Hospitalsbesøg og eksamen

Som overskriften siger er det lidt af en kombi – og det hele i løbet af sølle to dage. Så er denne uge ligesom også i gang.
Jeg har været sygemeldt siden jeg var indlagt pga. den s**** navlebrok som gør så pokkers ondt.

I går var jeg til endnu et kontrol på hospitalet – i dag skulle jeg til eksamen.


Eksamen gik rigtig godt! Det var min første eksamen på kandidatuddannelsen i teknoantropologi (da jeg har været sygemeldt til de to andre jeg skulle til). Dette var mit semesterprojekt, et gruppeprojekt, som ærlig talt virkede som en rigtig uoverskuelig eksamen – men på den anden side virkede det mindst lige så uoverskueligt med en sygeeksamen, hvor jeg ville skulle forsvare vores 5-mands projekt alene. Jeg tog tyren ved hornene og ville klare den. Egentlig var jeg godt tilfreds hvis jeg bestod.
Mundtlig eksamen på 2,5 time, og så for første gang siden gymnasiet, en eksamen på engelsk. Vi klarede den! Og vi gjorde det godt. Med et 10-tal har jeg i dag kunne trække stikket ud og bare passe på mig selv og baby. Det har jeg fået ordre på, og selvom der stadig er små 11 uger til termin, så lyder det som en rigtig god idé.

I fredags (den. 13, uhh) var jeg til vægtscanning og efterfølgende lægesamtale. Som aftalt mødte jeg op til kontrol i går med udsigten til en smertedækningsplan. Jeg fik en plan og jeg fik en udsigt, så god en udsigt som der nu kan gives.

En ting er sikkert, som den ene læge sagde: “Her er din plan: Du skal være mor inden for de næste 11 uger”.
Lige der gik det op for mig, at min planlægningsgen, at jeg som et rigtig “liste”-menneske ikke på nogen måde kommer til at vide hvad der skal ske før vi kommer tættere på terminen, og at jeg bliver nødt til at tage det hele én dag af gangen.
Jeg er på smertestillende døgnet rundt både i form af panodil og morfin. Morfinen er på sigt hverken godt for mig eller baby, hvilket jeg udemærket ved – men hvad stiller man op når man har så mange smerter? Lægen var ikke i tvivl om at jeg skulle sygemeldes fuldtid hurtigst muligt, simpelthen for at få noget ro på og belaste maveområdet mindst muligt. Jeg fik lov til at gå til eksamen i dag, men så hedder det også at tage dagen i slow motion fra nu af. Mit næste fag er desværre et fag hvor undervisningen er lagt fra 8-16, hver dag i 3 uger og så eksamen. Jeg havde håbet jeg kunne tage det fag med, men det er på ingen måde realistisk. Bare dagen i dag har været mere end rigeligt. Jeg skal passe på mig selv og lillebror.
Jeg skal forsøge med Kodein i stedet for morfin, så slipper jeg forhåbentlig også for de irriterende bivirkninger morfin har; kvalme, opkast og madlede.
Om 4 ugers tid er der kontrol, både vægtscanning og lægesamtale. Om 4 uger er jeg i 34. uge og lillebrors lunger er modne. Om 4 ugers tid får jeg et bedre indblik i hvad der skal ske. Der er flere scenarier, og sikkert flere end dem jeg lige har listet op.

  • Smerterne er på mirakuløst vis forsvundet
  • Smerterne kan dæmpes med Kodein eller kun panodil
  • Smerterne er status quo. I det tilfælde skal jeg tilses af en kirurg. For det er ikke holdbart at jeg skal have så ondt og det er problematisk at tage morfin over så lang tid. Jeg bliver afhængig, lillebror bliver afhængig og effekten af morfinen bliver mindre og mindre. Er det situationen, vil lillebror blive født med abstinenser og han vil højst sandsynligt skulle have brug for hjælp med at trække vejret indtil han er detox’et og kommet lidt bedre fra start. Det kræver indlæggelse på neonatal afdelingen.
    Lægen snakkede om risiko for at det bliver vurderet, at lillebror skal tages ud efter lægebesøget. I det tilfælde vil han være født for tidligt og det kræver også indlæggelse. Det er muligt man så vil operere mig under fødslen, men så kræver det altså mere end bare en rygmarvsbedøvelse. Det er fuld narkose og jeg går glip af det hele.
    Det ideelle vil være at han kan blive derinde til omkring termin, at jeg kan smertelindres bedst muligt uden så stærkt smertestillende og at jeg så evt bliver sat i gang før terminen. Herefter vil jeg kunne blive opereret ambulant via kikkertoperation engang efter fødslen. Der er ingen risiko for mig ved at føde normalt. Brokken kan blive større og gøre mere ondt, men det er ikke farligt for mig eller lillebror – og det er det vigtigste. Og hey, en fødsel plejer at gøre rimelig ondt anyways, right?

Ovenstående giver anledning til rigtig mange tanker, tårer og bekymringer, men sandheden er at jeg ikke kan gøre en dyt. Jeg kan forsøge med min nye smertelindringsplan og jeg kan tage én dag af gangen. Og så kan jeg passe på mig selv og lillebror. Resten er ude af mine hænder og det bliver jeg nødt til at prøve og acceptere. Lige nu føler jeg dog en kæmpe skyld over at den her krop tydeligvis bare er monster dårlig til at være gravid og jeg har rigtig svært ved ikke at tænke det er min skyld hvis lillebror får en svær start på livet pga abstinenser eller at han muligvis skal møde verden før tid.
Mit næste mål er nogle tålelige uger de næste par uger. Og så må vi se hvad status er til næste lægesamtale. Jeg prøver at holde humøret oppe og tænker at der kunne være andre ting galt, som er mere alvorlige. Men lige nu fylder det bare rigtig meget.

Jeg vil forsøge at hygge mig med lidt redebygning og en masse småprojekter hvor jeg kan slappe alt det af jeg vil når jeg har lyst, men på samme tid få tankerne lidt på afstand og lavet noget der giver glæde.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

2 kommentarer til “Hospitalsbesøg og eksamen”

  1. Åhhh, sikke dog en omgang! Men tillykke med eksamen og godt, at den er overstået! Er selv i uge 32, så kan levende sætte mig ind i din situation. Jeg ville også have været helt ude af den, hvis jeg var i dine sko.
    Jeg tror dog, at du har fundet den helt rigtige recept på at få det bedre de næste uger. Vær god ved dig selv og hyg dig med kreative (små)projekter, drik kaffe med veninderne og læs mange bøger for Marvin. Altså: betragt tiden som en gave (istedet for at halse rundt for at nå det hele før barsel, sådan som jeg feks er tvunget til på mit job). Jeg tror på, at et godt humør også fører til en gladere krop – og så
    kunne det jo ske, at du kunne slippe for alle de grumme ting med tidlig fødsel og afvænning mv,
    Stort varmende kram i din retning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *