Når samsovning ikke fungerer

Samsovning, det har været skønt

… Men nu fungerer det bare ikke. Det fungerer ikke for mig og jeg har en kæmpe klump i halsen. Det lille menneske, der så gerne vil sin mor. Jeg kan ikke. Ikke nu.

I går aftes gjorde vi det. Tog beslutningen. Beslutningen om at Dexter skulle sove i sin egen seng og ikke ammes om natten. Jeg ammer ham hele natten. Uden undtagelse. Han sover aldrig mere end max 2 timer af gangen. Og det er når jeg er heldig. De fleste nætter vågner han minimum én gang i timen og skal ammes for at han falder i søvn igen. Derfor har han ligget lige i smørhullet. Det er nemt.

 

Når virkeligheden rammer

Dexter bruger ikke sut og har ikke kastet sin kærlighed på en klud eller bamse. Han har og bruger mig, og det er altopslidende lige nu.
Virkeligheden har ramt mig med 220 km/t og jeg er næsten blæst omkuld. Alarmklokkerne er begyndt at ringe og vi bliver nødt til at gøre noget. Jeg ved ikke om det er for Dexters bedste, men jeg ved, at vi er nødt til at gøre noget hvis jeg stadig skal have overskud til min lille familie.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg fik en slem fødselsdepression med Marvin, og lige nu er der ting der begynder at banke på. Signaler jeg blive nødt til at reagere på. Jeg vil ikke have det så skidt igen.

Min hverdag er startet, med lange dage på universitet, en masse der skal læses og ikke mindst et hoved der skal både huske og tænke. Lige for tiden kan jeg knap nok huske hvad jeg selv hedder.
Min opstart efter barsel har langt fra været nem. Jeg startede ud med en sygeeksamen de sidste to dage i januar og 1. februar startede studiet op igen. Det er ikke nemt at være “den nye pige i klassen”, og enhver der har prøvet det ved, at man skal være “på”. For at være på er man også nødt til at have en hvis form for overskud.
Den sidste uge har været “fake it till you make it”.  Og så kom weekenden. Bang.

 

Back off, bare lidt?

Jeg er kun et menneske og jeg rummer helt sikkert mere end jeg selv aner, men for pokker hvor er jeg presset. Derfor skal Dexter lære at sove selv. Derfor har vi besluttet at far sover med ham på værelset. Det er en kold tyrker og ikke den måde jeg havde forestillet mig det skulle være på. Men sådan er det nu.
Far kan godt trøste ham, jeg kan bare trøste ham hurtigere.
I nat blandede jeg mig udenom. Jeg blev i stuen, sammen med Marvin. Det lykkedes. De kom igennem natten, trods mange opvågninger.

Imorges blev Dexter ammet igen, vi puttede i sengen og jeg nød at have ham tæt på mig igen. Og her sidder jeg så. Jeg synes det er svært. Den der lille djævel på min ene skulder fortæller mig at jeg er en pisse dum mor.

Hvordan stoppede du natamningen? Og hvornår? Gode fifs, forslag og virtuelle krammere modtages med kyshånd.

5 kommentarer til “Når samsovning ikke fungerer”

  1. Vi har gjort som I gør nu, med begge børn, da de var omkring 10-11 mdr. For der kunne jeg bare ikke mere. Med nr. 1 var jeg startet på arbejde da hun var 10 mdr, og det viste sig hurtigt at jeg ikke kunne holde til at arbejde og amme hele natten.
    Med nr 2 gik jeg faktisk hjemme med ham til han var 14 mdr og troede også jeg sku amme længere. Men sygdom med sygdom på da han var 11 mdr, tog alle kræfter fra mig og jeg måtte stoppe.
    Vi gjorde vidst konkret det begge gange, at de første par nætter var det nul amning indtil midnat, så et par nætter med nul amning til kl 3 og så til sidst hele natten (alt imellem L 5 og 7). Det gik. Det var ikke sjovt, men det gik. Og de er da begge harmoniske og glade børn i dag

    1. Tak for at dele dine erfaringer, Charlotte!
      Jeg håber stadig at jeg kan amme ham om dagen, vil være ked af at skulle kvitte amningen helt. Men ja, jeg kan bare ikke mere :/

      1. Jeg fortsatte også amning om dagen med en måneds tid efter natamning sluttede, og kunne nok godt ha ammet længere om dagen hvis jeg havde arbejdet lidt for det.

  2. Hej Jeanette! Synes det lyder som en hård beslutning men jeg er sikker på det er den rette. Og den bedste for Dexter! Selvom han gerne vil have din mor om natten, er det så meget vigtigere at du holder hovedet over vand. Også selvom det koster natamningen ❤

  3. Min søn og jeg tog en kold tyrker jeg var så heldig at kunne give ham til min mor han var 18-19 måneder og han hang i mit bryst 24/7 Og nu sagde jeg stop efter 2 dage hentede jeg ham og så var amning slut .. Han hang stadig på mig men jeg fik min krop for mig selv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *