Kup til lillemanden

Kup til lillemanden

Igår blev det lige til en smuttur i Føtex for at handle ind.
Der var dog udsalg på mange af deres babyting, så vi fik handlet til lillemanden:

Det blev til:
– 4 pakker stofbleer med 6 stk i hver (35 kr pr. pakke)
– 2 par “cowboy”bukser str. 56 og 64 (25 kr pr. par)
– 1 par velour tullebukser str. 64 (45 kr)
– 1 par bomulds tullebukser str. 56 (45 kr)
– Digitaltermometer med bøjelig spids (45 kr)
– MAM sutteholder (23 kr)

I alt sparede vi 450 kr – så det kunne jo næsten ikke blive bedre!
… Så afsted til Føtex!

Signature

Hvad skete der så i år 2011?

Hvad skete der så i år 2011?

Så er endnu et år gået – og jeg ser med stor glæde frem til 2012.
Det bliver det største og bedste år nogensinde, glæder mig så meget til min lille dreng melder sin ankomst.

Hvis jeg havde siddet for et år siden og skulle skrive ned hvad jeg troede ville ske – hvad ville jeg så have skrevet? Jo, det er svært at sige, men én ting er sikker. Jeg ville aldrig have troet at jeg ville blive gravid og have en lille supermand i mavsen.

Det første halve år af 2011 gik stille og roligt uden de helt store begivenheder.
Sommeren 2011 var noget jeg virkelig havde set frem til:
– En uge på Roskilde Festival med mine gode veninder
– En uge i London med min fantastiske kæreste
– En uge i Malagá med vores fantastiske venner her fra Vanløse

Sommeren tog en “uventet” drejning – den 23. juli (på min bedste venindes fødselsdag!) stod jeg med min første positive graviditetstest. Vi skulle til Grøn Koncert og jeg tænkte: “Hmm, jeg tror jeg er gået over tid – måske – hvem ved? Jeg er jo lige stoppet på p-pillerne, jeg tester ski lige…”. Og der stod jeg med to streger inden for 2 min.
Diskussionen gik længe om jeg mon virkelig var gravid, altså, stregerne var jo ikke helt tydelige, men de var der dog… Jeg tog en test mere og der var sørme stadig 2 streger. Men testene var jo fra samme pakke, mon der var sket en fejl?
Efter Grøn Koncert måtte vi lige have en ny pakke tests med hjem og jeg skulle teste dagen efter. Hvilket jeg gjorde – og der var 2 streger igen.
Kunne det være mærket af tests der var noget galt med?
Afsted til apotektet for at købe en digitaltest, men der var udsolgt. Videre i Føtex – og der havde de dem.
Hjem igen og teste… “GRAVID” – det kunne ikke stå meget mere tydeligt på skærmen, så jeg skyndte mig da lige at teste igen med den sidste alm. graviditetstest jeg havde. Og der var sørme også 2 streger.
Ud fra det kunne vi kun konkludere:

… Vi skal være forældre i 2012

I august var vi til en tidlig scanning og der lå en lille bønne derinde i maven – vi fik dog beskeden at vi ikke skulle sætte vores håb for højt op – for størrelsen passede ikke med hvor langt jeg burde være henne, og der var intet hjerteblink at se. Men lige pludselig… Et lille hjerte bankede derud af…
Ugen efter kom vi igen til scanning og bønnen var vokset og det lille hjerte blinkede igen derud af. Vores spunk var i live.

I september var vi til nakkefoldsscanning og vores lille spunk var som den skulle være. Det var en lettelsens dag, men gad vide om det var en lille dreng eller en lille pige?

I oktober var vi til kønsscanning og fik at vide vi ventede os en lille dreng.

14+1 – Kønsscanning

I november stod den så på misdannelsesscanning/midtvejsscanning. 

Scanningen tog meget lang tid og der var problemer med at se om hans hjerte fungerede helt som det skulle, men efter 45 min blev det konkluderet at alt var som det skulle være.
Dog var det umuligt at sige om det virkelig var en dreng. 
… Og så blev mor her nervøs…
Vi tog til en scanning hos Lille Kbh’er som sagde “Det er en lille dreng!”. 
Dagen efter ringede de fra Scanningsjordmoderen.dk, som havde lavet vores kønsscanning, og sagde, at de gerne lige ville tage os ind til et hurtigt kig og bekræfte det igen. Så afsted til dem… 
… Når man har set tissetrolden i 3D, så kan man ikke være i tvivl, haha.
I december stod den på 2. lægebesøg, hvor alt også var som det skulle være. Kvalmen er endelig til at holde ud, den er dog erstattet af den vildeste halsbrand til tider. Men et eller andet sted vil jeg hellere have halsbrand end kaste op.
Mit bækken driller mig en del og min iskiasnerve er billigt til salg. 
… Men lige bortset fra det, så ser jeg frem til de sidste 3 måneder af graviditeten.
Jeg har termin om præcis 3 måneder idag – det er så vildt at tænke på!
Godt nytår!
Signature

Man har et standpunkt… Til man tager et nyt…

Man har et standpunkt… Til man tager et nyt…

Og ja, jeg havde jo forelsket mig i en Odder Zip barnevogn med X-dreamstel. Det var i mine øjne vognen.
Men som skrevet længere ned endte vi med en Odder Victory Fall limited edition – lige ind til hormonella her bare slet ikke kunne forene sig med valget.

Jeg modtog her den anden dag en reklame-mail fra BabySam, hvor der til min store glæde stod “Spar op til 40% på barnevogne – Odder, Emmaljunga, Brio…”. Og sørme om der ikke var et billede af en Zip-modellen. YAY!

Det kunne jo ikke være anderledes end hormonella her valgte, at stå op kl 7.00 idag, vække manden og drage afsted til BabySam. Jo tak, vi var der kl 7.50 – det er dælme tidligt! (De åbnede kl. 10.00).
Vi var så også nr. 1 i “køen” (bestående af manden og jeg) helt indtil kl 8.50 hvor der dukkede en mere op. Fik jeg sagt vi havde en bonus i form af støvregn? Øv, siger jeg bare.

Men alt i alt betalte det sig at vi kom SÅ tidligt.
Jeg fik fat i vognen + vi fik de tre kø-tilbud vi gerne ville have (en Esprit skråstol, førstehjælpssæt og babydyne + pude).
Hvad jeg ikke lige havde kalkuleret med var, at vi skulle have barnevognen med hjem idag da det var en udstillingsmodel, og vi derfor også skulle betale det hele. Jeg havde regnet med at den kunne stå hos BabySam til vi følte et behov for at hente den. Men nej.
Så med lidt assistance fra den kommende mormor og morfar lykkedes det os at vi kunne købe den idag. Tak for det!

Det endte med at manden måtte gå hjem fra BabySam med alt vores oppakning på barnevognen (så er den da testet) + hans egen cykel mens jeg cyklede lige så stille ved siden af. Yndigt!
Og nu står den fine vogn i lillemandens værelse, YAY!

Her er der lige et billede af den fine barnevogn!

Signature

Alternativt mavebillede

Alternativt mavebillede

Min skønne svigerinde og jeg gik amok med at tage (synes vi selv) sjove gravide billeder med en morphsuit… Det er rart med lidt alternativt, man kan grine lidt over.

Hvad synes i?
Billedet er taget 25+6

Signature