Et helt halvt liv

Et helt halvt liv sammen med min bedste ven, min støtte, faren til mine børn, min mand. Jeg synes det er så vildt at tænke på. Her sidder jeg, i en alder af 30 år, og har været sammen med min bedre halvdel i halvdelen af vores liv. 15 år. Femten år.

Idag har vi 6 års bryllupsdag og for 15 år siden blev vi kærester. Hende der fra Jylland og ham der punkeren fra København.

For 15 år siden

Ja, faktisk før det, chattede Jonas og jeg sammen, på noget så eksotisk, som Jubii-chatten. Jubii-skibet. Jeg husker Jubii-chatten som en frygtelig masse “hvad laver du?” og “vil du cam?”, men midt i det hele var der ham her der først gik under navnet Wanderlust og senere navnet Ethanol. Det var nemlig sådan cirka hvad vores liv drejede sig om i perioder. Det der med at det var lidt sejt at drikke, deraf navnet. I den anden ende af landet sad jeg doodley-doo – så seriøst var jeg nemlig. Jeg aner ikke hvordan navnet opstod, men en ting var sikkert, jeg skulle hvert fald ikke hedde SødTøz88.

Vi chattede i lang tid. Over et år. Så blev vi enige om at mødes i en sommerferie. Vores forældre gav os lov og Jonas tog vejen fra København til Jylland. Dér mødtes vi så for første gang. Midt på en togstation. Jeg havde min bedste veninde med. Jeg turde ikke uden. Ham der punkeren fra København. Det var så vildt.

Min mor var nervøs over at vi skulle mødes og min daværende stedfar jokede med, om han skulle sidde på terrassen med haglgeværet. Just in case.

Det er så kliché, men jeg vidste det var noget specielt. Jeg havde dog aldrig nogensinde i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg ville sidde her 15 år senere, gift med ham er punkeren fra København.

Jonas skulle starte på efterskole og jeg skulle starte på HHX. Vi holdte kontakten, men vi var ikke kærester. Det blev vi dog senere på året. Sådan cirka engang i februar 2003.

Efter 4 år som langdistancekærester flyttede jeg til København

Jonas hjalp mig med at flytte ind i min nye lejlighed på Amager. Han tog aldrig hjem igen og han flyttede ind med sin ene papkasse – fragtet med den gule HT-bus fra Valby til Amager. Nu var vi sådan et rigtigt kærestepar der boede sammen. Det var endnu mere vildt.

Boligmarkedet i København var også åndssvagt dengang

Det endte med at vi skulle flytte for 3. gang på et år og det var virkelig opslidende. Jeg kunne ikke overflytte at blive ved med at flytte og vi begyndte at kigge på andelslejligheder. Vi endte med at købe lejligheden, hvor vi bor nu. 55 kvm i kvisten tæt på Damhussøen.  Til sommer har vi boet 10 år her. Det er sgu egentlig også ret vildt.

Efter en vild sommer med både Roskildefestival, Londontur og rejse til Malaga ændrede vores liv sig

Jeg var nemlig gravid. En ægte Roskilde-baby eller en London-baby. Vi skulle være forældre. Jeg var 23 år og nyheden blev modtaget ret blandet. Marvin var planlagt, han kom bare lidt hurtigere end forventet.
Den 29. februar 2012 stod vi på Københavns Rådhus, jeg var højgravid og havde sindssygt ondt i mit bækken. Vi skulle giftes. Ingen vidste det. Kun os. Det var vores dag. Vores ting. Den dag, for 6 år siden, blev vi viet.

Dagen bød på vielse på Københavns Rådhus, et stykke pizza slice efterfølgende – for preggo her var virkelig sulten og træt. Vi var i fiskespa og så hjem og tage en lur inden vi om aftenen tog ud og spiste sushi.

Jeg husker tydeligt at vi ringede til vores forældre om aftenen og fortalte nyheden. Den blev blandet modtaget, dog mest med glæde, men også en ærgerelse over ikke at have fejret det med os. Det rådede vi bod på til Marvins navnefest og vores bryllupsfest om sommeren.

Der er sket meget på de 6 år vi har været gift

Egentlig synes jeg bare vi er et skide godt team. Vi har nået meget og vi har nået det sammen. Det er jo både blevet til to skønne unger og en masse oplevelser sammen. Jonas kom i mål med både sin bachelor- og kandidatgrad, ligesom jeg kom i mål med min bachelor. Vi har rejst, både på små ferie og sidst vores Australienstur.

Jeg er slet ikke færdig med at opleve verden med min lille familie og jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer.

En ting er sikkert: Jeg føler mig så heldig

Jeg har brugt de sidste 15 år af mit liv sammen med min bedste ven, min støtte, min mand. Ham der spørger: “Er du okay?” og når jeg siger: “Ja..”, siger han: “Er du helt sikker, er der noget du har brug for at snakke om?”. Ham der ikke bare tager et “ok” for et ok. Af en mand der ikke kan læse tanker, så klarer han det eddermame godt. I både medgang og modgang. For hvor der er opture er der også nedture.

Vi er stærke hver især, men sammen er vi stærkere.

I medgang og modgang; jeg elsker dig, Jonas.
Tak for dig.

Én kommentar til “Et helt halvt liv”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *