En mors instinkt

Med rollen som mor, medfølger også en ny form for instinktive fornemmelser. Særligt når der er noget galt. Dét instinkt er vigtigt at holde fast i og ikke mindst lytte til.

Fra Emergency Room til praksisrende læge

Vi blev sendt på akutmodtagelsen med Dexter for små 3 uger siden, uden noget brugbart resultat. Vi blev ret hurtigt fejet af med diagnosen: ”Tænder”. Efter en masse snakken frem og tilbage med forsikringen var vi i sidste uge hos en almen læge med Dexter, som godt kunne se han ikke var helt frisk, men heller ikke frygtelig syg. Han har små-feber on/off, men nu er det over 2 uger siden af de to små bisser i undermunden kom frem, så dem synes jeg ikke vi kan give skylden mere. Lægen ordinerede i onsdags næsespray til ham, da han havde røde og irriterede ører og vi fik beskeden om, at hvis han fik feber den efterfølgende dag skulle vi komme igen allerede om fredagen. Torsdag fik Dexter feber.

Fredag var vi tilbage hos lægen igen. Hun konstaterede at hans ene øre var mere irriteret end to dage tidligere, men at han ikke har mellemørebetændelse. Vi fik udskrevet antibiotika, så vi havde mulighed for at starte ham op på det i weekenden, hvis feberen fortsatte. Hun sagde vi kunne prøve at notere hvornår han vågnede om natten og om det altid var i et skrig eller mere en ”blød opvågning”. Samtidig skulle vi have ham testet for urinvejsinfektion (som vi stadig afventer svar på), for at se om det kan være grund til alle hans mange opvågninger om natten.

 

Mombie-tilstanden, sort på hvidt

Weekenden over har jeg skrevet hans opvågninger i løbet natten ned, og jeg føler mig endnu mere mombie-agtig end jeg gjorde før.

De sidste mange uger har Dexter sovet helt ekstremt dårligt. Så dårligt at jeg hen på de sene nattetimer ofte har tænkt tanken om at nu blev han altså sat til salg, om han mon kunne returneres eller om der fandtes et vidundermiddel der kunne skaffe mig bare én times sammenhængende søvn. 60 minutter. Er det for meget at bede om? Lige dén sætning har jeg sagt rigtig mange gange de sidste mange nætter.

De seneste 4 uger har jeg været i en tilstand af ”mombie” (walking mom zombie) og vi har været nødt til at ændre vores daglige rutiner for at jeg kan hænge sammen som mor. Det er så latterligt hårdt at jeg på ingen måde havde set det komme. Den der lille bitte detalje med at man går hjemme med, ikke bare én baby, men en baby og babyens storebror, betyder bare meget i overskudsregnskabet. Detaljen med at man skal være der for 2 og ikke bare for en – en som der trods alt sove en lur i ny og næ.

 

Ny daglig rutine

Vores ”nye” daglige/natlige rutine består i, at jeg kører på så meget af natten jeg overhovedet kan før at jeg vækker manden. Og kl. 6, hvor Dexter som regel er frisk, står manden op med ham. Herefter kan jeg sove til kl. 8, hvorefter manden cykler på arbejde. Jeg får 2 timers søvn ( T O ) hver morgen, og shit hvor gør det bare en kæmpe forskel.

 

Status nu:

Status er nu at Dexter får antibiotika og vi mærker ikke den store forskel. Han har dog ikke feber mere. Han vågner stadig ca. én gang i timen fra han bliver puttet omkring kl. 19, til han står op omkring kl. 8. Dog har han siden opstart på antibiotika sovet ca 2,5 time i træk midt på natten. Så en lille forskel, omend den betyder en kæmpe forskel.

Jeg suger til mig af solens stråler her i Australien, som alligevel giver mig lidt mere energi på kontoen. Alt imens jeg forsøger at have en hverdag med Marvin med nogle rutiner og nogle lidt spændende ting for ham at give sig til.

Send gerne lidt sovestøv i vores retning og kryds fingre for bedre nætter … Snart.

Signature

2 comments / Add your comment below

  1. Åh for pokker, hvor jeg føler med dig! ❤ Må man spørge om I har haft ham forbi en kiropraktor, der specialiserer sig i småbørn? Det lyder fuldstændig som vores yngste og et besøg ved kiropraktor satte ord på bl.a. en låsning i ryggen (og andre ting) og allerede efter første behandling begyndte han at sove bedre… Uanset… Tanker og kram til jer ❤

    1. Hej Louise
      Først: Tak 🙂
      Derefter: Vi har ikke haft ham til kiropraktor hernede, men vi havde inden vi tog fra Danmark og der var ikke noget.

Skriv et svar