DIY: sofa med indbygget skabsplads

For noget tid siden byggede vi en sofa med indbygget skabsplads og låg så der er ekstra opbevaring. Jeg har ikke en præcis fremgangsmåde, men jeg har nogle billeder af processen og du er selvfølgelig velkommen til at spørge hvis det er.

Sofaen er bygget efter mål så den passer dels både lige præcis til vores stue og dels så det passede med indbygningen af 4 IKEA BESTÅ skabe. Skabene havde vi i forvejen og det var derfor ideelt at genbruge dem. Det er de skabe vi tidligere har haft stående ved siden af vores pallesofa.

Udgangspunktet var en savetegning – sikkert ikke lavet en på den rigtige måde – men jeg forstod den. Og så ikke mindst en saveliste.

Skelettet blev bygget op og skabene placeret i skelettet, herefter blev de skruet fast. Til sidsts blev der skåret en OSB-plade som låg, og sofaen er beklædt med OSB-plade på siderne også. Den store lange plade er sat fast med hængsler så det er muligt at åbne op og bruge pladsen der er tilgængelig bag skabene. Det giver også mulighed for at åbne og støvsuge ret nemt. Det er vigtigt at huske hullerne i pladen da madrassen ovenpå ellers ikke kan få luft og kan begynde at mugne. Ikke lækkert!

Det færdige resultat uden madrasser og puder:

Det færdige resultat:

Sofaen er højere end end standard sofa, men det er en rigtig slænger og man ligger mega godt. En fordel med småbørn er også, at man nemt kan tage lagnerne af madrasserne og vaske dem.

Hvad er dit bedste gør-det-selv projekt?

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Signature