Happy Halloween all the way from Aussie!

Happy Halloween all the way from Aussie!

halloween kids

Halloween blev fejret hernede i to omgange. Marvin holdte Halloweenfest for sine nye venner i søndags og på selve Halloween var han rundt og trick and treat’e sammen med en masse andre børn (og sin far). Begge børn havde fået udklædning. Marvins skeletdragt er en natdragt, som han også kan bruge efterfølgende mens Dexters flagermus-udklædning nok mere er en engangsting. Men hyggeligt var det.

Halloween kids

Halloween i Australien er nogenlunde på samme stadie som i Danmark. Det er en amerikansk ting som langsomt gør sit indtag. Igen på præcis samme måde som i Danmark, nemlig som en mulighed for butikkerne for at sælge lidt mere.
Jeg er ikke selv kæmpe fan af Halloween, men Marvin er hooked. Det er spændende det der med udklædning, spøgelser, hekse, græskar og ikke mindst slik.

Selv siger jeg jo sjælendt nej tak til en anledning for en lille temafest 😉

Søndagens Halloweenfest var en middag med vores udlejer og deres 3 børn (dreng på Dexters alder, pige på 5 år og pige på 7 år). Det er super dejligt for Marvin med nogle jævnaldrende og det giver lidt ping pong i hverdagene.

halloween garden party

Marvin havde fået $10 (50 kr.) til at købe Halloweenpynt for og han gik rigtig meget op i at finde nogle fine ting. Vi lavede en lille trick-or-treat-spand til hver af børnene og pyntede fint op udenfor med edderkoppespind, guirlande og en edderkoppe honey comb. Menuen var spareribs og fyldte bagte kartofler med en gammeldaws ævlekage til dessert. Især desserten var et stort hit hos børnene.

Vi nød at have en varm dag, så vi kunne sidde ude og spise og jeg sendte mange varme tanker hjem til Danmark hvor efteråret vidst har meldt sin ankomst.

halloween kids trick or treat candy

Halloweens aften blev brugt sammen med en masse andre børn. Der blev trick-or-treat’et og Marvin endte med at have samlet så meget slik, at han ikke kunne løfte sin spand. Hvis man skal måle succes i børnehøjde, må det vel være en ret god indikator?

Happy Halloween!

Har i fejret Halloween? Har i måske ligefrem nogle Halloween traditioner? Eller er Halloween noget opreklameret fis? Uanset hvad så er han da meget sød ham Dexter her, hva’?

halloween baby

6 kommentarer til “Happy Halloween all the way from Aussie!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *