Hvad laver man egentlig som kandidatstuderende i teknoantropologi?

Jeg læser en kandidat i teknoantropologi – tekno-hvad-for-en-nød tænker du nok. Og det forstår jeg egentlig godt. Sådan havde jeg det også inden jeg egentlig havde læst lidt mere om det.

Sådan helt kort og godt er det et studie omkring dels teknologi, dels mennesker og ikke mindst hvordan man bedst muligt rammer den målgruppe man nu gerne vil ramme. Teknoantropologer kan med andre ord fungere som bindeleddet mellem teknologiudviklere og målgruppen. Og så er det bare skide spændende, synes jeg hvert fald.

Hvis du er nysgerrig kan du evt læse mere HER og ellers er du selvfølgelig velkommen til at spørge løs.

Hvis du har lyst til at følge min uge som kandidatstuderende i teknoantropologi på AAU så følg med på AAUCPH’s instagramprofil. Jeg overtager profilen hele ugen ud.

6 kommentarer til “Hvad laver man egentlig som kandidatstuderende i teknoantropologi?”

    1. Hej Jeanet. Godt spørgsmål 😉
      Der er både et hvordan og et hvorfor.
      Fysioterapeutuddannelsen er adgangsgivende til kandidaten i teknoantropologi, det var hvordan.
      Hvorfor? Det er der mange grunde til, og nu håber jeg ikke det kommer til at lyde helt underligt. Jeg har altid, siden jeg gik i folkeskolen, tænkt at jeg skulle have en universitetsuddannelse. Det er var der nemlig ikke andre i min familie der havde. Ikke at der er noget galt i det, men jeg vil og ville det bare rigtig gerne. Fysioterapeutuddannelsen er en professionsbachelor, så den er taget på Professionshøjskolen Metropol (og helt firkantet set, jo ikke på universitet).
      Efter jeg blev færdiguddannet har jeg ikke helt kunne finde min plads eller område inde for fysioterapien og ønsket om at læse videre opstod – jeg fandt også hurtigt ud af at min krop nok ikke kunne holde til et behandlerjob resten af mit liv. Jeg synes stadig fysioterapien er mega spændende og jeg vil gerne kunne bruge nogle af mine kompetencer derfra, men jeg ønsker ikke at arbejde som fysioterapeut på en klinik hvor der skal køres flest mulige patienter igennem om dagen (groft sagt).
      Jeg har undersøgt frem og tilbage hvilke muligheder jeg havde for en kandidat med min fysioterapeutbaggrund. Jeg kender to andre fysioterapeuter der har læst en kandidat i teknoantropologi, og efter det blev jeg enig med mig selv om at NU skulle det være. Som fysioterapeut kan man fx også læse en samfundsvidenskabelig kandidat eller idræt og sundhed. Men det var bare ikke lige mig. Jeg kan godt lide teknologiudvikling, jeg synes det er spændende. Men jeg er ikke interesseret i at være den der skal sidde og være programmør eller noget i den stil. Til gengæld synes jeg det er mega spændende hvordan mennesker tager imod ny teknologi og derved også at det kunne være interessant at se på forholdet mellem mennesker og teknologi – og hvordan man kan optimere det, uden at jeg er udvikleren.
      Jeg håber det svarede nogenlunde på dit spørgsmål – ellers så spørg endelig løs.

        1. Det er rigtig spændende, men også hårdt at være i gang med studierne igen.
          Sådan lidt mere konkret, i forhold til hvad jeg laver, så omhandler min semesteropgave et projekt omkring implementeringen af, den noget omtalte, Sundhedsportalen. Vores fokus er skåret ned til at omhandle fysioterapeuter på et hospital i Hovedstaden. Her kan man drage god nytte af sin praksiserfaring og baggrundsviden fra fys.faget men også lære en masse nyt omkring teknologien og hvordan mennesker tager imod den.

  1. Hey JeansJeans

    Hvordan er det gået dig siden din semester opgave!?

    Jeg tænker meget at smutte samme vej, jeg har en Diplom i Projektledelse på DTU og Bachelor Produktudvikling og Intigration fra KEA. Men synes nemlig, lidt som dig, at jeg mangler mennesket i det man går og laver til dagligt

    1. Hej Anders
      Undskyld mit vildt langsomme svar, du var røget i spamfilteret.
      Jeg har været på barsel, siden sidst, og netop afleveret mit næste semesterprojekt. Jeg er vild med den vinkel teknoantropologi giver mig, og vil rigtig gerne svare på flere spørgsmål hvis det er.
      Jeg har netop afsluttet et projekt i samarbejde med LEO Innovation Lab, som virkelig har været det mest spændende jeg nogensinde har lavet netop fordi jeg har fået lov til at beskæftige mig med menneskerne der skal bruge teknologien og ikke kun dem der udvikler den. Det er helt enormt givende og motiverende for mig.
      Jeg er netop blevet ansat som studievejleder for teknoantropologi på AAU i København. Du er meget velkommen til at sende mig en mail på info-cph(snabel-a)teknoantropologi.aau.dk – så svarer jeg gerne mere uddybende, eller vi kan arrangere et møde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *