En tur på hospitalet der ikke gik helt som planlagt

Vægtscanning og samtale med en fødselslæge. Det var dagens program. Programmet blev dog noget længere end først beregnet.

Vægtscanningen gik super fint. Lillebror vejer her 29+0 1426 gram. Ikke under gennemsnit, ikke over gennemsnit. Faktisk lige præcis gennemsnittet. Ikke engang bare 0,1% under eller over. Det er altså lidt spøjst. Han møffede derud af og gav lidt udfordringer. Til mit hel ligger han på tværs med hovedet i højre side af min mave, ryggen ned mod bækkenet/ud mod maven og så benene op langs venstre side. Det stemmer også godt overens med at jeg mærker puf og spark både i højre og venstre side ved ribbene. Så han leger bokser i højre side af mine ribben og fodboldspiller i venstre side.

Den efterfølgende samtale med fødselslægen gik egentlig også rigtig fint. Fokus blev først og fremmest en smertedækningsplan som jeg har efterlyst siden jeg blev udskrevet fra Hvidovre Hospital nytårsaften. Lægen ville gerne lige mærke på min maven og se min navle, og da hun satte en finger i navlen på mig satte jeg i et hyl. For filan hvor gør den navlebrok bare ondt med ondt på. Jeg er på morfin for at dæmpe smerterne og det er ingen hemmelighed at morfin ikke er det fedeste. Det er super vanedannende og med stadig 11 uger til termin er der en reel risiko for at både jeg og lillebror bliver afhængige. I det tilfælde vil lillebror altså få abstinenser efter fødslen. Det er ret meget en “pest eller kolera”-situation, da jeg jo ikke har lyst til at tage morfinen, men heller ikke kan holde ud ikke at gøre det. Efter min reaktion på at lægen havde mærket på maven sendte hun os direkte til fødemodtagelsen. Der skulle kigge nærmere på det.

Jeg blev så fint modtaget der og samtlige personaler jeg har mødt i dag har været så søde (altså lige bortset fra kirurgen der skulle trykke mig i navlen, han var oplagt kandidat til et cirkelspark. For syv søren, hvor gjorde det ondt). Jeg har haft en snak med et par jordemødre og den ene af dem kunne trylle min faste jordemoder frem. Det var lige det jeg havde brug for. Et kendt ansigt der kunne sige: “Hold kæft noget lort, hva’?” og rent faktisk vide hvad der lå bag. Det var en anerkendelse jeg i den grad havde brug for lige der. En anerkendelse af at det var helt okay at være rigtig ked af det og helt okay at synes det hele var noget lort.

Jeg blev sendt til scanning af navlebrokken, hvor man kunne se der stadig var lidt fedtvæv der sad og drillede og at der har dannet sig en væskeansamling som giver det her konstante tryk på brokken – og derved giver mig smerter.

Efterfølgende ventede vi på den føromtalte kirurg. Han var vældig flink, men jeg var ikke forberedt på to fingre lige ned i navlen da han sagde: “Må jeg lige se din navle”. Han havde tolv øjne (!), 2 i hovedet og åbenbart 1 på hver finger. Av, av, av! Ej, han gjorde selvfølgelig bare det han nu engang skulle, men med en smertetærskel der efterhånden er tiltrampet til ukendelighed var det en meget smertefuld undersøgelse. Operation er så dårlig en kombi med graviditet at jeg på ingen måde har lyst til det og også er blevet kraftigt frarådet det. Kirurgien mente jeg nok desværre har “glæde” af denne brok hele graviditet igennem og at jeg uanset hvad skal følges tæt pga medicineringen under graviditeten og at jeg efterfølgende skal til kontrol med henblik på evt operation.

Fødselslægen ville gerne indlægge mig for at få afprøvet noget andet smertestillende. Ordet “indlæggelse” fik bægeret til at flyde helt over for mig. Jeg magtede det ikke. Jeg kunne slet ikke overskue det. Især fordi jeg jo allerede har været indlagt to døgn på Hvidovre Hospital for at blive smertedækket, uden den helt store effekt. Kompromiset blev at jeg må komme hjem, men skal komme til kontrol på mandag. Det virker så meget mere overskueligt.

Jeg har en eksamen på tirsdag der er super vigtig for mig – nemlig forsvar af mit semesterprojekt sammen med min gruppe. Jeg håber og tror på det kan lykkedes at komme igennem det og derefter kan ånde lettet op og bare tage det helt stille og roligt. Mine 2 andre eksaminer, jeg har været sygemeldt fra, har jeg mere eller mindre besluttet at udskyde ét år. Efter barsel.

What a day! Men vigtigst af alt; lillebror har det fint <3

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

4 kommentarer til “En tur på hospitalet der ikke gik helt som planlagt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *