“Hvor har I lagt min baby?”

Shit, hvor er jeg øm i mavsen efter den operation. Altså ikke at jeg skal brokke mig, brokken er jo væk 😉

Det er dagen efter dagen hvor jeg fik fjernet galdeblæren og fikset den navlebrok der har drillet mig siden slutningen af december sidste år. Sikke en lettelse at det er ovre nu, men hold da magle hvor er jeg øm især i navlen. Jeg skal spare jer for billede af min mave. Operationen var en kikkertoperation hvor lægerne har lavet 4 indgange. En gennem navlebrokken, to yderligere i en lige linje over navlen og så en ude til højre under galdeblæren.

Jeg blev taget imod kl. 7.20 på dagkirurgisk ambulatorium, hvor jeg fik klædt om og var klar til operation som den første på programmet. Dexter var fodret af inden jeg gik hjemmefra og så krydsede jeg ellers bare fingre for at de ville klare den fint derhjemme. Jeg havde i forvejen malket ud og frosset ned, så der var modermælk klar til at give ham.

Lægen kom og hentede mig på operationsstuen, hvor han på vejen var meget optimistisk over at jeg jo havde prøvet at blive opereret før (øh, ja, da jeg var 4 år… Jeg huske ikke en dyt udover et traume over en venflon de ikke kunne få lagt i hånden på mig). Under omklædningen havde jeg fået at vide, at jeg måtte beholde mine strømper og trusser på. Men hvad så med ammebh/toppen med de dertil siddende ammeindlæg? Hvis jeg ikke havde den på var der jo garanti for mælk über alles. Yes, the joy of breast feeding.

Det endte med, at jeg måtte beholde det på ind på operationsstuen og så forhøre mig der. Det blev så lettere akavet og vi fik os et lille grin af det. Lad mig bare sige det ikke er tit de får et spørgsmål der suppleres med: “… ellers så kan det være det bare ender i en eller anden halv Miss Wet konkurrence the milk edition”. Heldigvis havde jeg en top på uden bøjler i og jeg fik lov til at beholde den på, så længde de måtte rykke den til siden eller klippe den af hvis den sad i vejen. Helt fint med mig.

Jeg kom op at lægge på lejet og fik venflon lagt. Derefter kom der en iltmaske og beskeden: “Det kan godt svie lidt i din hånd om lidt, men det går hurtigt over”. Derefter lå jeg og tænkte på at den der bedøvelse godt nok tog lang tid om at virke og BANG så husker jeg ikke mere.

Da jeg vågnede var min første kommentar: “Hvor har I lagt min baby?!”. Sygeplejersken blev pænt forvirret, og jo mere forvirret hun blev, jo mere forvirret blev jeg. En anden sygeplejerske var dog klar over jeg havde en baby derhjemme og kunne fortælle mig at han var sammen med sin far.

Følelsen af at være blevet kørt over af en traktor, trampet på af en elefant og ikke have sovet i et år var altoverskyggende. Jeg tror aldrig nogensinde jeg har været så træt før – og jeg har ellers været virkelig træt mange gange.

Jeg havde svært ved at vågne ordenligt fra narkosen, kirurgen var forbi mig på opvågningen 3 gange og det var først 4. gang, da han var blevet tilkaldt, det lykkedes ham at kunne snakke med mig. Jeg var heeeelt væk. Jeg blev hentet af manden og Dexter, og sammen tog vi en taxi hjem.
I går lavede jeg ikke andet end at sove på den ene side, amme, gå ud at tisse, sove på den anden side, amme, gå ud at tisse, sove på den første side, amme, gå ud at tisse. Manden lagde Dexter til hver gang og tog ham igen hvis han vågnede op. Og jeg sov.

Dagen idag

Formiddagen alene med Dexter var gået over al forventning. Medela Calma flasken fattede Dexter ikke en meter af, men en Avent flaske var åbenbart sagen og han har fået spist som han skulle. Det sværeste havde vidst været at han jo er vandt til at maden er serveret i det øjeblik han melder sig, hvor det jo lige tog 10 minutters tid at gøre flasken klar. Men de klarede det og jeg er så stolte af dem.

I dag har jeg det nogenlunde. Uden en baby havde huslige sysler ikke været et problem. Jeg er rigtig øm i specielt min navle og så lidt omkring de 3 andre indgangssår. Og lige dét harmonerer ikke godt med en baby der har brug for nærkontakt når der skal bæres eller trøstes. Manden holder barsel i dag og det er jeg virkelig glad for. Jeg kunne ikke have været herhjemme alene sammen med Dexter.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Signature

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar