Et tjek hos kiropraktoren burde være obligatorisk for spædbørn

dexter kiropraktor

Rigtig mange spædbørn har låsninger i mindre eller større grad et sted i rygraden eller bækkenet efter den hårde medfart en fødsel kan være. Det kan komme til udtryk på mange måder: Gråd, luft i maven, en baby der vrider sig, en baby der ikke kan finde ro ved det ene bryst men godt ved det andet, en baby der ikke kan løfte hovedet selv, en baby der er rigtig god til at løfte hovedet selv (simpelthen pga en låsning i nakken), en baby der konsekvent kigger til den ene side og flere andre ting.

En baby der er ked af det – lige gyldig grunden – kan blive alt overskyggende og set i bakspejlet ville jeg ønske der var nogen der noget tidligere havde anbefalet at vi tog Marvin til kiropraktor.
Der er muligvis nogle af jer der læste med den gang jeg postede dette indlæg omkring Marvin og ordet “kolik” (Advarsel: Reality check, det er ret hård læsning) – men der sidder sikkert også nogle og læser med der ikke gjorde. På daværende tidspunkt var Marvin 4,5 måned og han skreg, og skreg og skreg og skreg. Og værst af alt: Intet jeg gjorde, gjorde en forskel i forhold til skrigeriet og jeg følte mig mere end magtesløs (hvilket indlægget vidst meget godt beskriver). Vi prøvede forskellige ting med Marvin: Zoneterapi, kraniosakralterapi og til sidst en kiropraktor. Alle børn er forskellige, men for os gjorde kiropraktikbehandlingerne, efter flere behandlinger, en verden til forskel. En verden til forskel vi gerne ville have oplevet noget før.

Da jeg blev gravid med Dexter, var jeg slet ikke i tvivl om, at nærmest den dag han blev født skulle vi booke en tid hos en kiropraktor. Tiden blev ikke booket på den dag han blev født dog, men før weekenden og i dag var vi så afsted. Vi oplever slet ikke (7-9-13!) de samme problematikker som vi gjorde med Marvin og Dexter er en meget mild lille dreng, indtil videre hvert fald. Dog er der nogle småting som evt kunne skyldes låsning eller opspændthed.
Dexter er vågen fra kl. 1.00 til kl. 5.00-6.00 ca. hver anden nat. Han er ikke ked af det, han kan bare ikke finde ro. Han vrider sig, slår en prut, falder i søvn, vrider sig, “knirker”, leverer en god ble, skal skiftes og så kører det ellers lidt i den rytme.
Derudover har han rigtig svært ved at finde ro ved det højre bryst, ved det venstre er der intet. Hvilket har resulteret i at jeg render rundt med et seriøst ømt højre bryst. Han kan simpelthen ikke få ordenligt fat. Han gaber ikke ordenligt op, ligger og nipper lidt, bliver sur, giver slip, bliver mere sur fordi han ikke kan få ordenligt fat, får halvt fat og halvdruknet i mælk der løber hurtigt, hoster, hakker og falder helt i søvn uden at spise videre og inden han har spist nok. Det resulterer i luft i maven og at – hvis han falder rigtigt i søvn – vågner efter en halv til en hel time og melder sig igen. Det bliver hurtigt en ond cirkel for hans mave.

Da Marvin blev født meget hurtigt, var der en der sammenlignede hans tur ned gennem bækkenet som et frontalt sammenstød på knallert i fuld fart lige ind i en mur. Og så forstår man jo godt de små kan have ondt. Dexters fødsel gik også rigtig hurtigt og lige den sætning med det frontale sammenstød, gav rigelig anledning til at det nok var godt med et lille “servicetjek”.
Dexter fik lavet sit “servicetjek” i dag og der var rent faktisk noget. Jeg blev helt lettet. Forstå mig ret. Ikke at jeg ønsker der er noget galt, men der var noget der kunne forklare de småting vi har observeret ved ham. Kiropraktoren fandt en låsning i venstre side af nakken og en opspændthed mellem skulderbladene, som Dexter meget tydeligt reagerede på ved tryk. Han blev blødt lidt op af et par omgange og for hver omgang kunne man se mindre negativ respons fra Dexter. For god ordens skyld vi jeg lige pointere, at spædbørnkiropraktik ikke handler om at det skal sige knæk på mest mulige måder, det er helt stille og rolig berøring og facilitering af muskler og led.

Har vi så haft nogen effekt af behandlingen? Ja, faktisk er der allerede en stor forskel i hvordan han tager fat ved det højre bryst og det i sig selv er virkelig lækkert både for ham og ikke mindst mig og den ømme dut 😉 Hvordan natten går, må tiden vise.
Ud fra min erfaring både på mine børn men også rent fagligt som fysioterapeut vil jeg virkelig anbefale alle småbørnsforældre at få tjekket deres børn. Ja, jeg vil faktisk gå så vidt at sige jeg synes det burde være obligatorisk. Hvorfor ikke få naturligt behandlet nogle gener, som børnene ikke selv kan give udtryk for på andre måde end gennem frustrationer og gråd? Og hvorfor ikke give de nybagte forældre et udgangspunkt der er så optimalt som muligt fra starten af – og forhåbentlig løbe direkte udenom en masse af de frustrationer man nu engang skal igennem som spædbørnsforældre?

Indlægget er på ingen måde sponsoreret, det er blot et råd fra en mor til måske en anden (desperat) m0r.
Hvis du bor i København kan jeg virkelig anbefale kiropraktor Michael Dyssegard, som holder til lige ved siden af Københavns Hovedbanegård – med andre ord, det er mega nemt at komme derhen også selvom man ikke lige bor inde i Centrum. Michael gjorde en verden til forskel for os med Marvin og jeg kan allerede mærke en forskel på Dexter også. Han har mange års erfaring med spædbørn og også voksne for den sags skyld. Hele familien herhjemme har gået hos ham – efter behov – de sidste 5 år. Jeg har 100% tiltro til ham og fra første gang vi trådte ind af døren var jeg fuldstændig tryg ved ham og ikke mindst behandlingen. Han har mine varmeste anbefalinger.

Har du selv benyttet dig af kiropraktor eller har du andre gode råd til spædbørnsforældre, så smid dem gerne i en kommentar.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Signature

Skriv et svar