Opholdskrav og dagpengeret – hvad for noget?

Hvad er det der opholdkrav egentlig og hvorhenne af i processen befinder vi os lige nu? Det er langt fra transparent for os ‘dødelige’ borgere – og det er bare så ærgerligt.

Mit opslag på Facebook er i skrivende stund delt 330 gange på under et døgn. Dét havde jeg ikke set komme, men det bekræfter mig blot i hvor vigtigt det her er.  Du kan læse baggrunden lige HER.

Jeg har idag snakket med både min a-kasse, en jurist og læst side op, og side ned for at se om jeg kan finde (mere) hoved og hale i det. Jeg vil gerne understrege at jeg ikke er jurist, men blot almindelig, ‘dødelig’ borger, med et ønske om at rejse udenlands, udenfor EU, med min familie i en periode for 2 år.

Den 6. februar i år vedtog regeringen og Dansk Folkeparti en skatteaftale

I skatteaftalen står der:

Aftaleparterne er enige om at indføre opholdskrav for ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse ved ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud.”.

“Initiativet træder i kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i årene 2019-2021. Det indfases med et opholdskrav på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.” (ibid.)

Opholdskravet omkring 7 års ophold i et EU/EØS-land indenfor de sidste 8 år, er altså endnu ikke trådt i kraft. Lige pt. forhandles der omkring omfanget, og hvem der kan undtages opholdskravet.
Opholdskravet rammer ikke kun udenlandske statsborgere, men også danske statsborgere.

Der står endvidere: Opholdskravet betyder, at et medlem af en a-kasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge ved ledighed de første 7 år i landet. Udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed, ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib, sidestilles med ophold her i landet.” (ibid.)

Min mand er forsker, og derfor vil ovenstående citat i de fleste tilfælde sikre ham, da vores udenlandsrejse vil være i forbindelse med en postdoc, der formodentlig sidestilles med uddannelse. Aftalen nævner dog intet om ægtefæller og/eller børn. Det efterlader en pokkers masse spørgsmål, for familier som os, der planlægger at skulle udenlands.

I første omgang er lovforslaget begrundet med at det skulle finansiere en skatteaftale. Efter en høring, er begrundelsen primært at man skal vise lang tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Høringsforslag – og hvad sker der så?

Den 2. oktober vendte Folketinget tilbage efter en god lang sommerferie. Allerede dagen efter blev lovforslaget fremsat med nogle ændringer.

Den 23. oktober blev forslaget behandlet og det afventer nu 2. og 3. behandling. (Planlagt til hhv. 11. og 13. december 2018).
Forslaget kan ses lige HER.

I følge dette forslag undtages jeg som ægtefælle også, og ligeledes undtages Marvin og Dexter:

“Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:
1) Hyre på et dansk skib.
2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.
5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.
6) Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i udlandet med ophold her i riget, og personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (igu), undtages fra opholdskravet. ”
høringsforslag, 1. behandling.

Skulle livet dog ikke gå som vi forventet, og vi bliver skilt, vil jeg blive ramt. For jeg er ikke undtaget reglen qua at jeg vil arbejde for en australsk arbejdsgiver, og ikke hører i nogle af undtagelseskategorierne – altså lige bortset fra at jeg er gift med en forsker.

Jeg ved ikke om jeg kan ånde lettet op. Det ved jeg efter den 13. december, såfremt behandlingen ikke udsættes. Og selvom jeg kan, er der stadig mange andre der ikke kan. Det gør det ikke mindre forkert for alle de udenlandsdanskere der sidder i fedtefadet, som har betalt til deres a-kasse i flere år, og nu kan vinke farvel til deres sikkerhedsnet.

Er det så ikke helt fint?

Jeg kan måske ånde lettet op, men jeg kender personligt en familie der ikke kan. De sidder på den anden side af jorden. Der er også rejst ud for en, tiltænkt, begrænset periode. De passer ikke umiddelbart ind i foreslåede undtagelseskategorier, men de kan bestemt bidrage til det danske arbejdsmarked og -samfund.

Så nej, jeg synes stadig det er voldsomt kritisabelt. Jeg er formodentlig ‘heldig’ at være undtaget. Men hvad hvis min mand ikke var forsker? Så ville vi ikke hører under nogen undtagelse.
Det her opholdskrav rammer udenlandsdanskere, som gerne vil hjem til Danmark. Det rammer dem ikke bare her og nu. Det rammer dem langt ind i fremtiden, hvis de ønsker sig et sikkerhedsnet.

Hvad sker der så nu?

Jeg håber der er nogle på borgen der taler den her sag. Den her sag som a-kasserne også taler.

Da jeg snakkede med min a-kasse idag, blev jeg oplyst, at der pt. forhandles om at de 7 ud af 8 år, skal være 7 ud af 10 år. Det kan du også høre i optagelserne fra høringen lige HER.  Bare den del vil skåne rigtig mange, da du så rent faktisk kan være
A-kasserne er inde i kampen, og kæmper for det de ser som helt unødvendigt. De danske A-kasser tager kollektiv  afstand til skatteaftalens indførelse af opholdskrav.

Vidste du?

  • … At hvis du tager på backpacking udenfor EU i et år, så rammes du også?
    Du er nemlig forpligtet til at melde fraflytning fra Danmark, hvis din ferie varer mere end 6 måneder.
  • … At teenagebørn der er bosat udenlands med deres forældre også rammes?Var mine sønner fx. 12 og 17 år, når vi rejste udenlands i 2 år, så ville de også rammes i deres ret til dagpenge.
  • … At man ikke kan spå om fremtiden, og at 7 år er rigtig lang tid?

Ønsker du at læse mere, giver denne oversigt fra Danske A-kasser et godt overblik over konsekvenser.

“Jeg ville ønske, at jeg ikke havde fået børn”

Dén tanke strejfede mig i weekenden. Op til flere gange. Jeg ville ikke være voksen, ikke have ansvaret for to børn. Ikke have at vi, som par, havde ansvaret for to børn. Jeg ønskede vi bare havde hinanden.

Sygdom kom snigende

I sidste uge kom sygdom snigende. Det startede med en forkølelse, feber, følelsen af at have en elefant i hovedet og en tør hoste. Sidst på ugen begyndte jeg at få smertefulde jag i maven. Følelsen af at blive stukket med en kniv hver gang jeg hostede eller pudsede næse. Fredag aften gjorde det så ondt at jeg ikke længere kunne holde det ud.

Efter en samtale med 1813 blev jeg sendt direkte på Bispebjerg Hospital obs blindtarmsbetændelse. Der blev taget blodprøver og jeg blev, efter mange timers venten, undersøgt. Jeg fik lov at tage hjem, for der ville ikke ske mere før om morgenen, hvor der skulle tages nye blodprøver. Jeg valgte at tage hjem, til min egen seng, istedet for at ligge på et hospital, på en, i forvejen, fyldt afdeling.

Er der noget galt eller er jeg bare sulten?

Allerede da jeg tog fra hospitalet havde jeg det ‘underligt’, men jeg havde siddet og ventet i 5 timer med smerter, netop fået morfin inden jeg blev undersøgt og ikke spist i næsten et døgn. Mon ikke jeg bare trængte til lidt mad?
Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at få noget mad. Tvinge det ned. For jeg var vitterlig ikke sulten. Jeg gik i seng og håbede på en god nats søvn.

Der gik ikke 10 minutter før første smertebølge meldte sin ankomst

Verden gik i stå, der var kun smerter. Koldsveden rendte ned af mig, jeg kunne ikke trække vejret dybt, ikke snakke, ikke være i mig selv. Jeg troede jeg skulle dø. Jeg lå skiftevis i fosterstilling på gulvet og henslægt over fodenden af vores seng.

Jeg genkendte smerterne og fik fremstammet: “Det kan ikke være det! Jeg har ingen galdeblære!”. Sidste år fik jeg fjernet min galdeblære pga. tilbagevendende galdestensanfald. Hvordan kunne jeg så have galdestensanfald nu?

Anfaldet stoppede, og jeg befandt mig som i en ve-pause i en fødsel. Et lille øjeblik hvor jeg lige kunne sunde mig, men jeg vidste det ville gå løs igen. Og det gjorde det. Jeg måtte have hjælp, for det stoppede ikke. I halvanden time fortsatte anfaldene.

“Vi sender en ambulance”

Så lå jeg der i ambulancen i et smertehelvede uden lige. Et skud smertestillende i drop blev min redning, og som vi kørte afsted strejfede tanken mig: “Jeg ville ønske vi ikke havde børn”. Lige der følte jeg mig allermest sårbar. Jeg havde brug for min mand ved min side, men vores børn havde (endnu) mere brug for deres far.

Jeg var tilbage på Bispebjerg Hospital, og blev udskrevet igår aftes.
Undersøgelser, tests, snakken frem og tilbage, en tur på Rigshospitalet til yderligere undersøgelse, og så tilbage til Bispebjerg Hospital. Mine arme er tæsket godt igennem med nåle, men jeg har det bedre nu.

“Du har været rigtig uheldig”

Det er ikke første gang jeg hører den sætning, og det kommer efterhånden ikke bag på mig mere, når tingene ikke går helt som man regner med. Sad but true.

En 3-i-1’er kan man fristes til at kalde det. Et lymfesystem der har været presset pga. slem forkølelse, en (ufarlig) cyste i underlivet og galdesten der har passeret i galdegangene. Ikke den fedeste kombi, men trods alt er det ikke farligt. Ubehageligt, ja. Farligt, nej. Og det var ikke blindtarmsbetændelse.

Nu skal jeg passe på mig selv, og vente på en indkaldelse til en MR-scanning for at se om der er flere galdesten i galdegangene. For ja, man kan (åbenbart!) godt få galdestensanfald selvom man har fået fjernet sin galdeblære. Dét havde jeg ingen anelse om.

Weekendens højdepunkt

Weekendens første højdepunkt var da Jonas og Dexter kom på besøg lørdag. Marvin var hjemme hos sin farfar. Tankerne fra aftenen før blev gjort til skamme. At se mit lille menneske sidde der i fodenden var så skønt.  Så glad og så livsbekræftende.


Weekendens andet højdepunkt var søndag eftermiddag, da jeg lov at komme hjem på orlov til mandag morgen. Da drengene sov om aftenen, jeg måtte ind og kigge til dem af flere omgange. Bare lige se dem. Bare lige ae dem på kinden. Bare lige være hos dem.
Når man først er væk fra sin familie, opdager man hvor meget man mangler dem.

Sammen klarer vi alt. Det er jeg sikker på.

SLAM! Når hverdagen rammer

macbook air hverdag iphone keys woodsup

Så blev det hverdag

Ikke bare sådan stille-og-rolig-hverdag. Men hverdag-for-fuld-smadder. Jeg kan føle mig helt stresset af at tænke på os. Vores familie og den hverdag vi har lige nu, kontra den hverdag vi havde for bare en måned siden eller for et år siden i Australien. En uge er gået og jeg har allerede været ved at drukne. Op til flere gange.

Hvad fanden tænker vi på?

Tanken har strejfet mig: Er vi komplet sindsyge, eller har vi bare en snert af sindssyge?
Gang på gang må jeg minde mig selv om, at det er midlertidigt. Dette er ikke vores hverdag resten af livet. Heldigvis.

Vi har travlt

Ikke bare sådan semi-travlt, men rigtig travlt. Programmet er fyldt. Mere fyldt end det nogensinde har været før.
Jeg er igang med 9. semester af min kandidat i teknoantropologi. Jeg har været så heldig at få et internship hos Leo Innovation Lab. Egentlig synes jeg ikke ordet ‘heldig’ er fyldestgørende. For jeg har sgu fortjent det. Jeg har knoklet røven ud af bukserne før sommeren. Jeg har leveret varen. Jeg har fortjent det.

Og så er lige kurser på universitetet også…

Ved siden af mit internship har jeg to 5-ECTS kurser på universitetet og skal skrive et 25-ECTS projekt på baggrund af mit internship. Den kvikke læser vil måske undre sig over hvorfor det giver 35 ECTS? For et semester er 30 ECTS. Jeg mangler simpelthen stadig at gå til eksamen i et kursus jeg havde mens jeg var gravid med Dexter da jeg blev sygemeldt og måtte udskyde et 10 ECTS og et 5 ECTS kursus. 14 dage efter vi var kommet hjem fra Australien, gik jeg til eksamen i det største af kurserne,  ja inden Dexter havde vuggestueplads faktisk. Det var egentlig også sindssygt, men nu er det jo længe overstået. Nu mangler jeg så det sidste 5 ECTS kursus. Det tager jeg nu. Hvis jeg ikke tog det nu, ville jeg ikke kunne gå til eksamen før i januar 2020 – og dét er altså et godt stykke efter jeg har afleveret, og forsvaret, mit speciale. Min kandidatgrad skal simpelthen ikke hænge bare på et enkelt 5 ECTS fag. Jeg vil være helt færdig næste sommer. Bum.

… Og så er der det der studiejob …

Ved siden af internship og kurser på universitet, har jeg et studiejob som studievejleder. Det er rimelig fleksibel. Thank God! Men det giver altså bare lige en lille smule til vores budget hver måned. Og de penge er ærlig talt tiltrængte.

… Og så har vi min mega seje bedre halvdel …

I bund og grund er han jo nok bare den sejeste jeg kender. Han skal aflevere sin PhD-afhandling her til november. Der ér bare run på når sådan en moppedreng skal gøres færdig. 3 års arbejde skal rundes af, finpudses og nedskrives. Fik jeg sagt han er inden for neuroscience-området? Os dødelige mennesker skal jo nærmest klappe for at stave os igennem det. Og det er så det han laver til hverdag. Mens han også er far til vores to bandit-drenge (den ene mere end den anden), hjælper med vasketøjet, indkøb og agere min bedre halvdel.
Når han har forsvaret sin afhandling går jeg igang med specialet, og så er der altså lys forenden af tunellen.

Om 10 måneder er vi i mål

Hvem tæller? Jeg gør. Faktisk er vi tættere på 9 måneder, end 10 måneder.

Der er run på

Uden tvivl. Og det er også derfor jeg føler vi har ramt hverdagen med mindst 700 km/timen. Det er på ingen måde fordi jeg ønsker medlidenhed. Jeg har følelsen af at vi (hvert fald metaforisk) er ude at løbe en maraton. Vi løber, og løber, og løber. Nogle tidspunkter er det rigtig hårdt, nogle tidspunkter får tårerne frit løb, nogle tidspunkter tænker jeg: “We can do this”, andre tidspunkter tænker jeg: “Hvad fanden har vi gang i, er vi komplet sindsyge?”.
Undervejs kigger jeg til højre og venstre. Der står folk og hepper på os og det varmer langt ind i hjertet.

Men jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke allerede er hårdt

Vi skal virkelig øve os i – og lære – hvordan vi kan gøre hverdagen lettest muligst for os alle. Det er svært. Der er så mange ting jeg gerne vil, men hverken tid eller energi til det.

 

Hvad skal der i vinterens garderobe?

Det er tid til vinterens garderobe

Her tænker jeg især på overtøj. Jeg søger råd og anbefalinger, måske du kan hjælpe?

Det seneste halvandet år har jeg nydt at være 2. gangsmor til Dexter. Nydt at det ikke var helt fremmed med den her mor-rolle. For tiden føler jeg mig for alvor 1. gangsmor igen. Og det er jeg jo også. Det er første gang jeg er mor til et skolebarn. Et skolebarn som også går i fritter.

Jeg vil vildt gerne høre fra dig der har mere end 14-dages erfaring som forældre til et skolebarn, eller dig der er fyldt med gode ideer.

Hvad gør man i forhold til vinterens – og i virkeligheden også efterårets – garderobe?

Marvins skole og fritter ligger ikke lige op og ned af hinanden som sådan. De bliver fulgt af en voksen fra morgenfritter til skole, og igen fra skole til fritter, når de har fri fra skole. Marvin har endnu ikke været i morgenfritter, men nu hvor hverdagen starter for os alle på mandag, bliver det nok også en realitet nogle dage.

Morgenfritteren er ikke den samme som han er i om eftermiddagen. Dvs han rent logistisk kommer til at være på 3 forskellige matrikler, og så er der lige turen til og fra fritter/skole også.

Jeg synes det er lidt omstændigt at slæbe alt frem og tilbage, men på samme tid også lidt af en udskrivning, hvis der skal være dobbelt op af alt. Samtidig er jeg i tvivl om det overhovedet vil blive brugt. I børnehaven har vi altid bare slæbt det frem og tilbage. Der var det også os forældre der skulle huske det. Erfaringen fra skolen nu er allerede, at Marvin ofte glemmer at få et eller andet med fra skole og over i fritteren. Og han kan ikke komme over at hente det når de først er gået i fritteren. Den anden dag manglede han fx sin regnjakke i øs tis regnvejr.

Han har et sæt skiftetøj liggende i sin garderobe i skolen, og i fritteren (ikke i morgenfritteren), men altså ikke noget overtøj eller sko/støvler, udover det han har på – og med i sin skoletaske – hjemmefra.

Lige nu har Marvin dette, som tages med efter behov:

  • Et termosæt
  • En softshelljakke
  • En softshelldragt
  • Et sæt regntøj
  • Et par gummistøvler
  • Et par kondisko

Det famøse spørgsmål: Hvad har I i børnenes garderobe? Eller  hvad planlægger i at have?

  • Hvad har I i garderoben?
  • Er der noget i har mere end en ting af?
  • Har i noget liggende fast i fritterens- eller skolens garderobe? Eller begge steder?
  • Hvad planlægger i af vinterovertøj og hvor gamle er jeres børn? Flyverdragt eller todelt? Har du nogle anbefalinger til mærke? Og hvorfor?

Jeg vil vildt gerne høre jeres erfaringer! Tak!

Aussie bound – 1 års dagen

For præcist ét år siden var vi i skrivende stund på vej til Australien

På vej til det land vi i flere år gerne har ville opleve. På vej på vores helt eget familieeventyr. Jeg husker tydeligt listerne med ting der skulle forberedes, spændingen og nervøsiteten.

Lige pludselig stod vi der. Check-in skranken i Københavns Lufthavn. Point of no return. Den 34,5 timer lange tur til Australien var igang.

Vi vidste ikke hvad der ventede os

Vi havde booket en hotellejlighed til den første uge, men det var også den eneste plan for bolig der var. Det var sværere at finde noget at bo i end vi havde troet. Hotellejligheden var for dyr at blive boende i til knap 1.500 kr pr nat. Allerede inden vores eventyr var igang kunne jeg mærke hvordan pengene bare forsvandt mellem hænderne på os. Tænk hvis vores budget skulle ryge allerede inden vi var faldet til? Ville vi overhovedet få råd til at rejse videre når mandens PhD-ophold i Canberra var overstået?

Vi fik garanti på en lejlighed

Troede vi. Men her lærte vi hurtigt, at vi i virkeligheden nok var alt for godtroende. Med lejligheden i udsigt flyttede vi ind hos en australier. Simpelthen for at spare nogle penge. Hvad der havde været vores Australien-drøm, vores eventyr, blev hurtigt til et Australiens-mareridt (Bare ved at genlæse det indlæg her trillede tårerne ned af kinderne igen. Shit, det var hårdt). Dén nat ledte jeg efter flybilletter hjem. Jeg ville ikke mere. Jeg var klar til at give op. Lige pludselige vendte vores held (hvert fald for en stund) og vi fik mulighed for at leje en lille granny-flat hos en australsk familie. På dagen vi skulle flytte ind mistede vi alle vores værdier. Alle. Det var så vild en følelsesmæssig rutsjetur. Heldigvis vendte vores held og alle værdier dukkede op igen. Vi flyttede ind i granny-flat’en og kom til at bo i den australske families baghave. Det er det bedste der er sket os og det blev vores base i Canberra. Vores nye hjem. Vi fik ikke kun et nyt hjem. Vi fik følelsen af ‘hjem’ helt ned i maven og som prikken over i’et nye venner.

Hverdagen gik sin gang i Canberra. Vi faldt stille og roligt til. Der kom rutiner, nye venner og en hverdag vi kom til at holde af. Marvin gik til svømning to gange om ugen, vi tog i skateparken. Jeg husker tydeligt hvor svært det var for mig at gå hjemme med begge drengene, men jeg husker også tydeligt hvor meget jeg kom til at holde af det.

Før vi vidste af det skulle vi videre. Mandens PhD-ophold var slut og det var tid til vores rundrejse i Australien. And what a trip!

Canberra – Wollongong – Newcastle – Sydney – Fiji – MacKay – Brisbane

Når jeg kigger på kortet, ser det lige pludselig ikke ud af så meget. I den oprindelige plan skulle vi ikke have været til McKay. Det blev dog en meget spontan beslutning, da vi ikke måtte checke ind til Fiji uden en returbillet. Men det var det. Og er det. Vi mødte skønne mennesker, oplevede fantastiske ting og samlede på minder. Jeg nyder at jeg stadig kan følge med hos Majeline og Sophie, og deres skønne familier, som vi lærte at kende i Australien. Det er så hyggeligt.

De minder vi fik samlet os, kan vi sidde og glædes ved idag. De positive overskygger langt de negative undervejs.

Blue mountains

Sydney

juleaften paa fiji

 

Tænk engang

Vi gjorde det. Vi rejste om på den anden side af jorden med 2 børn på 5 måneder og 5 år, 4 kufferter og en klapvogn. Det er vildt, men hvor er jeg glad for vi gjorde det.

Vil vi gøre det igen?

Ja. Og nej. Jeg gør det ikke for ‘kun’ at være væk i et halvt år igen. Det var simpelthen for hårdt. Jeg vil ikke have været alle vores oplevelser foruden, men vi tager ikke afsted for mindre end 2 år.

Jeg føler ikke vi er færdig med at opleve verden på den her måde, og jeg håber inderligt vi kan realisere vores drømme som expats.

 

Drømmer du om at rejse udenlands?

Madpakkeinspiration #1

Madpakkehelvedet

Jeg er ikke fan af madpakker, og husker tydeligt hvor meget jeg har hadet at spise madpakker siden folkeskolen. Jeg husker også tydeligt hvor meget min mor prøvede på at få mig til at spise den s***e madpakke. Det jeg husker allermest er rugbrød bagt i bamseforme. Bare fordi. Måske jeg så ville spise min madpakke. Sød mor!

Nu er det Marvins tur til at have madpakke med. Idag havde han første skoledag, hvor han fik luftet sin fine taske – uden madpakke – men imorgen starter den nye skolehverdag. Han har haft madpakke med siden han første maj rykkede i fritidsordning. Jeg hader den s***e madpakke. Please sig jeg ikke er den eneste der hader den madpakke som pesten?

Jeg ønsker nogengange jeg havde overskuet til at lave stjerneformede agurker, gulerodsspiraler, æg i diverse former – men det har jeg altså ikke som tingene ser ud. Oveni det har jeg en dreng der bare allerhelst vil have bondebrød med leverpostej med. Every single freakin’ day: “Jeg skal bare have to stykker bondebrød med leverpostej til 10’er-mad og 5 stykker bondebrød med leverpostej til frokost”.
Jaja, bevares. Det er da nemt. Men der går jo heller ikke længe inden han er træt af det, og aldrig rører leverpostej igen. Han ligner nemlig en af sine forældre rigtig meget. Nemlig mig. Så; been there, done that.

Jeg vil gerne give lidt inspiration til hvordan vi griber madpakken an. Hvert fald lige nu. Jeg kan godt lide at bage ‘noget’ til madpakken, og det er oftest én gang ugentlig. Endnu mere kan jeg lide det, hvis jeg også har mulighed for at kombinere bagværket med dagens aftensmad. Altså det der med at slå to fluer med et smæk.

Hvis du har gode madpakkeopskrifter så del dem endeligt!

Her kommer første omgang madpakkeinspiration herfra: Grove pøllehåååårn og madpakkebrød (minirugbrød).

Grove pøllehååårn

Jeg har brugt opskriften på fuldkornspølsehorn fra Arla.
Dog har jeg skiftet fuldkornsspeltmel ud med grahamsmel, da det var det vi havde hjemme. Jeg har valgt at bruge cocktailpølser, i håb om at de er lidt nemmere at snack’e og tilføjet ketchup.
Jeg delte dejen i fire lige store dele og rullede dem ud i 4 cirkler. Én cirkel blev delt i 8 dele, så der i alt blev 32 mini grove pøllehåårn.

 

Madpakkebrød (minirugbrød)

Madpakkebrødene er også en opskrift fra Arla. De var meget nemme at bage, da det laves i en bradepande. Man kan med fordel lave en halv portion, for det bliver til rigtig meget rugbrød med en almindelig portion (minimum 40 brød).

Jeg lod dejen hæve en ekstra time efter jeg havde puttet dejen i bradepanden og skåret det for. Det er lækkert luftigt og jeg tror det bliver rigtig lækkert med bare lidt smør og en skive pålæg på. Perfekt til 10’er-maden eller frokosten.

 

Kombination af bagværk og aftensmad

Dagens aftensmad stod på friskbagte pøllehårn, med gulefritter og creme fraishe. Portionen af pøllehårn var rigelig stor til at vi både kunne guffe til aftensmad og stadig have til madpakker resten af ugen. Jeg er fan.

Måske er madpakker slet ikke så slemt alligevel – hvert fald når der kan komme andet end leverpostejsmadder på bondebrød.

 

Hvad er dit bedste madpakkefif?

 

 

 

Customade Kletties til Ergobag skoletasken

Jeg må simpelthen give det her fif videre! Det er virkelig smart og der er allerede ret mange der har lagt mærke til Marvins ‘anderledes’ Kletties på sin skoletaske. Kletties er en slags velcro-klistermærker der kan sættes på en Ergobag skoletaske.

Vi fik gjort lidt af et kup da vi købte Marvins skoletaske, hvor vi faktisk endte med at spare hele 1.100 kr. ifht. den normale nypris.

Allerede da vi var ude at kigge på skoletaske, og Marvin prøvede forskellige modeller, fandt vi ud af at skoletasken fra Ergobag var den der sad bedst og som opfyldte vores ‘forældrekrav’. Men. Drengen ville jo gerne have Ninjago og Starwars. De sad bare rigtig dårligt på ham.

Jeg fandt ud af at man kan bestille custommade Kletties til Ergobag her. Altså, du kan helt selv bestemme hvad der skal på. Du skal blot uploade figurerne. Hjemmesiden er ikke helt tip top ifht håndtering af dit sprog, den slog nemlig over i tysk – men ikke desto mindre lykkedes ordren og Marvin modtog sine 4 Kletties efter 5 dage.

De custommade Kletties gjode det lige pludseligt muligt at Marvin kunne få lige det motiv på han ville inkl. billeder af sig selv. Så kan man nemt se det er hans skoletaske. Win/win!

4 Kletties koster 130 kr. inkl fragt. Det synes jeg bestemt ikke er galt. Det gode er også, at hvis Starwars ikke lige er in næste år, så kan vi jo bestille nogle andre Kletties til at klistre på tasken.

Vidste du man kunne bestille Kletties – helt efter efter valg – til Ergobag?

Fiffet er hermed givet videre!

Spar penge på billetten til Legoland og få billig entré

Legoland

Vil du gerne spare penge på indgangen til Legoland? Så læs med her, der er nemlig mange penge at spare!

Jeg elsker Legoland og jeg har glædet mig til den dag hvor Marvin blev stor nok til en heldagstur i Legoland. Det var meningen det skulle være i dag, men skæbnen ville det anderledes. Mere om det længere nede. Først vil jeg lige dele nogle ret så gode rabatter til Legoland.

Vores familie (2 voksne, 1 barn og evt en baby) kan komme ind for samlet 650 kr. (Normalpris  1.165 kr., nemlig 395 kr. pr. voksen og 375 kr. pr. barn (3-12 år). Børn fra 0-2 år er gratis). En besparelse på 515 kr. svarende til 44 % rabat.

Er i 2 voksne og 2 børn kan i spare 50% og komme ind for samlet kun 770 kr.

Skolemælk.dk kører en kampagne i samarbejde med Legoland hvor du kan få 50 % rabat til en familie. Tilbuddet forudsætter dog at man er minimum ét barn pr. voksen der får rabat, og du kan max få rabat til 4 personer. Dvs. fordi vi er 2 voksne og 1 barn, kan vi kun få 50 % rabat til én voksen.

Er i 2 voksne og 1 børn – så gør som os:

Smut forbi skolemælk.dk og print en opgave ud, løs den og medbring den i billetsalget i Legoland. Der får i 50 % rabat på 1 voksenbillet og 1 børnebillet, og kommer ind for 385 kr.
Skolemælksrabatten gælder til og med den 30. september 2018.

Den sidste voksenbillet kan i også få rabat på. Dog ikke 50%, men alt rabat tæller vel? Hvis du køber den sidste billet online minimum 2 dage før, kan du få den sidste voksenbillet til 265 kr. (en besparelse på 130 kr.) OBS! Dette tilbud udløber nu på onsdag den 25. juli 2018, men du kan godt bestille en billet til senere.

Det giver en samlet indgang for 650 kr.

Er i 2 voksne og 2 børn?

Smut forbi skolemælk.dk og print en opgave, løs den og medbring den i billetsalget i Legoland. Så får i alle 4  50 % rabat og kommer samlet ind for 770 kr.
Skolemælksrabatten gælder til og med den 30. september 2018.

Er der andre former for rabat?

Fætter BR

Jeg ved der også er mulighed for at få en gratis børnebillet hvis barnet har et Fætter BR kort. Læs mere om det her hos Fætter BR.
Fætter BR-rabatten gælder til og med den 12. august 2018.

Andre

Der er løbende forskellige rabatkuponer på rugbrødspakker, æggebakker og morgenmadsprodukter. Lur på pakkerne i supermarkedet.

 

Vores tur til Legoland, men ikke i Legoland

For 14 dage siden skulle vi have været i Circus Summarum. Jeg havde fået købt nogle virkelig gode pladser og Marvin glædede sig. Det endte dog med at først blev manden nedlagt med omgangssyge og efterfølgende måtte jeg hente Marvin fra fritidsordningen, også med omgangssyge. Vi kom ikke i Circus Summarum.

I dag skulle vi have været i Legoland. Et plaster på såret. En tur bare mor, far og Marvin. Dexter skulle passes. I bilen blev Marvin pludselig skidt. Han klagede over ondt i hovedet, og så kastede han op lige inden vi nåede Legoland.  Vi sad ved indgangen til Legoland, bare lige for at se om det var spænding, køresyge eller andet. Han var helt bleg.

“Jeg ved slet ikke om jeg har kræfter til at gå rundt derinde i Legoland”

Og så kastede han op igen. Jonas bar ham og han faldt i søvn med hovedet på sin fars skulder.

“Jeg vil bare gerne hjem igen”

… Og så tog vi hjem.

 

Send god karma i vores retning

Jeg synes det er så synd for Marvin at han nu har været ramt af opkast begge gange vi har skulle noget uden Dexter. Lille mandse. Jeg har været helt grædefærdig. Jeg tror ikke det er ‘spændingsopkast’, men simpelt bad luck. For han er skidt. Han har været mega uheldig begge gange.
Vi når ikke i Legoland mens vi er på ferie denne gang, for vi vender snart snuden retur igen. Stakkels Marvin. Øv.

Update på dræn [Den første uge]

Det er nu en uge siden Dexter fik lagt dræn. Vi havde ikke de store forventninger, men vi havde forhåbninger. Forhåbninger om at søvnsituationen blev bedre.

Når søvnløse nætter har sat sine spor …

Når man er presset helt derud, hvor man knap nok kan huske sit eget navn og en kold cola er en fast del af formiddags- og aftensrutinen, og hvor man ubevidst frygter endnu en nat. Nogle ville få lagt kaffe-drop eller investere i en god espressomaskine, men jeg drikker ikke kaffe. Cola er og bliver min last.

Jeg har ikke drukket cola i en uge nu. Det i sig selv, beskriver meget godt den effekt vi har haft indtil videre.

Læs videre “Update på dræn [Den første uge]”

Ninjago-fødselsdag i bedste ninja-stil

Ninjago-fødselsdagsfest for alle drengene fra børnehørmeren. Endelig! Marvin har glædet sig og endelig gik det løs. Skal du selv holde Ninjago-fødselsdag (eller bare børnefødselsdag), så kan du finde inspiration og link til alle tingene lige her.

Fødselsdagsbord i bedste Ninjago-stil

Marvin havde 7 venner til fødselsdag i vores lille hjem. Der var dækket op i bedste Ninjago-stil og menuen stod på pastasalat (pasta, ærter og majs), kylingelår med håndtag og pizzasnegle. Der var hapsere i form af en gnavegrønt-slange og babybel-oste lavet til ninjaer.

Til alle drengene havde jeg lavet Ninjago-filtmasker, som fungerede som udklædning under festen og som de hver især kunne tage med hjem efterfølgende. Jeg laver en print-selv-skabelon, som kommer online på bloggen i nærmeste fremtid. Hold dig evt opdateret via bloggens facebookside.

De små papir Ninjago-masker på bordet + balloner, etiketter til vandflasker og cake toppers er fundet på Pinterest. Du finder link til det hele nederst i indlægget.

Ninjagotræning for ægte ninjaer

Der var lidt trangt med pladsen i vores lille lejlighed, men heldigvis var vejret godt, så vi også kunne gå udenfor.
Udenfor stod den på ninjagotræning. Først blev der lavet kampråb for at få den helt rette ninjastemning (Ps. er jeg den eneste der elsker, man bare kan få ungerne til hvad som helst? Haha).
Ninjagotræningen bestod af 5 poster.

Hvis nogle undrer sig over at der ikke er billeder af andre end Marvin, er det fordi jeg naturligvis ikke deler billeder af andres børn uden forældrenes tilladelse. Der var gæster, den er god nok 😉

1. post

På første post skulle der kastes med kastestjerner. Jeg havde foldet en kastestjerne til hver af drengene og så var det ellers bare om at kaste den så langt som muligt. Man kaster naturligvis endnu længere hvis man råber: “NINJA!” imens.

2. post

Forhindringsbane. På vores legeplads er der en fin forhindringsbane med træstubbe, reb til at klatre i, klatrevæg og rutsjebane. Med andre ord: En ægte ninja-forhindringsbane. Den blev gennemført flere gange og alle ninjaaspiranterne kunne mærke de blev bedre og bedre.

3. post

Pass the Parcel. Da vi var i Australien var Marvin med til fødselsdag hos Billie og Abby. Der legede børnene en leg der hedder Pass the Parcel. Legen går godt og godt ud på at man har en pakke med en masse lag. Mellem hver lag er der pakket en lille legetøjsdims i. Jeg havde købt en stor pakke med random småting i.
Drengene sad i en rundkreds og sendte pakken rundt. Imens spillede sangen Michael Finnegan (Find den på Spotify lige HER). Når musikken stopper (som i stopdans) skal den der har pakken, pakke et lag op. Kunsten er at alle børn får lov til at pakke op og gerne ender med nogenlunde lige mange små random gaveting.

4. post

Puslespil. Ved denne post skulle drengene lægge nogle puslespil. Vi havde printet Ninjagobilleder og klippet i 9 dele. Virkelig nemt og drengene var ellevilde for at se hvad billedet forestillede.

5. post

Slå Ninjago af tønden. Nu skulle alle Ninjakrafterne bruges. Der skulle slås Ninjago af tønden. Igen slår man naturligvis hårdest hvis man råber: “NINJA!” imens.

I tønden var der slikposer, mandariner og rosinpakker. Gæt selv hvad der vakte mest glæde? Inden den stod på fri leg, sluttede vi af med cupcakes. Jeg havde lavet små cake toppers og sat i hver.

Da gæsterne tog hjem fik de hver især et diplom med hvor de blev udnævnt til “Spinjitzu Master” fordi de alle havde klaret deres ninjatræning så godt.


Skal du også holde Ninjago-temafest så finder du skabeloner til print lige her:

Ninjago-filtmasker er der skabeloner og vejledning lige til at printe ud HER

Vandflaskeetiketter finder du lige HER.

Cake toppers finder du lige HER.

Små masker til pynt på bord og balloner finder du lige HER.
(Det er også disse øjne jeg har forstørret op og brugt til “slå Ninjago af tønden”.

Trekant banner med Ninjagofigurer finder du lige HER.

Banner med tekst. Du finder hele alfabetet lige HER.
(Man kan downloade en fil med hele alfabetet – minus æ, ø og å – og så kan man ellers printe de bogstaver man skal bruge. Vi skrev “Marvin” og de kan lige skimtes i udhænget ved vinduet).

Foldevejledning til kastestjerner finder du lige HER.
(Jeg lavede stykkerne 21×21 cm, da det passer med bredden på et A4-ark).

God fornøjelse!