En lang flyvetur: 34,5 timer senere og vi er ankommet til Australien

Klar til afrejse fra Københavns Lufthavn. Flyvetur.

Efter hvad der kunne føles som verdens længste flyvetur (rettere flyveture) er vi ankommet til Canberra, Australien. Ved afrejse er Dexter lige blevet 5 måneder, mens Marvin er 5 år.
Nedenunder kan du læse om vores rejse herned og herefter nogle ting jeg godt ville have vidst eller var glad for jeg vidste inden vi skulle afsted.

Taxi – flyvetur – flyvetur – flyvetur – taxi = Australien

1. etape – Med taxi til Københavns lufthavn

Oppakning med børn

Kl. 4.00 dansk tid tirsdag morgen ringede vores vækkeur. Kl. 4.45 blev vi hentet af en kæmpe taxibus. Vi havde nemlig virkelig meget happengut med: 3 store kufferter (3 x indtjekket bagage til mig, Jonas og Dexter), 1 stor taske (indtjekket bagage til Dexter), en klapvogn (indtjekket i en CareBag), 1 lille trolley (min håndbagage), 1 rygsæk (Jonas’ håndbagage), 1 bedbox (Marvins håndbagage), Marvins børnehavetaske (ekstra add-on til håndbagage) og en pusletaske (ekstra add-on til håndbagage).
I lufthavnen fik vi først checket vores bagage ind og herefter checket klapvognen ind som “odd size” (i hver sin ende af lufthavnen selvfølgelig). Herefter gik vi direkte op til sikkerhedskontrollen, blev kontrolleret og så ind i lufthavnsområdet for at købe lidt morgenmad. Jeg havde Dexter på maven i vores Fidella FlyTai, da klapvognen jo var checket ind. Vi så mange klapvogne rundt omkring i lufthavnen og der stod også rigtig mange ved “odd size” hvor vi afleverede vores egen klapvogn, så vi havde sagtens kunne låne en klapvogn.
Herefter gik turen til gaten og efter noget ventetid var vi klar til at boarde.

Afleveret bagage i Københavns Lufthavn

 

2. etape – København til Doha (6 timer)

Den første flyvetur. På flyveturen på 6 timer fra København til Doha sad vi sammen ved pladser hvor der var plads til babybassinet til Dexter. Der var tæpper, puder og hørebøffer og så var der jo selvfølgelig seperat skærm til alle, hvilket var noget jeg slet ikke havde overvejet. Marvin spillede på skærmen og fik ellers tiden til at gå med at se film på sin nye iPad. De 6 timer gik overraskende hurtigt. Alt i alt tror jeg, at Dexter græd/pylrede sammenlagt i 4-5 minutter under hele flyturen og det gik over al forventning. Flyveturen var med Qatar Airways.

Flyvetur med børn

 

3. etape – Mellemlanding i Doha (5 timer)

Mellemlandingen i Doha varede 5 timer. Vi fordrev tiden først på en lille legeplads og herefter med at få lidt aftensmad. Jeg oplevede de 5 timer som lige tilpas når man rejser med børn. Der var tid til at nå alt og uden at vi skulle skynde os.
Vi kunne gå stille og roligt rundt i lufthavnen med kun vores håndbagage at slæbe på. Personalet i lufthavnen var simpelthen så flinke. Vi blev endda kørt fra gate til sikkerhedskontrol i en forvokset golfbil.  I Doha lånte vi en af lufthavnens paraplyklapvogne som kunne lægges næsten helt ned. Det var rigtig rart ikke at skulle bære rundt på Dexter i 5 timer. Marvin trillede rundt på sin BedBox og var godt optaget af det plus det var nemmere at have ham med på de lidt længere gåafstande nu han kunne trille afsted.
I Doha fik begge drenge nattøj på inden vi gik til gaten, så var de klar til at blive “puttet” når vi kom ombord på flyveren.

 

4. etape – Doha – Melbourne (14 timer)

Flyve om natten med børn / baby

Den anden flyvetur. Flyveturen fra Doha til Melbourne tog hele 14 timer. Det var særligt denne tur jeg var nervøs for. Igen var der jo en masse happengut ombord på flyet: Tæpper, puder, en lille toilettaske med tandbørste og tandpasta, en sovemaske og strømper. Selv til Dexter fik vi udleveret en lille pusletaske med bleer, babypudder til den lille blemås og babylotion.
Da flyet var i luften og vi måtte spænde sikkerhedsselerne op, fandt vi Marvins smarte kuffert, en BedBox, frem og gjorde en seng klar til ham. Dexters CoziGo, et lille slags telt, blev sat på babybassinettet og så var vi ellers klar til at putte børn.
Begge børn fik sovet et par timer. Uheldigvis kom der turbulens, hvilket betød, at Dexter skulle tages op af babybassinnettet – og det vågnede han altså af og var ked af det fordi han var træt.
Og pludselig kiggede solen frem – og det var væsentlig hurtigere end man lige regnede med, da tiden jo blev “spolet” frem mens vi fløj. Der 8 timers forskel mellem Danmark og Australien (Australien er 8 timer foran Danmark).
Alt i alt gik den 14 timers tur hurtigere end vi havde forventet. Jonas og jeg kiggede begge på hinanden på et tidspunkt og sagde: “Er der virkelig kun 2 timer tilbage nu?”.
Flyveturen var med Qatar Airways.

 

5. etape – Mellemlanding i Melbourne (3 timer)

I Melbourne skulle vi mellemlande inden turen gik videre til sidste stop: Canberra. Vi vidste på forhånd at vi ville være lidt presset på tiden. 2 timer fra ankomst til afgang igen. 2 timer kan lyde af meget, men inden man kommer ud af flyet og detaljen med at man også lige skal være ved gaten lidt tid før boarding efterlod ikke meget tid i overskud. Oveni hatten skulle vi hente vores bagage og checke den ind igen (modsat Doha, hvor bagagen “selv fandt vej”). Der blev kaldt over højtalerne og blev sagt, at alle passagere der skulle videre skulle huske at hente deres bagage og checke den ind igen.

Bagage- og sikkerhedskontrolkaos

Vores flys bagage var klar ved bagagebåndet meget hurtigt. Men vores bagage lod vente på sig. Jeg stod parkeret med en bagagevogn, Dexter i vores Fidella FlyTai bæredims, vores håndbagage og Marvin. Vi havde i København fået at vide, at vores klapvogn ville ankomme ved “odd size” – som den også var checket ind som. Fair nok, det gav bare 2 steder der skulle hentes bagage. Efter noget tid kom vores kufferter og de blev stablet på bagagevognen. Jonas løb hen til “odd size”, men der kom bare ikke nogen klapvogn. Han ventede, spurgte personale og kom tilbage igen. Pludselig spotter han den kæmpe transporttaske på det almindelige bagagebånd; dér var den! På vognen med den og afsted mod bagage drop. Vi fik afleveret bagagen og skulle nu videre gennem sikkerhedskontrollen. Sikkerhedskontrollerne var de tidspunkter på turen hvor vi var mest presset. Ved de forrige sikkerhedskontroller i Doha og København måtte Dexter gerne sidde i viklen på maven af mig, mens vi fik igennem. Det måtte han ikke i Melbourne, så jeg skulle have ham viklet ud af inden jeg kunne gå igennem kontrollen. Ud over det havde vi bare rigtig mange ting i vores håndbagage der skulle tages ud af taskerne i kontrollerne; kamera, 2 x computer, 2 x iPad og lidt væsker af forskellige arter (Igen, vores håndbagage talte: 1 x trolley, 1 x BedBox, 1 x  rygsæk, 1 x børnehavetaske og 1 x pusletaske). Når man lige pludselig skal have en baby på armen også fordi han ikke måtte sidde i viklen gav lidt ekstra udfordringer, men vi klarede det.

Vi nåede det! Troede vi! Nej, vi nåede det.

Vi nåede til gaten, der var 30 minutter til afgang. Vi satte os ned og så blev der kaldt over højtalerne. Vores fly havde ændret gate. Vi kunne hurtigt se vi skulle tilbage hvor vi kom fra og til stor frustration skulle vi tilbage gennem sikkerhedskontrollen hen i en anden del af lufthavnen. Guess what; en ny sikkerhedskontrol. Det slog benene helt væk under mig. Endnu engang læssen ind og ud af taskerne, oppakning igen, en baby på armen (arme der efterhånden syrede helt til) og en 5-årig dreng der var meget træt efter nu over 30 timer siden vækkeuret ringede i Danmark.
Vi kom gennem sikkerhedskontrollen og hen til gaten. Ca. 15 minutter senere boardede vi og endelig var sidste flyvetur igang.
Lufthavnen i Melbourne må være Y-formet, med en sikkerhedskontrol på hver af “armene” i Y’et. Flyet var sat til at lette fra højre arm på Y’et, men blev så ændret til en gate på venstre side af Y’et. Virkelig upraktisk og mor her blev sur, for mor her var træt. Meget træt.

 

6. etape – Melbourne – Canberra (1 time)

Den tredje flyvetur. Denne flyvetur var kort og det føltes nærmest som om vi kun lige var færdige med at lette da vi så skulle lande igen. Flyet var et almindelig fly med 3 sæder. Dexter sad hos mig og sov fra vi lettede til vi landede.
Det var som om der lige skulle nås at serveres en snack undervejs. Vi fik en lille pose pretzels – og det var da godt det var en lille pose. For jeg nåede faktisk ikke engang at spise indholdet i min inden vi var landet igen.
I Canberra Lufthavn skulle vi have fundet alt vores bagage og til vores held kom både kufferter og klapvogn nærmest lige på stribe på bagagebåndet. Vi var næsten i mål på vores lange rejse nu.

 

7. etape – Med taxi fra Canberra lufthavn til vores hotel

7. og derved sidste etape af vores rejse til Australien var en taxi fra Canberra Lufthavn til vores hotel. Vi fik kørt alt vores happengut ud til taxiholdepladserne og en sød medarbejder ringede efter en stor taxibus der havde plads til både os og alle vores ting. Ca. kl. 22.00 lokal tid landede vi på hotellet og blev indlogeret i vores hotellejlighed.

I alt 34,5 time efter vores vækkeur havde ringet hjemme i Danmark. Sikke en dag!

Før vi tog afsted har jeg været meget spændt på at rejse med 2 små børn og hvordan det mon ville gå. Hvad er must haves? Hvad er nice to have? Jeg har samlet lidt af vores erfaringer nedenunder.

 

Hvad er så nice to know/need to know og nice to have/need to have – set i bakspejlet?

Håndbagagen – take a chill pill!

  • Håndbagagen, åh, du behøver virkelig ikke have meget med. Vi nåede (på trods af hhv 6 timer, 14 timer og 1 time i luften) aldrig at få fundet ekstra aktiviteter frem fra håndbagagen. Jeg havde pakket madpakker, flere forskellige spil, små gaver Marvin kunne få undervejs, en babydyne til begge drenge (vi brugte kun én) og alt muligt andet. Vi havde kæmpe problemer vægtmæssigt med håndbagagen. Det havde virkelig ikke været et problem hvis vi havde vidst vi ikke ville bruge alle de ting undervejs. Don’t over think it! (Som jeg gjorde).

Babybassinet – En krybbe til baby

  • Husk at få bekræftet hos flyselskabet at i har babybassinet til baby. Kan i ikke se i alle er tildelt pladser ved babybassinet, så mød tidligt op i lufthavnen. Vi havde først én plads ved babybassinet og to pladser længere nede i flyet. Da vi checkede ind online inden afrejse kunne vi dog se vi var tildelt hhv. plads 10A, 10B og 10C og plads 50A, 50B og 50C på de to lange flyveture. Vi sov derfor lidt en time længere end vi eller ville have gjort.

En tom drikkedunk

  • Som bekendt må der ikke medbringes mere end 100 ml væsker gennem sikkerhedskontrollen, men du må gerne have en tom drikkedunk med. Det er rigtig smart når du så er på flyveren, for så får du bare lige en af stewardesserne til at fylde den med vand. Så er der vand på alle tænkelige tidspunkter OG du skal ikke holde styr på et ellers rigtig uhandy plastikkrus med en sjat vand i konstant. Det er smart når man rejser med børn. Det er nærmest svært nok for os andre at styre. Prøv så at tilføj en ivrig 5-årig. Drikkedunken er svaret, så er der nemlig nemt lukket for vandet og det er nemt at åbne den velkendte drikkedunk.
    Husk at tøm den inden næste sikkerhedskontrol hvis du mellemlander.

CoziGo – Et slags telt til babybassinet (og klapvogn)

  • Vi havde købt en CoziGo hos maggiemars.se inden afrejse. Det er et slags telt man kan sætte ovenpå babybassinettet, som skærmer af for både lys og udefrakommende “støj” som fx folk der går forbi for at komme på toilettet.
    CoziGo kan også bruges på klapvognen, hvilket jeg synes er rigtig smart. Der er UV-filter i, som jeg forestiller mig vi ender med at blive ret så glade for her over sommeren i Australien. Det er lavet af et materiale der er let gennemsigtigt/hullet, dvs det er åndbart. Og bedst af alt fylder det virkelig lidt. Det fungerer præcist som et pop-up telt eller de der solskærme til bilen man lige folder fikst sammen.
    Vi har købt CoziGo hos den eneste forhandler jeg kunne finde i Norden som er Maggiemars.se. De tilbyder ikke forsendelse til Danmark via deres hjemmeside, men jeg sendte dem blot en mail og så vendte de tilbage med et betalingslink på CoziGo + fragt.
    Jeg kan klart anbefale CoziGo hvis du skal på en længere flyvetur med en baby der skal bruge babybassinet til længere lure/nattesøvn.

BedBox – En rullende kuffert OG seng i flyet

  • En kuffert der kan laves om til en seng. Det er altså smart. Kort og godt er det en kuffert der åbnes i toppen, man vender toppen om og sætter den på to stænger der nu stikker op af kufferten. Nede i kufferten er der en lille madras rullet sammen, som man ruller ud på flysædet og hen over kufferten. Jeg var i tvivl om Marvin mon var for stor til den, det var han ikke og den reddede både ham og os som forældre da han lige snuppede 5 timers søvn i træk.
    Vi har købt BedBox direkte hos producenten jet-kids.com. Leveringen tog 4 dage, sendt fra Holland.
    Jeg kan klart anbefale BedBox hvis du skal på en længere flyvetur med børn på op til omkring 6 år.

iPad – den elektroniske underholdning, der snakker dansk

  • Vi havde valgt at købe en iPad til Marvin, som en før-julegave fra nærmest hele familien. Han fik den ombord på flyveren og blev rigtig glad for den.
    Der var spil han kunne spille på skærmen i flyveren men han var rigtig glad for de film vi havde lagt over på iPad’en inden han fik den og så var der selvfølgelig også de velkendte spil som fx Angry Birds.

Børnemenu på flyet – Dét er bare federe når man er barn

  • Ombord på flyene bliver der jo serveret diverse måltider og med hånden på hjertet, kan jeg vidst godt afsløre, at flymad sjældent er ens livret eller specielt inspirerende.
    Hvis du rejser med et barn så husk at kontakte dit bookingselskab eller flyselskabet for at få en børnemenu istedet for voksenmenuen. Marvin fik børnemenu i en madkasse med noget mad der var væsentlig mere børnevenligt end det vi andre fik. Derudover var der også børne-morgenbakke og lidt snack undervejs. I flyet fra København til Doha sad der en pige på rækken ved siden af os, hvis forældre ikke lige havde fået bestilt børnemenu til hende, og det var ikke specielt fedt for hende at sidde og se på Marvins børnemenu mens hun tyggede i en bolle, som var det eneste hun kunne lide fra “voksenmenuen”.
    Flypersonalet var flinke til at spørge om Dexter skulle have noget mos eller andet, men da han bliver fuldammet var det ikke aktuelt for os.

Tålmodighed – take a chill pill!

  • Alfa omega er din egen tålmodighed og dit eget overskud. Fake it, till you make it! Marvin og Dexter opfattede lynhurtigt hvis vi var presset og sure af træthed og humøret smitter af på alle. Jeg synes selv vi klarede turen så godt – lige indtil vi nåede Melbourne og vi stod med de to sikkerhedskontroller efter hinanden. Det var lige dråben der fik bægret til at flyde over. Vi var så enormt trætte og udsigten til at der kun manglede én time i fly gjorde det næsten endnu mere uudholdeligt, at flyet var forsinket. Nu havde vi været på farten så længe, og vi ville bare rigtig gerne nå i mål.
    Så mit bedste råd er: Fake it, till you make it! Dit humør, bliver også dine børns humør og hvem vil du helst rejse med; sure tante Olga eller glade Marvin og Dexter? Jeg ved godt hvad jeg vælger.

Hvis du har spørgsmål så spørg endelig løs i kommentarfeltet.
Vil du læse mere om hvorfor det nu lige er vi er taget afsted til præcis Australien? Så kig forbi dette indlæg “Vi flytter til Australien”.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

9 kommentarer til “En lang flyvetur: 34,5 timer senere og vi er ankommet til Australien”

  1. Ej, et dejligt indlæg! Jeg kunne næsten mærke dit stressniveau på min egen krop, da du beskrev frustrationen ved sikkerhedskontrol 2 i Melbourne! Åh, gud… Men dejligt i kom sikkert derhen. Og nu glæder jeg mig rigtig meget til at se billeder derfra. Knus Esme

    1. Puh, det var så stressende og kombinationen med mega træthed var absolut ikke at anbefale. Men vi klarede det og nu skal vi “bare” finde et sted at bo. Men vi er i det mindste kommet frem 😀

    1. Mange tak, Anne-Mette. Det er virkelig dejligt at være fremme og vide at der er lang tid til vi skal “på den igen” med sådan en lang rejsetur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *