Det der kolik…

… Det er fandmer det mest negativtladede ord jeg nærmest kender. Jeg afviser det gang på gang – det er ikke noget der sker herhjemme. Min dreng græder bare meget. Han har haft ondt i ryggen. Han har haft ondt i nakken. Han har haft ondt i skulderne. Han har haft ondt i maven.
Jeg har snakket med sundhedsplejersken omkring ordet “kolik” og det er ikke et ord vi vil bruge herhjemme. Men med “kolik”-ordet herhjemme eller ej – så er sandheden, at Marvin sagtens kan græde 8 timer på en dag.
Jeg må krybe til korset. Suk.

Alt den negativitet der er forbundet med det ord, den negativitet sidder jeg indebrændt med og nu må det bare ud.
Velkommen til vores verden…

Her har jeg så siddet og gynget ham 1,5 time i gyngestolen…
 
For fanden i helvede, hvorfor OS? 

Jeg er træt, træt, træt af det hele.

– Jeg er træt af Marvin stikker i et hyl uden lige.
– Jeg er træt af Marvin skriger mig ind i hovedet uden noget som helst hjælper.
– Jeg er træt af han kun sover 20 min ad gangen om dagen.
– Jeg er træt af at sidde med ham herhjemme.
– Jeg er træt af at være ude med ham og han skriger.
– Jeg er træt af folks blikke og “oooorh” – NEJ det er ikke SØDT han græder, det er møghamrende pisse irriterende.
– Jeg er træt af at Marvin har haft ondt i maven i en uge nu.
– Jeg er træt af at vente på svar på om Marvin fejler noget med maven.
– Jeg er træt af at folk spørger: “Hvordan går det?” og bliver chokerede når man svarer noget andet end: “Det går fint..”- så skal man bare lade være med at spørge.
– Jeg er træt af at Marvin ikke vil tage den skide flaske.
– Jeg er træt af at amme Marvin – især om aftenen. Det er overhovedet ikke hyggeligt og hænger mig langt ud af halsen.
– Jeg er træt af at være tvunget til at amme Marvin – jeg har ikke noget alternativ.
– Jeg er træt af at Marvin lige pludselig fik den idé at han ikke gad hverken nogen form for sut eller flaske mere. Han har for filan kunne begge dele i flere uger!
– Jeg er træt af at der er lorte håndværkere der larmer oven på vores tag i vores ellers så skønne kvistlejlighed.
– Jeg er træt af at eneste udsigt jeg har fra mine vinduer er en skide pressenning.
– Jeg er træt af vores tag først er færdig i uge 42 (!)
– Jeg er træt af vores møgirriterende hund der gør af håndværkerne non-stop når jeg er selv hjemme – ligeså snart manden er hjemme siger hun nærmest intet.
– Jeg er træt af jeg stadig skal have bøvl med mit bækken her næsten 3 måneder efter fødslen – og træt af at det kun er blevet værre.
– Jeg er træt af at min mand skal aflevere bacheloropgave på mandag.
– Jeg er træt af at min bedste veninde bor i jylland.
– Jeg er træt af min far, min mor og hendes mand også bor i jylland.
– Jeg er træt af at jeg ikke har styr på en disse til navngivningen/brylluppet som nærmer sig med hastige skridt.

Og hvad er jeg så glad for?
Nogle dage er det virkelig et godt spørgsmål…

– Jeg er glad for min skønne søn når vi har nogle vidunderlige stunder. Men for tiden er der bare ikke særlig mange af dem og hvor er det bare frustrerende!
– Jeg er glad for min skønne mand, som hver evig eneste dag hiver mig op af mit sorte hul og minder mig om HVORFOR det er det hele værd.
– Jeg er glad for min mor og far som altid har tid til at høre på mig når jeg bare hælder vand ud af ørene.
– Jeg er glad hver dag når håndværkerne er taget hjem, når manden kommer hjem og det her ikke bare er MIN kamp.

Det kan kun gå op af bakke herfra…

Hvis der er nogle der sidder med gode tips til hvordan man lærer dem flasken, så modtages de med kyshånd.
Lige nu kan jeg ikke overskue kommentarer som “Jamen det kunne X fra starten af” – for lige nu er jeg ret ligeglad med det (sorry).


Edit:
Til dig der læser med derude, dig der har det svært; du er ikke alene. Jeg kan ikke fjerne gråden fra dit hjem og sind, men jeg kan sende masser af kærlige tanker og styrke i din retning. Du er ikke alene og selvom det hele er uoverskueligt, så rummer du mere end du tror.

Det tog mig meget lang tid at komme ovenpå hele det her forløb, faktisk flere år. Det behøver ikke tage så lang tid for dig, dit hul behøver ikke blive så dybt. Ræk hånden ud, eller bed om at én rækker hånden ud til dig.

Hvis du vil læse lidt mere omkring hele det her forløb har jeg linket til nogle indlæg herunder. Jeg har ikke svaret på hvad man skal gøre, andet end få hjælp. Og det er ikke “bare lige” mens man står i situationen. Jeg håber du derude får den hjælp du har brug for. Føler du dig mutters alene kan jeg varmt anbefale Facebookgruppen “Når det gør ondt at blive mor – efterfødselsreaktion/fødselsdepression”. Du er ikke alene!
Det er bare SÅ vigtig at pointere, at hvad der er svært for nogen, er ikke nødvendigvis svært for andre – men det gør altså ikke den der har det svært til et dårligere eller svagere menneske. Der er så mange faktorer der spiller ind i det her “spil”.

Mon vi snart får noget søvn igen? Lidt omkring strækviklen og slyngevuggen
Man kunne jo gå hen og blive træt … – Et lille sneak peek ind i vores “hverdag”, det var nemlig ikke særlig rart at gå i mødregruppen når de andre børn var “normale”.
Rota-virus – Hvordan benene for alvor blev slået væk.
40 i feber – En dårlig dag, af en anden grund; nemlig vaccinefeber efter 3 måneders vaccine og en faldende vægtkurve.

Egentlig er det rigtig få ting jeg har blogget om i selve forløbet, fordi jeg følte jeg bare burde tage mig sammen – men jeg tror på flere af indlæggene kan man godt læse lidt mellem linjerne hvordan det egentlig stod til. Og fluks efter et indlæg med en dårlig dag, har jeg altid postet et indlæg der virkede overskudsagtigt. Jeg var ikke særlig overskudsagtigt. Overhovedet. Men det var sindssygt svært for mig at stå i, dels fordi jeg havde “bare” havde det svært men også fordi det var så ekstremt tabubelagt.

Vi rummer mere end vi tror <3

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥
Signature

9 comments / Add your comment below

  1. Du får da lige et stk virtuel kram tilbage! Hvor er jeg dog ked af, at det skal være sådan hos jer – det må være røvhårdt! Da vi begyndte på d-dråber, vågnede Noam op i et skrig pga mavekneb, så jeg har al respekt for jer med (kolik)børn..
    – Hvis du er fastbesluttet på, at M skal tage sutteflasken, kan du dyppe suttehovedet i lidt sukkervand, jeg er selv ikke meget for sukkervand, men har hørt, at det kan hjælpe dem til at gide tage fat. Ellers prøv et andet suttehoved? Der findes så mange forskellige former jo, og det kan være, han bare er lidt kræsen og vil have det på en bestemt måde, ligesom ikke alle babyer tager imod alle slags sutter og ellers kan du måske gå en tand op i størrelse af suttehovedet? Det er umiddelbart de eneste fif, jeg har hørt om..

    1. Tak for krammet 🙂
      Vi har idag prøvet endnu en ny flaske og at farmand gav den og jeg holdte mig langt væk (så langt man nu kan i en 2 værelses).
      Og… Han spiste dælme 50 ml på et par minutter. Altså spiste som i SPISTE :O

  2. Årh, hvor jeg altså føler for jer 🙁 Da Oliver havde de uger hvor han ikke blev ordentlig mæt af min mælk og bare skreg og skreg, var jeg også ved at blive sindssyg. Så forstår virkelig godt hvordan du har det 🙁

    Med hensyn til sutteflaskerne, så prøv at lade far give ham dem. Hvis han kan dufte din mælk, vil han jo nok hellere have den. Så lad kæresten give den og så forlad rummet. Og ellers som Simone siger, prøv nogle forskellige sutter til sutteflasken.

    Nu ved jeg jo at vi bor i sammen by, så hvis du har brug for hjælp eller støtte, så må du endelig sige til 🙂

    altidannette.dk

    1. Vi prøvede at far gav flasken og med en ny meeeeget blød sut. Og det lykkedes! 50 ml, yay hvor er det fantastisk. Er SÅ klar til at prøve igen imorgen 😀

  3. Hvis du har lyst Jeanette, så lad mig hjælpe dig med nogle af de ting jeg netop kan hjælpe dig med. Lad mig gå tur med Fie når farmand ikke er hjemme, kom herhen på besøg og væk fra alle håndværkerne – her må der godt skriges, grædes m.m.! Jeg har desværre ingen gode råd omkring alt det “baby-tekniske”, men hold kæft hvor er du (og Jonas) sej, I kæmper!!!
    Jeg vil meget gerne hjælpe med forberedelse af navngivning og alt det praktiske…
    Iiih, jeg håber sådan for jer at det bliver bedre meget snart – og jeg synes det er dejlig positivt (lidt sjovt, ja) at du nu kommer ud med alle dine frustrationer! RESPEKT!
    Knus og kram herfra!

    1. Hej Camilla 🙂
      Tak for din kommentar, det betyder meget.
      Det kan være jeg hænger dig op på noget hjælp med festen. Evt noget indkøb hvis du har lyst til at tage med en tur til metro eller sådan noget i den stil.

Skriv et svar