Når kontrolfreak’en tager over

Hvornår har jeg ammet? Var det højre bryst? Var det venstre bryst? Tisseble kl. 13.44, faldt i søvn kl. 14.03, vågnede kl. 14.24, 21 minutters søvn; SHIT!, han skal sove igen, amning fra venstre bryst kl. 14.26-14.36. Vugge vugge vugge, lorteble kl. 15.11. Amning fra højre bryst kl. 15.15. Færdig med amning fra højre bryst kl. 15.43, gylp kl. 15.44, faldt i søvn kl. 15.50 …

Der er måske nogle af jer mødre der læser med, som kan nikke genkendende til ovenstående udpluk af et “referat”. Sådan var jeg sidst. Sådan gik de første mange måneder med Marvin. Jeg prøvede at finde hoved og hale i hvorfor han græd, hvorfor meget han tog på præcis på grammet – jeg ville gerne vide om han tog på som han skulle, hvor tit han havde spist så det kunne opholdes med vægten, om han nu også tissede ofte nok i forhold til hvor ofte sådan nogle babyer nu skal tisse, om han sov det som babyer nu skal. Jeg fandt ikke svaret og jeg stressede over det. Jeg stressede over mange ting. Det her var bare en af de ting der i den sidste ende slet ikke var det værd – for en ting har jeg altså efterhånden lært. Jeg ved det kan komme som et chok: Babyer kan ikke læse! Surprise! Og jeg tror altså ikke der er en eneste baby der har læst alle de bøger og velmenende artikler man kan læse om babyers rytmer og den dur.

Jeg startede faktisk ud med denne gang at hente jeg en app til at registrere sådan nogle ting i som amning, søvn osv. Inden jeg fødte havde jeg en snak med vores kommende sundhedsplejerske omkring det hele og ja, så slettede jeg app’en igen. Nu siger jeg det bare: HOLD KÆFT EN BEFRIELSE.
Jeg kan knap nok huske hvad jeg selv hedder, kalder Dexter for Marvin op til flere gange om dagen, render rundt med to ammeindlæg ved samme bryst (hvis jeg da har husket overhovedet at få dem sat i inden jeg får en “pæn” reminder i form af Miss Wet T-shirt) og når jeg vågner om morgenen, med en åben amme-bh og et koldt bryst, kan jeg ofte ikke huske hvor mange gange jeg har ammet i løbet af natten. Ah, freedom.
Herhjemme er det dyt-båt-testen der styrer showets gang. Dyt båt på det ene bryst, dyt båt på det andet bryst og så ved jeg da sådan cirka hvilken side Dexter skal ammes ved.
Jeg er bare her, her og nu, med Dexter – og jeg nyder det størstedelen af tiden. Vi har selvfølgelig også dårlige dage, men der er flere gode dage end dårlige dage. Jeg nyder at jeg ikke kan huske om jeg har ammet fra den ene eller den anden side, det betyder blot jeg ikke har haft det som en bekymring. For bekymringer kan der hurtigt komme for meget af.

Jeg husker tilbage på en svær tid med Marvin, der var svær pga. mange forskellige ting. Men en ting har jeg lært: Babyer er forskellige, på godt og ondt. Vi vil frygtelig gerne sammenligne og jeg sammenligner mine drenge konstant. De er jo født med kun 6 dage (og 5 år) mellem deres fødselsdage og Facebook minder mig gladeligt hver evig eneste dag om det ene og det andet minde.
Men mine drenge er ikke ens, ligesom alle andre babyer meget sjældent er ens.

Tro på dig selv, mor! You can do it!
Giver det dig ro at skrive ting ned, så gør det. Bliver det et stresselement eller skal du lige notere hvornår junior vågnede før du kan gøre noget andet – så smid blokken eller app’en af helvede til.

Jeg tror på dig, ligesom jeg tror på mig selv … Og mine bryster for den sags skyld.

Kan du nikke genkende til ovenstående?

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Signature

Skriv et svar