Opholdskrav og dagpengeret – hvad for noget?

Hvad er det der opholdkrav egentlig og hvorhenne af i processen befinder vi os lige nu? Det er langt fra transparent for os ‘dødelige’ borgere – og det er bare så ærgerligt.

Mit opslag på Facebook er i skrivende stund delt 330 gange på under et døgn. Dét havde jeg ikke set komme, men det bekræfter mig blot i hvor vigtigt det her er.  Du kan læse baggrunden lige HER.

Jeg har idag snakket med både min a-kasse, en jurist og læst side op, og side ned for at se om jeg kan finde (mere) hoved og hale i det. Jeg vil gerne understrege at jeg ikke er jurist, men blot almindelig, ‘dødelig’ borger, med et ønske om at rejse udenlands, udenfor EU, med min familie i en periode for 2 år.

Den 6. februar i år vedtog regeringen og Dansk Folkeparti en skatteaftale

I skatteaftalen står der:

Aftaleparterne er enige om at indføre opholdskrav for ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse ved ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud.”.

“Initiativet træder i kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i årene 2019-2021. Det indfases med et opholdskrav på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.” (ibid.)

Opholdskravet omkring 7 års ophold i et EU/EØS-land indenfor de sidste 8 år, er altså endnu ikke trådt i kraft. Lige pt. forhandles der omkring omfanget, og hvem der kan undtages opholdskravet.
Opholdskravet rammer ikke kun udenlandske statsborgere, men også danske statsborgere.

Der står endvidere: Opholdskravet betyder, at et medlem af en a-kasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge ved ledighed de første 7 år i landet. Udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed, ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib, sidestilles med ophold her i landet.” (ibid.)

Min mand er forsker, og derfor vil ovenstående citat i de fleste tilfælde sikre ham, da vores udenlandsrejse vil være i forbindelse med en postdoc, der formodentlig sidestilles med uddannelse. Aftalen nævner dog intet om ægtefæller og/eller børn. Det efterlader en pokkers masse spørgsmål, for familier som os, der planlægger at skulle udenlands.

I første omgang er lovforslaget begrundet med at det skulle finansiere en skatteaftale. Efter en høring, er begrundelsen primært at man skal vise lang tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Høringsforslag – og hvad sker der så?

Den 2. oktober vendte Folketinget tilbage efter en god lang sommerferie. Allerede dagen efter blev lovforslaget fremsat med nogle ændringer.

Den 23. oktober blev forslaget behandlet og det afventer nu 2. og 3. behandling. (Planlagt til hhv. 11. og 13. december 2018).
Forslaget kan ses lige HER.

I følge dette forslag undtages jeg som ægtefælle også, og ligeledes undtages Marvin og Dexter:

“Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:
1) Hyre på et dansk skib.
2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.
5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.
6) Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i udlandet med ophold her i riget, og personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (igu), undtages fra opholdskravet. ”
høringsforslag, 1. behandling.

Skulle livet dog ikke gå som vi forventet, og vi bliver skilt, vil jeg blive ramt. For jeg er ikke undtaget reglen qua at jeg vil arbejde for en australsk arbejdsgiver, og ikke hører i nogle af undtagelseskategorierne – altså lige bortset fra at jeg er gift med en forsker.

Jeg ved ikke om jeg kan ånde lettet op. Det ved jeg efter den 13. december, såfremt behandlingen ikke udsættes. Og selvom jeg kan, er der stadig mange andre der ikke kan. Det gør det ikke mindre forkert for alle de udenlandsdanskere der sidder i fedtefadet, som har betalt til deres a-kasse i flere år, og nu kan vinke farvel til deres sikkerhedsnet.

Er det så ikke helt fint?

Jeg kan måske ånde lettet op, men jeg kender personligt en familie der ikke kan. De sidder på den anden side af jorden. Der er også rejst ud for en, tiltænkt, begrænset periode. De passer ikke umiddelbart ind i foreslåede undtagelseskategorier, men de kan bestemt bidrage til det danske arbejdsmarked og -samfund.

Så nej, jeg synes stadig det er voldsomt kritisabelt. Jeg er formodentlig ‘heldig’ at være undtaget. Men hvad hvis min mand ikke var forsker? Så ville vi ikke hører under nogen undtagelse.
Det her opholdskrav rammer udenlandsdanskere, som gerne vil hjem til Danmark. Det rammer dem ikke bare her og nu. Det rammer dem langt ind i fremtiden, hvis de ønsker sig et sikkerhedsnet.

Hvad sker der så nu?

Jeg håber der er nogle på borgen der taler den her sag. Den her sag som a-kasserne også taler.

Da jeg snakkede med min a-kasse idag, blev jeg oplyst, at der pt. forhandles om at de 7 ud af 8 år, skal være 7 ud af 10 år. Det kan du også høre i optagelserne fra høringen lige HER.  Bare den del vil skåne rigtig mange, da du så rent faktisk kan være
A-kasserne er inde i kampen, og kæmper for det de ser som helt unødvendigt. De danske A-kasser tager kollektiv  afstand til skatteaftalens indførelse af opholdskrav.

Vidste du?

  • … At hvis du tager på backpacking udenfor EU i et år, så rammes du også?
    Du er nemlig forpligtet til at melde fraflytning fra Danmark, hvis din ferie varer mere end 6 måneder.
  • … At teenagebørn der er bosat udenlands med deres forældre også rammes?Var mine sønner fx. 12 og 17 år, når vi rejste udenlands i 2 år, så ville de også rammes i deres ret til dagpenge.
  • … At man ikke kan spå om fremtiden, og at 7 år er rigtig lang tid?

Ønsker du at læse mere, giver denne oversigt fra Danske A-kasser et godt overblik over konsekvenser.

3 kommentarer til “Opholdskrav og dagpengeret – hvad for noget?”

  1. Hej igen,

    Det er et kæmpe problem – særligt for familier som os, som muligvis gerne vil udstationeres igen i fremtiden. Det rammer ikke bare mig – en ting er, at jeg vil være fucked når vi kommer hjem og tingene ikke går som vi ønsker, men en helt anden ting er, hvis mine engang teenagebørn rammes fordi vi som forældre vælger at rejse ud og gøre både os selv og dem klogere på verden. Hvis de ikke kan være berettiget til dagpenge og fx SU, så kan de potentielt få store problemer i mange år fremadrettet. Og det kan jo være hele grunden til, at man kan overveje at blive hjemme. Og det er da et tab for alle! Øv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *