Heya Malmö – billigt det er godt, smil det er søndag

Spontante shoppeture er noget af det bedste! Især når selvskabet også er super godt.
Tur/retur til Malmö med en skøn veninde. Ikke noget mor mig her, og mor mig der. Bare ægte mig-tid. Love it!

Jeg har shoppet til mig selv i store baner – kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har købt SÅ meget til mig selv. Jo, jeg har erindringer om en tur til Fields, dengang jeg stadig boede hjemme i Jylland.

Selvom den stod på ægte mig-tid, så er jeg jo mor og jeg kan simpelthen ikke lade være med at kigge på ting til Marvin også. Er det bare sådan et syndrom man får som mor? Mødre, hvornår har i sidst været ude at shoppe (i mindre eller større grad) UDEN at købe noget med hjem til ynglet? Jeg tvivler på det er tit det sker.

Jeg er fan af tøj der ikke bare er helt kedeligt ensfarvet (Hurra for forskellighed), og jeg elsker tøj som alle andre ikke nødvendigvis har MEN jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at give flere hundrede kroner for fx. et par bukser til minimonsteret. Det har helt sikkert i lang tid været præget af SU-budget, men stadig… Jeg kan da ligeså godt bruge pengene på så meget andet i stedet for. Han spilder jo alligevel ketchup på blusen, spiller fodbold – eller golf – på græsplænen, kravler rundt på asfalten og hvad ved jeg.

Jeg er fan af tilbud! Og jeg er fan af svenske priser der lige kan kalkuleres med en valutakurs også.
Jeg er normalt ikke sådan en “dagens outfit”-blogger, men gode kup – dét deler jeg sørme gerne!

Kuppene til Marvin idag blev disse skønne sager:

Sverige 1

Tanktop (79,20 SEK) og shorts (129 SEK) fra Lindex.
Svarende til ca. 175 kr.

Sverige 2

T-shirt med kamera (79,50 SEK) og t-shirt med neonstriber (99 SEK)  fra Lindex.
Svarende til ca. 145 kr.

Sverige 3

Tanktop (49,50 SEK) og shorts (49,50 SEK) fra H&M.
Svarende til ca. 80 kr.

Sverige 4

Strømper med Minions (79,50 SEK) og boxershorts (tilbud med 3 for 2 for i alt 120 SEK) fra  fra Lindex.
Svarende til ca. 160 kr.

Sverige 5

T-shirts med DC Comics print Batman (75 SEK) fra KappAhl
Svarende til ca. 60 kr.

Sverige 6

Tanktop med bananer (79,50 SEK), t-shirts “let’s go bananas” (79,50 SEK) og shorts med bananer (129 SEK)  fra Lindex.
Svarende til ca. 230 kr.

Alt i alt tøj for 850 kr.
– 3 tanktops
– 4 t-shirts
– 3 par shorts
– 3 par boxershorts
– 3 par sokker

Jeg er godt tilfreds 🙂

Signature

Shopping… Like a boss

Shopping… Like a boss

Billederne taler næsten for sig selv:

Marvin og jeg tog i Fields idag. Farmand trængte til lidt ro, og så er det bare nemmest og mest hyggeligt at tage på en lille tur. 
Han er simpelthen så sjov (nogle gange) at have med på shoppetur. Han sidder virkelig og slænger sig i klapvognen. Genre med benene oppe og en bolle i hånden. Og så sidder han ellers der og kommanderer: “Den der vej, mor”, mens han peger i modsatte retning af hvad jeg går. 
Han har SÅ travlt med det hele. “Neeeej, mor. Se, den er bare rigtig, rigtig, rigtig flot”. Øh ja, Marvin. Det er så en støvsuger… 
På vejen ud og hjem skal der vinkes (og råbes) af alle busser, metro, s-tog og almindelige tog. “Hej heeeeej tog – vi ses imorgen”, “Hej heeeej tog, ha’ en god dag, vi ses imorgen”, “Hej Heeeej togmand, vi ses imorgen” og “Hej Heeeej bussemand, vi ses imorgen”. 
Og lige netop ordet “bussemand” har Marvin spekuleret meget over i dag. Han vinker jo til togmanden. Og ham i bussen hedder jo selvfølgelig bussemanden i Marvins verden. Marvin kan dog slet ikke forstå hvordan bussemanden kan være i næsen også… 
Jeg fik shoppet lidt skønt til mig selv og regntøj + røjsere til Marvin. 
Jeg fik en sjov ring, Dior eyeliner og en oversize Hummel bluse. Yay! Til mig fra mig. 

Signature

Mere tid – ja tak!

Mere tid – ja tak!
Mere tid er vidst noget vi alle sammen kan bruge, right?
Som jeg tidligere har skrevet er jeg startet op på studiet igen efter ca et halvt års sygeorlov. Tilbage til virkeligheden, tilbage til en hverdag hvor jeg ofte mangler et par timer i døgnet. Tilbage til den virkelighed hvor det godt kan være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Da Marvin brækkede benet fik jeg for alvor problemer med at klare de daglige pligter. For det første blev jeg lige trukket et stykke tilbage ned i det hul jeg ellers har kæmpet mig op af, og for det andet så driller mit bækken mig stadig efter graviditeten med Marvin. Til trods for det er 2 år siden. Hvordan skulle jeg både slæbe en 12,5 kg gipsbandit OG alle vores dagligvarer op på 3. sal? 
Svaret blev nemlig.com (og der ligger faktisk en lille rabatkode til jer nede i bunden af indlægget også).
Jeg må ærligt indrømme jeg var ret så skeptisk. Vi er 2 på SU, kunne vi tage os den luksus bare at klikke ting i indkøbskurven uden at tjekke diverse reklamer først – ville det ikke blive mega dyrt?
Og hvad så med grønt? Jeg er jo typen der gerne lige skal vende og dreje min agurk inden den ryger i indkøbskurven, typen der gerne vil have mine bananer lidt grønne, typen der lige skal gramse på avokadoerne… Og hvad med leveringen? Det koster jo ikke noget når jeg selv slæber poserne op?
Det måtte komme an på en prøve. Det samlede beløb første gang blev 644 kr i alt inkl levering, der var mad til en hel uge plus fx en flaske æblecidereddike der var en dyr post, men trods alt ikke noget vi køber ugentligt. Tingene blev pakket i 3 poser á 3 kr stykket – dvs stort set samme pris som en pose i SuperBrugsen, hvor vi ellers normalt handler. Leveringen kostede 9 kr. NI KRONER! Altså 9 stks 1 kroner for at der kom en mand og SLÆBTE mine varer op på 3. sal. Behøver jeg sige jeg stod og klappede i mine små hænder?
Leveringen koster mellem 9-29 kr alt efter hvilket timeinterval man vælger at få leveret. Ja, man vælger såmænd et timeinterval, fx. 16-17 og så kommer varerne der. Det eneste krav er, at man skal være hjemme til at tage imod dem. Det er dælme smart!
De efterfølgende uger har vi købt for hhv 434 kr og 444 kr og kun enkelte ting har vi måtte supplere op med i løbet af ugen.
Og hvad har det så med mere tid at gøre? Jo, jeg har vitterlig fået mere tid. Jeg handler, fra min seng, med min computer, hver søndag kl. 22.00. Klik, klik, klik.
Nu bruger jeg mine eftermiddage sammen med min skønne mand og min skønne søn (nu uden gips). Vi handler ikke i hverdagen, vi går ikke forvirret rundt i et supermarked og tænker: “Bum, bum, hvad skal vi have at spise idag?”. Vi “sparer” faktisk en time næsten hver dag på den konto. En time er meget i en ellers presset hverdag. Den tid bruger vi på at spille fodbold, lege og nyde hinanden. Den time er ægte kvalitetstid som jeg ikke vil undvære i en presset hverdag. Det giver bare mere overskud med en eftermiddag der ikke skal stresses igennem, så i sidste ende har jeg fået både flere dejlige timer med min familie, men også overskud til at give en ekstra skalle med studiet.
Hvad så med budgettet? 
Jo rent faktisk bruger vi væsentlig mindre penge på mad nu end da vi prøvede at være tilbudsryttere. Vi er simpelthen for nemme at lokke med impulskøb. Vi kender det vel alle med fx Nettos Spot varer? Lige pludselig mangler man bare helt vildt meget et fuglehus, til trods for man ingen have har?!
Det slipper vi for hos Nemlig.com – En stor tak fra os med rygrad som en regnorm og en travl hverdag.
En ting har jeg dog tænkt på: Gad vide om jeg kan betale nemlig.com mellem 9 og 29 kr for at de kommer og slæber en masse anden happengut op når jeg har brug for det? Det kunne være fedt!
Har du lyst til at prøve nemlig.com? Hvis du bruger rabatkoden “meretid” – så får du lige nu fri fragt.
Hvad vil du gerne have mere tid til?
Indlægget er bragt i samarbejde med nemlig.com – men er et udtryk for mine egne holdninger

Signature

Alt Om Håndarbejde Messen 2014

Alt Om Håndarbejde Messen 2014

Jeg var er smut forbi AOH-messen i Rødovre Hallen idag. Da vi bor i cykelafstand derfra blev jeg enig med mig selv om at springe på cyklen.

Det var rigtig hyggeligt på messen. Jeg havde hørt, fra sidste år, at der var rigtig meget garn – og ja, det var der også. Men der var bestemt også mange andre ting. 
Hvis man kun syr, og ikke syr patchwork, så gad jeg personligt ikke tage derover. Jeg hækler en smule og vil rigtig gerne lære at hakke – så tænkte det var en oplagt mulighed. Og lidt dejlig krea-dims kan man jo aldrig sige nej til. Jeg nød at kigge på garn, stof og ikke mindst en masse dims.
Det passede mig egentlig meget godt at være afsted selv, det havde helt sikkert også været dejligt at følges med nogen. Det at jeg var bare mig, gjorde også at det foregik i mit tempo og jeg kiggede på det jeg havde lyst til. Jeg gik hallen rundt mange gange og sugede til mig af inspiration og kreativ karma. 
Undervejs stødte jeg på både Simone, Lisbet og Gitte – det var skønt lige at sige hej. 
Jeg kommer heller ikke tomhændet derfra 😉
#1: Hækle-kit til iPad cover med moustache i popcornsmasker fra Lutter Idyl // #2: Knit Pro hakkenål i str 4 og 7 plus en wire fra hakkenaalen.dk // #3: Spoler til symaskinen fra sy.dk // #4: Neon akvarel, stempeludskærer sæt, Viskelæder og krympeplast i sort, hvid og clear fra Butik Flittig //
Skønne sager og jeg glæder mig til af kigge nærmere på det. 
Hvis der er nogen en derude har en clovernål i str 4,5 som de ikke bruger – må du da gerne sige til… 
Er der andre der var forbi messen eller skal forbi imorgen? Og hvad synes du om messen?

Signature

Om at lege teenager

Om at lege teenager

Ja det er mig lige nu…

Jeg sidder uden for en 3 butik og venter spændt. Jeg skal have en ny telefon med MASSER af plads. 
Kald mig teenager… Jeg gjorde det også sidst med en lille bebs i barnevognen. Denne gang sover min dreng derhjemme og jeg er taget selv afsted. Farmand blev hjemme.
Fields by night:

Signature