Make-over på drengeværelset (deleværelse)

Indeholder reklame.

Når man ikke har andet valg end et deleværelse

Med to drenge på hhv lige knap 1,5 år og lige knap 6,5 år, kan det være udfordrende med et deleværelse. Deres behov er forskellige, og så er der bare rigtig mange ting, som en 6-årig har, som en 1-årig ikke skal pille ved.

Vi har ikke mulighed for at give drengene hver deres værelse og faktisk er de (for det meste) også rigtig glade for at have hinanden.

Vi har fået rykket vores radiatorer ud under vinduerne, og det har frigjort vægplads. Værdifuld vægplads. For med kun 55 kvm og skråvægge, sætter vi pris på hvert stykke væg vi har der kan udnyttes i højden.

Advarsel: En masse billedspam.

Jeg har sat billederne i en rækkefølge så man ser værelset hele vejen rundt. Jeg håber det giver mening. Jeg har skrevet nogle af tingene på under billederne, men spørg endelig løs.

Deleværelse drengeværelse værelse drenge
‘Dexters hjørne’. Vi har forsøgt at deres deleværelse blev delt op, men samtidig var fælles. Giver det mening? Dexters seng er fra Sebra og er en jeg har valgt fordi den var lidt andet end bare tremmer. Køkkenet er fra det tyske mærke Howa. Rumdeleren er en gammel en vi havde stående i kælderen (fra IKEA), de blå kasser havde vi også i forvejen, og så er der blot tilføjet nogle nye grå. Flyvemaskinehylden har min far lavet til drengene, mens jeg var gravid med Dexter. På væggen pynter der fødselstavler fra Zorollas Verden, ‘Zzzz’ og luftballoner fra Woodsup.dk samt en fin tegning fra Helena Solskin.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
‘Zzzz’ fra Woodsup.dk er nyindkøbte til make-over’en. Før stod der ‘Dexter’ men det har jeg en anden plan med, som jeg dog ikke har nået endnu. I sengen finder man de elskede Jellycat kaniner og en ulv jeg selv har syet til Dexter, mens han stadig lå godt i mavsen. Sengetøjet med luftballoner fra Konges Sløjd passer bare super godt til bjergvæggen.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
De fine fødselstavler fra Zorollas Verden og luftballonerne fra Woodsup.dk. Læg mærke til den lille drømmefanger. Den har Marvin lavet til Dexter, så han ikke får mareridt. Hvor sødt er det lige?!
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Tæppet på sengen strikkede jeg til Dexter mens jeg stadig var gravid. Det er så hyggeligt med noget helt personligt, man lavede dengang man slet ikke havde mødt det lille menneske endnu. Miffy lampen på rumdeleren er Dexters natlampe. Den er uden ledning og har flere forskellige lysstyrker. Den er virkelig fin og kan helt sikkert anbefales.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Dexters køkken fra Howa har fået plads under vinduet. Jeg har lidt flere ideer til det hjørne, men det må lige vente lidt. Her har alt drengenes bObles også fået plads. De leger med det dagligt og det er rigtig vigtigt for mig at vi finder plads til det, til trods for at vi ikke har meget plads. Det skal stå fremme så det bliver brugt.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Den største omvæltning på værelset er Marvins nye skrivebordshjørne. Det er faktisk på den væg Marvins seng stod før. Den har nemlig også fået ny plads. Skrivebordet er fra IKEA, og han havde det i forvejen. Det stod bare under vinduet. Og med abekatten Dexter ville jeg rigtig gerne have det væk derfra. Marvin manglede også opbevaring til alt sit Lego. Dette er klaret med nye hylder savet i OSB-plade, en OSB-plade med klodser til Lego-mænd og prikken over i’et er 1-2-3-4 knagen fra Woodsup.dk, hvor Marvins taske hænger. Landroveren og ‘Jump On’ er også fra woodsup.dk. Skrivebordslampen fik jeg i 18-års fødselsdagsgave. Stolen var også en jeg havde glemt alt om stod i vores kælder. Jeg synes det er så hyggeligt når gamle minder får nyt liv.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
OSB-hylder i massevis. Perfekt til noget af det Lego der er samlet. IKEA Stuva-skabet, som hænger over skrivebordet, havde vi også i forvejen. Det har bare fået ny plads. Skabet under skrivebordet er sikret med en børnesikring, så der også kan være Lego deri. Marvin har fået sig en lille ‘sværdholder’ ved siden af skrivebordet, som egentlig bare er en plastikposeholder fra IKEA.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
På denne væg havde vi før en radiator. Den tog rigtig meget af væggen og var en forhindring i at bruge væggen til noget rigtig brugbart. Nu er Marvins seng blevet forkortet og flyttet over på den væg. Kommoderne under har også fået en omrokering. Bag ved forhænget er der stadig bøjlestang og opbevaring. Kommoderne deler vi; Dexter og jeg har den ene, mens Jonas og Marvin har den anden. Det fungerer nemlig som hele familiens klædeskab. Oppe i sengen har vi hængt endnu et Stuva-skab op, hvor Marvin har en masse bøger i. Hvis du undrer dig, så er den bObles der sidder på trappen bare en ‘Dexter-sikring’.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Rumdeleren er inddelt så Dexter har de 4 blå kasser forneden, mens Marvin har de 4 går kasser foroven. Det fungerer ret godt. Marvin har fået vandrende pinde, som er i terrariet, mens Dexters legetøj fylder for resten. Flyverhylden, som min far har lavet, har heldigvis stadig sin fine plads og bruges til diverse småting.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Flyverhylden med indhold. Den bliver faktisk ofte til det sted hvor jeg stiller ting, som jeg ikke lige ved hvor jeg ellers skal stille. Eller ikke mindst ting der er små, som Dexter ikke skal have fat i. Drengenes sparegrise de har fået af deres mormor og morfar til navngivning har dog en fast plads. Det er godt at vide hvor lommepengene skal hen jo.

Det er da lykkedes meget godt?

Alt i alt synes jeg, at vi har fået skabt et deleværelse der kan rumme både en 1-årig og en 6-årig. Der er plads til leg på gulvet og plads til dimseri ved bordet. Der er plads til at Marvin kan trække sig lidt fra Dexter og det er dejligt nemt at rydde op. Alle ting er vigtige når man bor på rigtig lidt plads, og der skal være både fysisk og mentalt plads til alle mand.

Hvad synes du om resultatet?

3 kommentarer til “Make-over på drengeværelset (deleværelse)”

  1. det er SÅ lækkert Jeanette er vild med de støvede farver, og synes det er vildt godt udnyttet med den minimale plads I har. du burde arbejde med indretning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *