Boligsøgning og at finde tryghed i et fremmed land

Tryghed er indbegrebet af at have et hjem. At have en fast base. Et sted man er tryg, et “helle”, ens eget. Men hvad så når man er helt på fremmed grund? Endda i et fremmed land?

Ingen af os har været i Australien før. Vi kender ikke en eneste i Canberra. Faktisk kender vi ikke en eneste i Australien.

En fast base

Boligsøgning i Australien

Det er vigtigt for mig at vi hurtigst muligt finder en fast base, noget vi kan kalde vores hjem. Vi har idag været til 2 såkaldte viewings (fremvisninger). Boligsøgning er lidt underligt her i Australien. Man booker sig for det meste til en fremvisning, som for det meste afholdes én gang om ugen. Ved fremmødet bliver der så registreret at man har været der og bagefter skal man så ansøge om at blive valgt til at måtte leje det pågældende sted.

Selvom vores rejse herned gik rigtig godt ændrer det ikke på at vi har brug for en fast base og gerne så hurtigt som muligt. Det er nemlig heller ikke ligefremt billigt at bo i en hotellejlighed.

Dagens viewings

Idag har vi været til viewings to steder i Canberra i hhv. bydelen Watson og bydelen Bruce. Watson virkede charmerende og lidt mere “ude på landet”, mens Bruce var ny og moderne.
I Watson var det nederste etage i et rækkehus (seperat lejlighed), med 2 værelser, køkken-alrum og  en lille have. Det lå lige op af en park også. Lejligheden var klar til at flytte ind i og ledig fra dags dato. Der skulle blot ansøges og udlejer skulle godkende os. Vi var de eneste der kom til fremvisningen og derfor må vi formode vores chancer er ret gode. Mægleren sagde at vi umiddelbart kunne flytte ind på tirsdag, såfremt vi kunne sende dem nødvendig dokumentation inden (Jonas optagelse på universitet i Canberra, papirer på at vi ejer en andelslejlighed i Danmark, vielsesattest, lønforhold og at vi er forsikret fra Danmark).

Pros and cons:

I Bruce var det en lejlighed med samme faciliteter som den i Watson. Dog var lejligheden en del af et stort lejlighedskompleks. Bygningen var nyere med den nuværende lejer var, undskyld mit franske, et værre svin. Hold op hvor var lejligheden utiltalende rent hygiejnemæssigt. Der stod gryder og pander i blød i håndvasken, det lignede ikke der havde været støvsuget i et år, på terrassen og i bedene lå der hensmidt en masse ben/knogle (måske fra en gang grill?). Men ja, ad. Der ville blive hovedrengjort inden indflytning. Der var flere par der kom og kiggede på lejligheden mens vi var der, og umiddelbart har jeg ingen idé om hvordan vores chancer er. Vores “baggrundstjek” ser jo fint ud, men vi vil også kun leje lejligheden i 3 måneder, hvilket kan tale imod at vi skal leje den.

Småt er godt?

I Danmark bor vi jo i en lille 2-værelseslejlighed der emmer af personlighed og ja, det er jo bare vores hjem. Der er trygt og godt. Marvin har reageret på at vi er rejst væk fra vante omgivelser – og så er der selvfølgelig jetlag. Han kan ikke finde ro og er ikke tryg.


På vores nuværende hotel har vi taget konsekvensen og rykket Marvins seng ind til os. Nu sover han på sin madras og Dexter ligger lige i smørhullet. Han ved vi er lige ved ham og han ved vi er sammen. Det er svært at være 5 år og skal sove i en ny seng der er flere tusinde kilometer væk fra ens egen seng. Og det er svært når ens mor, far og lillebror pludselig ikke længere sover i rummet lige ved siden af. Vores hotellejlighed er nemlig næsten dobbelt så stor som lejligheden derhjemme.

Vi snakker også om at vi skal lede efter en 2-værelses lejlighed istedet for en 3-værelses. Både Jonas og jeg har hele tiden tænkt, at vi da skulle udnytte at få noget større og bo i mens vi var væk, men hvad hvis konceptet: “Småt er godt” bare er det koncept vores børn trives bedst med, for det er det de er vant til?

Tryghed er det vigtigste og sammen kan vi klare alt.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Én kommentar til “Boligsøgning og at finde tryghed i et fremmed land”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *