så lidt.  Det er ikke nogen af delene der altid er lige nemt. Yes, I said it.

Jeg ønsker ikke folk skal have ondt af os.

Fandme nej. Vi har selv valgt det. Det sværeste er at drengene ikke har valgt dem. Vi har valgt for dem. Og det er hårdt. Al støtte er værdsat. Alt fra aftensmad, hentning af bare en af drengene, et virtuel tanke, et: “Hvordan går det? Hæng i!”. Alt betyder noget.
Det er svært, andet vil være en løgn.
Jeg føler mig som den total asociale lige nu. Jeg lukker så mange mennesker ude af mit – og vores liv. Det er ikke fordi jeg ikke vil folk mere. Overskuddet er der bare ikke. Det er svært. Vi går på kompromis dagligt. På kompromis med os selv, os som familie og det liv vi gerne vil leve. Men vi skal nok komme igennem, og så ser det hele anderledes ud.

Ville vi gøre anderledes hvis vi havde vidst hvor presset vi ville være?

“Hvis jeg havde vidst hvor hårdt det ville være, ville jeg have sagt nej”. Dén tanke har strejfet mig mange gang. Sandheden er dog en anden.
Vi har et mål for vores familie, et mål for hvad vi gerne vil i fremtiden. Dertil når vi ikke uden de uddannelser vi er igang med nu. Jonas gør det for hans egen skyld. Jeg gør det for min egen skyld. Men vigtigst af alt, gør vi det også for hinanden, for vores børn og for vores fremtid.

Det liv vi lever lige nu er ikke for alle.

Dét er helt sikkert. Da jeg for en kort bemærkning læste HD på CBS, blev det kaldt for “skilsmissestudiet” – det kunne man også kalde Ph.d-livet med en familie.

Snart er Ph.d-ræset slut, så skyder jeg en etape igang med aflevering af et stort semesterprojekt, og afslutning af mit internship i slut december. Til januar er der Ph.d-forsvar og jeg har to eksaminer. Til februar skyder jeg specialskrivningen igang – og så kan vi vidst også begynde at se en ende på det.

Vi klarer den! Vi har hinanden og et personligt heppekor i ryggen. Nogle gange skal jeg bare huske at pille vattet ud af ørene så  jeg kan høre vores heppekor.

DIY: Selvlysende gipsspøgelser og Halloween-lysestager

 

Sponsoreret af CChobby.

Halloween nærmer sig – hvorfor ikke bruge lejligheden til kreahygge med ungerne?

I samarbejde med CChobby har drengene og jeg har været igang med at lave Halloweenpynt. Det kan godt være lidt udfordrende med en 6-årig, som rent faktisk kan være med til det meste, men også en 1,5-årig, som rigtig gerne bare vil være med, men ikke nødvendigvis har evnerne (eller tålmodigheden) endnu. Jeg har været igang med to fine kreaprojekter for børn – og barnlige sjæle – i alle aldre.

Jeg elsker en god anledning til kreahygge med børnene. Sidste år holdte vi Halloween i Australien (tjek lige hvor sød Dexter var i sin flagermusdragt lige her, eller den mega seje Halloweenfest vi var til i Canberra Reptile Zoo lige her). I år tvivler jeg på vejret er til at rende rundt i shorts udenfor, så vi hygger ekstra meget indenfor.

Jeg elsker projekter, hvor der er alenetid med Marvin

Det er skønt når Marvin og jeg kan hygge os uden Dexter. Samtidig er det også skønt når vi kan lave noget de begge kan være med til. Sidstnævnte er dog lidt udfordrende med ‘tornado-Dexter’ på 1,5 år.

Årets kreative Halloweensysler blev derfor til selvlysende gipsspøgelser og Halloween-fyrfadsstager Et projekt kun med Marvin, og et med både Marvin og Dexter.

Hvad skal du bruge?

Til gipsspøgelserne skal du bruge
Til Halloween-fyrfadsstagerne skal du bruge

Selvlysende gipsspøgelser – eller hattifnatter fra Mumitroldende?

Mens Dexter tog en middagslur hyggede Marvin og jeg med at lave gipsgazespøgelser. Projektet tager som sådan ikke lang tid, men det er en fordel at dele det op over et par dage da gipsen skal tørre inden den kan males.

Du finder en trin-for-trin vejledning lige her.

Vi satte styroporkuglerne på blomsterpinde og ned i en blok oasis. Alternativt kunne man bruge en skål med sand. Det er udelukkende til at have styr på spøgelserne, og have et ‘stativ’ de kan tørre i.

Jeg afmålte gipsstykker, mens Marvin dyppede dem i vand og kom dem på styroporkuglerne. Husk at lave gipsgazestykkerne lidt længere, end længden ned til oasisblokken, da det er det der danner ‘foden’ på spøgelserne, når de er tørret. Husk at lægge noget under oasisblokken. Det sviner ret meget sådan noget gips i børnehænder.

Efter de tre styroporkugler var blevet beklædt med gipsgaze, lod vi dem stå og tørre til dagen efter. Jeg tog blomsterpindende ud af spøgelserne og herefter kunne de males med selvlysende maling. Marvin har været ellervild for at male med selvlysende maling. Jeg er ret sikker på, at han synes, at det er noget nær verdens sejeste ting. Og det er da også sejt,  ikke? Det kan være lidt svært at se hvor man har malet på den hvide, tørre gips, så mal lidt grundigt.

Et lille tip:

Når i skal male kan du trække en plastikpose ud over en tallerken og putte malingen herpå. Når i er færdige, er plastikposen lige til at trække af og smide i skraldespanden. Ingen genstridig opvask og mega nem oprydning.

Det færdige resultat: Fra spøgelser til hattifnatter …

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker Mumitroldene, og de har også været en fast del af Marvins opvækst. Da han så de færdige spøgelser stå og lyse udbrød han: “Det er jo hattifnatter, mor! De lyser, og hvis det bliver tordenvejr skal man passe på. For så kan de give stød”.

Det er lidt svært at fange sådan nogle spøgelser (eller hattifnatter) på billede, for de vil jo helst ikke ses – det lykkedes dog med lidt afledningsmanøvrer.

Det er da nogle ret fine hattifnatter, ikke?

Halloween-fyrfadsstager

Det sidste projekt, som begge drenge kunne være med til er nogle vildt fine Halloween fyrfadsstager. Jeg fristes til at skrive, at det er utroligt, hvordan noget så fint, kan være så simpelt. Du behøver virkelig ikke være kreativ anlagt for at lave disse og alle kan være med.

Du finder en trin-for-trin vejledning lige her.

Vi startede med at klippe silkepapir i en masse små stykker. Jeg klippede lange strimler, som Marvin klippede i mindre stykker med en saks, mens Dexter flåede dem i mindre stykker med hænderne. Easy peasy.

Marvin kunne selv male sine stager med lim (decoupagelak) og herefter sætte silkepapir på. Dexter hjalp jeg med at male limen på, han klarede til gengæld selv at sætte silkepapir på (læs: Han rullede stagen i silkepapirsstykker og proppede den med så meget han kunne). Da han var færdig med at lege med det, tog jeg de løse stykker op fra stagen og lakerede den med decoupagelak for ham.
Marvin kunne klare det hele selv. Da lakken var tør, satte vi fine Halloween-klistermærker på og lakerede igen.

Det færdige resultat:

Jeg synes de er blevet vildt fine og jeg tænker, at vi skal lave en juleversion herhjemme også. Hvis man blot skifter farve på silkepapiret, kan julestemningen hurtigt komme frem.

Jeg kan kun anbefale kreaprojekter med børnene

De synes det er hyggeligt, og det bedste er simpelthen at se stoltheden i deres øjne når det færdige resultat står og pynter.

Der er stadig god til til Halloween løber af stablen i slutningen af måneden, så hop forbi CChobby og shop til kreahygge.

Er Halloween noget i gør jer i, på en eller anden måde?