Med venlighed kommer man langt – Farvel til MacKay før tid

Taskerne er pakket og imorgen tidlig forlader vi MacKay to dage før tid. Men hvorfor?

Vores rundrejse er vidst det man kalder spontant præget. I større grad. Vi har ikke planlagt hele turen og booket i alt i forvejen. Vi har haft en idé om turen, som du kan se her. Men det har ikke været mere fast, end at det nemt kunne ændre.

Vi ville gerne højere op end Brisbane. Vi ville gerne se Great Barrier Reef. Alt det ville vi finde ud af på Fiji. Vi manglede stadig at beslutte, om vi skulle holde nytår på Fiji eller rejse retur til Australien.

Som jeg tidligere har skrevet, blev vi afvist i Check In på vej til Fiji. Vi måtte ikke checke ind og boarde flyet, uden en returbillet. Der stod vi så, med under to timer til flyet lettede.

Vi endte med at booke flybilletter retur til Australien den 28. december. Vi bookede til MacKay, da vi tidligere på Airbnb havde luret boliger i MacKay. Det så vældig fint ud og man kunne tage videre og komme ud og se Great Barrier Reef. Billetterne blev booket og vi fik lov at checke ind og tage til Fiji.

På Fiji skulle vi så booke bolig i Mackay. Stedet vi tidligere have set blev booket lige foran næsen på os. Det var nytår og udbuddet var mildest talt ikke imponerende. Netop fordi vi var i “last minute”.

Vi fandt to steder. Grasstree Beach og oppe nær Dolphin Heads. Grasstree var der en kæmpe last minute rabat på.

I annoncen stod der at huset var beliggende på Esplanaden, tæt på legeplads, et område med masser at lave med børn, der var udsigt til havet og så var stedet placeret på hjørnet lige ved busstoppestedet.

Busstoppestedet. Fedt. Vi var tæt på offentlig transport. En virkelig vigtig faktor for os. For det er sådan vi rejser rundt. Vi bookede det og kiggede ikke nærmere på det. Vores internet på Fiji var næsten ikke-eksisterende og bare det at booke var lidt af en udfordring rent signalmæssigt.

Vi ankom til MacKay lufthavn den 28. december kl. 22.00 om aftenen. Jonas tjekke straks om der mon var en bus til Grasstree Beach, hvor vi skulle bo. Der er nemlig næsten 40 km. Så hvis vi kunne hoppe på en bus, bare noget af vejen, så var der hurtig sparet nogle penge. Intet. Det måtte være tidspunktet.

Vi tog en taxi og $100 senere (500 kr.) var vi fremme. Det var mørkt og vi hoppede hurtigt i seng.

Dagen efter skulle området udforskes. Vi skulle finde ud af hvad der egentlig er her. Der er næsten intet. Der er et busstoppested. Men det er nedlagt. Nærmeste bus er 16 km væk.

Der ligger en lille lokal købmand. Esplanaden er ikke ligefrem det der sted, der vrimler med liv.

Her er øde. Der er en legeplads og der er stranden. Men med stranden kom også advarslen 2 forskellige typer brandmænd: Irukandji, bluebottles og Chironex.

… Og krokodiller. End ikke de lokale vil hoppe i vandet her. Det er simpelthen for farligt.

Pauline, der har den lokale købmand, har været guld værd. Hun har virkelig taget imod os med en åbenhed jeg aldrig tidligere er stødt på.

Hun gav os et lift til Sarina, den nærmeste by, så vi kunne handle. Oveni det kom hun også og hentede os efterfølgende.

Og imorgen tidlig, hvor vi rejser videre til Brisbane, kører hun os også i lufthavnen.

Vi besluttede os for at skrive en besked til udlejeren om, at vi egentlig var lidt skuffede over beskrivelsen. Vi skrev at vi var afhængige af den offentlig transport. Vi kunne helt sikkert have lavet vores research bedre, men beskrivelsen snød os. Vi foreslog ham at slå halv skade. Man kan højst få et nej. Vi forlader stedet to dage tidligere. 2 dage vi har betalt i alt 1000 kr. for. Vi skrev også at vi synes lejligheden er rigtig fint, at vi trods alt har nydt nogle dage her, men at det også er tid for os at tage videre.

Udlejer vendte tilbage. Han refunderer beløbet for begge dage. Faktisk har han allerede gjort set. Jeg blev helt overrasket. Jeg havde ikke forventet det og lige her, er det vidst et af de tidspunkter, hvor man med venlighed kommer langt.

Det koster ikke ekstra at tale pænt og man kan højst få et nej.

Signature

Skriv et svar