Rollercoaster madness – nu som voksne

Færdiguddannet og voksen?

En status som voksen har meldt sig. Hvert fald på papiret. Vi gjorde det. Vi er færdiguddannet. Det er surrealistisk at skrive det ord: ‘Færdiguddannet’.

Familie

For nu er det slut med kompromisser på familiefronten. Hvert fald de der monster fæle kompromisser der nogle dage har gjort ondt helt ind i hjertet. Hvis der var nogen der havde fortalt mig hvad der ventede os efter Dexters fødsel, var jeg løbet skrigende bort. Heldigvis er livet så forunderligt, at man ikke ved hvad der venter. Man kan tage nok så mange sorger på forskud, men de præcise scenarier der gennemgås er ukendte indtil man står i dem. Heldigvis.

Stolthed

Jeg er stolt af os begge to, stolt af os som familie og stolt over at vi har støttet hinanden igennem det her. Jeg er lykkelig over det netværk af heppende venner og familie, som der har stået på sidelinjen og heppet. Jeg har ikke følelsen af at en eneste person har tvivlet på os undervejs, og dét i sig selv er en vild følelse.

Når det er sagt står jeg også tilbage med et hjerte der skal fyldes godt op med kærlighed igen. Fyldes op med den slags kærlighed der kommer af nærvær.

What a year!

Særligt det sidste år har ikke været en dans på roser. Det har været helt åndssvagt hårdt. Jonas afleverede sin PhD-afhandling i november. Jeg startede dataindsamling og specialeskrivning i februar. I slut maj forsvarede Jonas sin PhD, mens jeg afleverede speciale i start juni og forsvarede det for lidt over en uge siden.

Midt i det ræs har der befundet sig to små drenge, som ærlig talt har klaret det til UG. Men det er også to drenge der har set deres forældre på skift det sidste år. Dét er hårdt. Vi har på skift nærmest boet på hver sit universitet, på sin vis vendt tilbage til vores rødder. Jonas på Københavns Universitet og jeg på Aalborg Universitet i København. Københavneren og jyden.
Hele processen har været et familieprojekt. Det kræver opbakning hjemmefra at komme igennem. Dexter forstår ikke så meget af hvad der er foregået (hvis noget), men det er meget tydeligt at Marvin har følt sig som en del af ‘rejsen’. Da Jonas kom hjem med de printede eksemplarer af sin PhD, og gav et eksemplar til Marvin, blev Marvin så glad at han efterfølgende har sovet med den lige siden. Den ligger stadig i hans seng, ved siden af hovedpuden. Han er uden tvivl meget stolt af sin far og figur nr 62 er den flotteste i hele ‘fars bog’.

De her to har været så seje:

Fra én  yderlighed til den anden yderlighed

Vi er gået fra den ene yderlighed til den anden. Det har ikke været unormalt med en dag fra 9.00-20.00 på universitetet, og timerne med drengene har været små. Familietid har været en sjældenhed. Som færdiguddannet og nu i gang med at søge jobs begge to, efterlader alt andet lige en anden fleksibilitet overfor drengene.

Børn i haven

Nu skal der hygges og vi skal finde ud af at vi har noget af det der der kaldes ‘fritid’. Ovenikøbet sammen som familie. Efter et langt og sejt træk og fejring deraf, er vi klar til at nyde hinanden mere end vi har gjort det sidste år.

We did it!

Det er mega surrealistisk at være kommet i mål. Ingen af os kommer fra højtuddannede familier, og det har ikke altid ligget i kortene at vi ville være ‘sådan nogle’. Og vi er jo stadig bare Jeanette og Jonas. For 15 år siden var Jonas ved at søge ind som mekaniker, og jeg var netop startet på HHX. Jonas ombestemte sig og søgte ind på HTX. Jeg flyttede til Købehavn for at starte som revisorelev. Nu står vi her. Færdiguddannet. Den ene med en PhD i Neuroscience og den anden fysioterapeut og kandidat i Teknoantropologi.

I did not see that coming!

 

Vil jeg anbefale det til andre?

Hell no.

Jeg kan ikke anbefale to børn og to så store igangværende projekter på én gang, men jeg vil til hver en tid anbefale at følge ens drømme om det gælder uddannelse, familietid, rejser eller alt muligt andet.

 

4 kommentarer til “Rollercoaster madness – nu som voksne”

  1. I er bare SÅ seje og stærke sammen.
    Jeg kan slet ikke beskrive hvor stolt en mor – svigermor og en minst mormor jeg er
    I er mit aller dyreste guld.
    Det bliver SÅ spændende hvad jeres fremtid vil bringe jer.
    Og hvor i verden I ender.
    En ting der er % er at jeg vil altid bakke op omkring jer, og jeres beslutninger. Jeg vil altid være stolte af jer
    KNUZZ mutti

  2. I er bare SÅ seje og stærke sammen.
    Jeg kan slet ikke beskrive hvor stolt en mor – svigermor og en minst mormor jeg er
    I er mit aller dyreste guld.
    Det bliver SÅ spændende hvad jeres fremtid vil bringe jer.
    Og hvor i verden I ender.
    En ting der er 100 % er at jeg vil altid bakke op omkring jer, og jeres beslutninger. Jeg vil altid være stolte af jer
    KNUZZ mutti

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *