Madpakkeinspiration #1

Madpakkehelvedet

Jeg er ikke fan af madpakker, og husker tydeligt hvor meget jeg har hadet at spise madpakker siden folkeskolen. Jeg husker også tydeligt hvor meget min mor prøvede på at få mig til at spise den s***e madpakke. Det jeg husker allermest er rugbrød bagt i bamseforme. Bare fordi. Måske jeg så ville spise min madpakke. Sød mor!

Nu er det Marvins tur til at have madpakke med. Idag havde han første skoledag, hvor han fik luftet sin fine taske – uden madpakke – men imorgen starter den nye skolehverdag. Han har haft madpakke med siden han første maj rykkede i fritidsordning. Jeg hader den s***e madpakke. Please sig jeg ikke er den eneste der hader den madpakke som pesten?

Jeg ønsker nogengange jeg havde overskuet til at lave stjerneformede agurker, gulerodsspiraler, æg i diverse former – men det har jeg altså ikke som tingene ser ud. Oveni det har jeg en dreng der bare allerhelst vil have bondebrød med leverpostej med. Every single freakin’ day: “Jeg skal bare have to stykker bondebrød med leverpostej til 10’er-mad og 5 stykker bondebrød med leverpostej til frokost”.
Jaja, bevares. Det er da nemt. Men der går jo heller ikke længe inden han er træt af det, og aldrig rører leverpostej igen. Han ligner nemlig en af sine forældre rigtig meget. Nemlig mig. Så; been there, done that.

Jeg vil gerne give lidt inspiration til hvordan vi griber madpakken an. Hvert fald lige nu. Jeg kan godt lide at bage ‘noget’ til madpakken, og det er oftest én gang ugentlig. Endnu mere kan jeg lide det, hvis jeg også har mulighed for at kombinere bagværket med dagens aftensmad. Altså det der med at slå to fluer med et smæk.

Hvis du har gode madpakkeopskrifter så del dem endeligt!

Her kommer første omgang madpakkeinspiration herfra: Grove pøllehåååårn og madpakkebrød (minirugbrød).

Grove pøllehååårn

Jeg har brugt opskriften på fuldkornspølsehorn fra Arla.
Dog har jeg skiftet fuldkornsspeltmel ud med grahamsmel, da det var det vi havde hjemme. Jeg har valgt at bruge cocktailpølser, i håb om at de er lidt nemmere at snack’e og tilføjet ketchup.
Jeg delte dejen i fire lige store dele og rullede dem ud i 4 cirkler. Én cirkel blev delt i 8 dele, så der i alt blev 32 mini grove pøllehåårn.

 

Madpakkebrød (minirugbrød)

Madpakkebrødene er også en opskrift fra Arla. De var meget nemme at bage, da det laves i en bradepande. Man kan med fordel lave en halv portion, for det bliver til rigtig meget rugbrød med en almindelig portion (minimum 40 brød).

Jeg lod dejen hæve en ekstra time efter jeg havde puttet dejen i bradepanden og skåret det for. Det er lækkert luftigt og jeg tror det bliver rigtig lækkert med bare lidt smør og en skive pålæg på. Perfekt til 10’er-maden eller frokosten.

 

Kombination af bagværk og aftensmad

Dagens aftensmad stod på friskbagte pøllehårn, med gulefritter og creme fraishe. Portionen af pøllehårn var rigelig stor til at vi både kunne guffe til aftensmad og stadig have til madpakker resten af ugen. Jeg er fan.

Måske er madpakker slet ikke så slemt alligevel – hvert fald når der kan komme andet end leverpostejsmadder på bondebrød.

 

Hvad er dit bedste madpakkefif?

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *