Når nissen flytter

Nissen Henning er flyttet! Bum, han gad ikke bo hos en dreng der råber, skriger, slår, sparker og ikke hører efter. Vi snakker ikke om sådan et enkelt lille flip. Næh, nej. Vi snakker om sådan et flip fra Marvin og jeg nærmest kom ind af døren til jeg endte med at smide ham i seng. Uden aftensmad. Sådan en dag hvor man sidder tilbage med følelsen af at være verdens dårligste mor. Hvilket Marvin også råbte til mig op til flere gange og gerne højere og højere. Man skal jo helst ikke overhøre sådan en vigtig besked fra en møgsur dreng.

Vores husnisse gad ikke høre på det. Han har pakket sydfrugterne og efterladt et brev til Marvin.

Bagsiden af medaljen ved at have et barn må eddermame være de flip. Og hvad var grunden til flippet så? Drengen havde ikke flere klistermærker. Jep, klistermærker. Og så måtte han ikke få pebernødder til aftensmad. Jep, pebernødder. Det var dét. Klistermærker og pebernødder. Eller manglen på samme.

Når man først befinder sig i et skrigehelvede af sindssyge dimensioner, med en dreng der tydeligvis har en masse på hjertet men ikke helt ved hvordan han skal få det ud, så er det virkelig svært at være en cool mor. Og hvor går grænsen? Hvad skal man finde sig i? Jeg ved det ikke, jeg har ikke svaret. Og vi alle takler det forskelligt.

Jeg er ikke stolt af den måde jeg har taklet det på i dag, men på samme tid var i dag ikke dagen hvor jeg havde energien, overskuddet eller den pædagogiske rækkevidde til at gøre det anderledes. Velkommen til sandheden om at få børn.
Jeg har vrisset af mit barn i dag, jeg har talt med meget store bogstaver, jeg har måtte holde mit barn fast, jeg holdt mit barn mens jeg tog tøjet af ham og maste ham i nattøj. Jeg har smidt mit barn i seng uden aftensmad. Jeg er blevet slået af mit barn. Jeg er blevet sparket af mit barn.

Jeg har også krammet mit barn, forsøgt at kramme mit barn, forsøgt at sige jeg godt kan forstå han bliver ked af det men at jeg altså ikke kan trylle nye klistermærker frem. Jeg har forsøgt at fortælle ham at han gerne måtte få en rugbrødsmad og så nogle pebernødder til dessert, men at pebernødder ikke er aftensmad. Jeg har talt til 3 op til flere gange. Jeg har fortalt ham at jeg godt kan forstå det hele er rigtig træls, men at man ikke altid bare kan gøre lige det man gerne vil. Jeg har fortalt jeg elsker ham og at jeg gerne vil snakke mere med ham om de ting der har gjort ham ked af det og sur – når han ikke råber, skriger, slår eller sparker.

… Og nu er nissen Henning flyttet. Måske han flytter tilbage? Du kan læse hvordan den efterfølgende morgen gik lige HER.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Signature

9 comments / Add your comment below

  1. Jeg har en Hulius på 4 der opføre sig på præcis samme måde. Han kan skrige i 45 minutter, og ja vi har taget tid. Han kan slå og sparke og jeg har overvejet om man kunne sætte ham ud i skraldespanden med en tung sten i bunden, sådan at jeg bare kunne få 5 minutters ro. Lige pt. Trøster min mand og jeg os selv med at storebror var på samme måde. Og ag det gik over. Kan bare detsværre ikke huske om det var i hele hans 4. Leveår, eller om det fik ende inden han blev 5.
    Skønne positive tanker. Fra en mor der elsker sine børn så ubeskriveligt højt. Men hvor lunten også nogle gange bliver kort, som i meget kort.

    1. Hej Josefine.
      Tak for din kommentar. Ja, jeg tvivler på vi er alene i båden med et til tider “umuligt” barn. Der sker så mange ting med de små og man kan altid se tilbage og kigge på at man (måske) kunne have gjort det og det i stedet for. Vi krydser fingre for episoderne hvor man skal tælle til tusinde fordi ti simpelthen ikke er nok, bliver mindre og mindre med tiden.
      Hav en dejlig dag.

  2. Du ER en god mor!
    Det må du ikke tvivle på. Det er så modigt af dig at du tør skrive dette indlæg i tider hvor alt gerne skal fremstå perfekt. Men ingen er perfekte. Vi er ikke robotter. Vi er mennesker. Marvin er ikke perfekt. Han havde en dårlig dag. Og du reagerede menneskeligt på det. Det må du ikke banke dig i hovedet over. Ingen børn i dette land dør af ikke at få mad en enkelt dag. Til gengæld har han måske lært noget vigtigt som vil hjælpe ham i hans voksne liv. Nemlig at man ikke altid kan få alt man peger på.
    Jeg synes du er sej!

  3. Gad vide om min Thor havde lavet samme aftale som Marvin? ? Hele fu…. weekenden hvor jeg måtte smide ham i seng x antal gange! Og sørme om han ikke fortsatte i børnehaven igår, mandag… det resulterede i at han kan hjem med en ordenligt hudafskrabning på kinden fordi han havde pisset en af de store børnehave drenge af ? Thor er 3,5 og scheisse det trækker tænder ud ?
    Dumme mor, sådan noget fucking lort er bare nogle af de få ting man får smidt i hovedet ?
    Jeg håber også på en bedre dag idag, morgenen startede ihvertfald bedre ?

  4. Min yngste på 5 kører også den stride stil med slåen og sparken i øjeblikket, det er mega hårdt. Nogle dage ligner det du beskriver.. vores husnisse plejer at ligge to pebernødder i sin lille kurv hver nat, men det er ikke mange han har givet i år – vores nisse kan nemlig heller ikke lide skrig og skrål ! 😉

Skriv et svar