Maximal udnyttelse af pladsen – også den man ikke kan se

Nedeunder den nye seng, bag kommoderne er der et tomrum. Der er flere der har spurgt om vi udnytter den plads eller om det er spildplads. Intet er spildplads herhjemme ?

Bag kommoden til venstre har vi en hund (rullebræt) med nogle kasser på. Kasserne indeholder nogle ting vi ikke så ofte bruger, men de er meget rart at have i lejligheden. I den ene kasse er der fx gavebånd, tape, til- og fra-kort og lignende. Det er lige præcis sådan nogle ting jeg absolut ikke gider rende i kælderen efter. I en anden kasse er der HAMA-perler.
Grunden til kasserne står på en hund er simpelthen for at gøre det så nemt som muligt at få det ud – præcis som LEGO-opbevaringskasserne i siden.

Bag kommoden til højre er Marvins foldemadras. Han har nogle flip fra tid til anden, hvor madrassen bor permanent på gulvet til at tumle på. Og så har han nogle periode hvor han slet ikke ænser den. I de perioder kan den stå bag kommoden.

… Og så forestiller jeg mig det er et super godt sted at gemme julegaver, haha. Og shhh!

Et lille kig ind:


… Og så skal der ellers hænge tøj på bøjlestangen. Jeg er bare (stadig) igang med en større oprydning og gennemgang. Ting jeg ikke har brugt siden før Marvin blev født, er nok klar til at komme videre ?

Du kan se flere billeder af sengen her og en DIY til hvordan du selv kan lave en lignende seng samt et budget for det lige her.

Hvad er dit bedste opbevaringssted?

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

6 kommentarer til “Maximal udnyttelse af pladsen – også den man ikke kan se”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *