Hospitalsbesøg og eksamen

Hospitalsbesøg og eksamen

Som overskriften siger er det lidt af en kombi – og det hele i løbet af sølle to dage. Så er denne uge ligesom også i gang.
Jeg har været sygemeldt siden jeg var indlagt pga. den s**** navlebrok som gør så pokkers ondt.

I går var jeg til endnu et kontrol på hospitalet – i dag skulle jeg til eksamen.


Eksamen gik rigtig godt! Det var min første eksamen på kandidatuddannelsen i teknoantropologi (da jeg har været sygemeldt til de to andre jeg skulle til). Dette var mit semesterprojekt, et gruppeprojekt, som ærlig talt virkede som en rigtig uoverskuelig eksamen – men på den anden side virkede det mindst lige så uoverskueligt med en sygeeksamen, hvor jeg ville skulle forsvare vores 5-mands projekt alene. Jeg tog tyren ved hornene og ville klare den. Egentlig var jeg godt tilfreds hvis jeg bestod.
Mundtlig eksamen på 2,5 time, og så for første gang siden gymnasiet, en eksamen på engelsk. Vi klarede den! Og vi gjorde det godt. Med et 10-tal har jeg i dag kunne trække stikket ud og bare passe på mig selv og baby. Det har jeg fået ordre på, og selvom der stadig er små 11 uger til termin, så lyder det som en rigtig god idé.

I fredags (den. 13, uhh) var jeg til vægtscanning og efterfølgende lægesamtale. Som aftalt mødte jeg op til kontrol i går med udsigten til en smertedækningsplan. Jeg fik en plan og jeg fik en udsigt, så god en udsigt som der nu kan gives.

En ting er sikkert, som den ene læge sagde: “Her er din plan: Du skal være mor inden for de næste 11 uger”.
Lige der gik det op for mig, at min planlægningsgen, at jeg som et rigtig “liste”-menneske ikke på nogen måde kommer til at vide hvad der skal ske før vi kommer tættere på terminen, og at jeg bliver nødt til at tage det hele én dag af gangen.
Jeg er på smertestillende døgnet rundt både i form af panodil og morfin. Morfinen er på sigt hverken godt for mig eller baby, hvilket jeg udemærket ved – men hvad stiller man op når man har så mange smerter? Lægen var ikke i tvivl om at jeg skulle sygemeldes fuldtid hurtigst muligt, simpelthen for at få noget ro på og belaste maveområdet mindst muligt. Jeg fik lov til at gå til eksamen i dag, men så hedder det også at tage dagen i slow motion fra nu af. Mit næste fag er desværre et fag hvor undervisningen er lagt fra 8-16, hver dag i 3 uger og så eksamen. Jeg havde håbet jeg kunne tage det fag med, men det er på ingen måde realistisk. Bare dagen i dag har været mere end rigeligt. Jeg skal passe på mig selv og lillebror.
Jeg skal forsøge med Kodein i stedet for morfin, så slipper jeg forhåbentlig også for de irriterende bivirkninger morfin har; kvalme, opkast og madlede.
Om 4 ugers tid er der kontrol, både vægtscanning og lægesamtale. Om 4 uger er jeg i 34. uge og lillebrors lunger er modne. Om 4 ugers tid får jeg et bedre indblik i hvad der skal ske. Der er flere scenarier, og sikkert flere end dem jeg lige har listet op.

  • Smerterne er på mirakuløst vis forsvundet
  • Smerterne kan dæmpes med Kodein eller kun panodil
  • Smerterne er status quo. I det tilfælde skal jeg tilses af en kirurg. For det er ikke holdbart at jeg skal have så ondt og det er problematisk at tage morfin over så lang tid. Jeg bliver afhængig, lillebror bliver afhængig og effekten af morfinen bliver mindre og mindre. Er det situationen, vil lillebror blive født med abstinenser og han vil højst sandsynligt skulle have brug for hjælp med at trække vejret indtil han er detox’et og kommet lidt bedre fra start. Det kræver indlæggelse på neonatal afdelingen.
    Lægen snakkede om risiko for at det bliver vurderet, at lillebror skal tages ud efter lægebesøget. I det tilfælde vil han være født for tidligt og det kræver også indlæggelse. Det er muligt man så vil operere mig under fødslen, men så kræver det altså mere end bare en rygmarvsbedøvelse. Det er fuld narkose og jeg går glip af det hele.
    Det ideelle vil være at han kan blive derinde til omkring termin, at jeg kan smertelindres bedst muligt uden så stærkt smertestillende og at jeg så evt bliver sat i gang før terminen. Herefter vil jeg kunne blive opereret ambulant via kikkertoperation engang efter fødslen. Der er ingen risiko for mig ved at føde normalt. Brokken kan blive større og gøre mere ondt, men det er ikke farligt for mig eller lillebror – og det er det vigtigste. Og hey, en fødsel plejer at gøre rimelig ondt anyways, right?

Ovenstående giver anledning til rigtig mange tanker, tårer og bekymringer, men sandheden er at jeg ikke kan gøre en dyt. Jeg kan forsøge med min nye smertelindringsplan og jeg kan tage én dag af gangen. Og så kan jeg passe på mig selv og lillebror. Resten er ude af mine hænder og det bliver jeg nødt til at prøve og acceptere. Lige nu føler jeg dog en kæmpe skyld over at den her krop tydeligvis bare er monster dårlig til at være gravid og jeg har rigtig svært ved ikke at tænke det er min skyld hvis lillebror får en svær start på livet pga abstinenser eller at han muligvis skal møde verden før tid.
Mit næste mål er nogle tålelige uger de næste par uger. Og så må vi se hvad status er til næste lægesamtale. Jeg prøver at holde humøret oppe og tænker at der kunne være andre ting galt, som er mere alvorlige. Men lige nu fylder det bare rigtig meget.

Jeg vil forsøge at hygge mig med lidt redebygning og en masse småprojekter hvor jeg kan slappe alt det af jeg vil når jeg har lyst, men på samme tid få tankerne lidt på afstand og lavet noget der giver glæde.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Signature

Tiden går!

Tiden går!

… Ja tiden siden sidste indlæg, er da vidst lige løbet lidt afsted med mig…

I lørdags var vi ved en prof. fotograf og få taget nogle (forhåbentlig) lækre billeder. Der er lidt ventetid på at vi får dem at se – så i mellemtiden måtte vi selv lige prøve at lege fotografer…
Resultatet kan i ser her:

Hvad synes i?
Jeg gik lidt i stå i billedredigeringen, så fik assistance af min bedste veninde Maria (Mange tak!), så kom der en fin baggrund på.
Billedet er faktisk bare taget i vores egen seng, hvorefter jeg har klippet min krop ud, redigeret lidt på strækmærkerne (Hurra for Photo Shop 😉 ) og noget sort/hvid, tage noget af farven tilbage + en sort baggrund. Ved de sidste 3 ting gik min hjerne i koma og jeg måtte overlade redigeringen for at have min computer i et helt stykke. Min tålmodighed slap vidst godt og grundigt op….
Idag er der så 25 dage til termin! 
Det er jo lige om lidt!

Signature

11 uger tilbage…

11 uger tilbage…

… Hvis lillemanden altså melder sin ankomst den 1. april…

Jeg har fået en skøn tidlig fødselsdagsgave af min svigermor og svigerinde her idag – så den måtte lige pryde dagens mavebillede.

29+0

Jeg fik denne skønne t-shirt med teksten “I Love My Baby” på – den er bare herlig!

Og hold op hvor vokser maven derud af!

Signature

Flash forward?

Flash forward?

Forleden aften sad min kæreste og sorterede billeder fra hans barndom.
Vi faldt blandt andet over dette billede:

Hvis min lille søn bliver bare halt så meget charmetrold som sin far – så kan det jo ikke blive andet end helt og aldeles fantastisk!

Det kunne være jeg skulle gå i gemmerne og finde et babybillede af mig selv frem…

Idag er jeg 28+0, så der er “kun” 12 uger til lillemanden burde melde sin ankomst – måske kommer han senere, måske før. Det er åbenbart normalt at føde op til 3 uger før (og 2 uger efter…), og hvis det sker, så er vi jo lige pludselig nede på 9 uger. Det er jo helt vildt!

Signature

Alternativt mavebillede

Alternativt mavebillede

Min skønne svigerinde og jeg gik amok med at tage (synes vi selv) sjove gravide billeder med en morphsuit… Det er rart med lidt alternativt, man kan grine lidt over.

Hvad synes i?
Billedet er taget 25+6

Signature