Sommerfugle og ambivalens; snart venter Danmark

Sommerfugle vs ambivalens

Jeg har sommerfugle i maven og mit hoved er fyldt med tanker. Ambivalens.

Om 5 dage vender vi snuden hjem mod Danmark og om lidt over 6 døgn lander vi i Københavns Lufthavn. Det er tid til at få dansk jord under fødderne igen.

 

Australien er amazing!

Vores tid i Australien har været fantastisk og vi har gennemlevet hele følelsesspektret. Der har været fuldstændig overvældende og fantastiske oplevelser, og så har der været udfordringer i en størrelsesorden vi aldrig i vores vildeste fantasi havde set komme.

Som jeg sidder her og kigger ud over er udsnit af Brisbane, ledes tankerne hurtigt hjem på venner og familie. Savnet. For de er savnet. Alle sammen. Hver og en. Fysisk kan vi vel nærmest ikke komme længere væk hjemmefra.

 

Savn og afmagt

Jeg har manglet vores familier, mine tætteste veninder, min mødregruppe, mine studiekammerater og de mennesker der normalt var en del af min hverdag.

Afstanden har været lang på så mange måder. På trods af en masse fantastiske stunder har jeg også følt mig meget alene. Særligt de måneder vi boede fast i Canberra og Jonas gik på arbejde. Jeg har før rykket teltpælene op og forladt alt det vante. Det var for 10 år siden. Jeg flyttede fra Jylland til København. Skiftet i miljø har ikke været anderledes end dengang og følelserne der blev gennemlevet i de to perioder lignede hinanden meget.

 

Jeg er vågen, sover du?

Der var dog én stor forskel jeg aldrig nogensinde havde skænket en tanke. Noget som ikke var et problem da jeg flyttede fra Jylland til København. Tidsforskellen.

Vi startede med 9 timers tidsforskel. Så ramte day light savings (sommertid) og det blev til 10 timer. Så kom vi til Fiji og tidsforskellen blev 12 timer. Nu er vi i Queensland og tidsforskellen er 9 timer.

Tidsforskel betyder en masse. Især den højteknologiske verden vi lever i. For den fysiske afstand er mindre end nogensinde. Vi kan nemt snakke med hinanden via Skype, Viber og WhatsApp. Endda gratis hvis man blot er på internettet.

Jeg har følt en afmagt over ikke bare lige at kunne sende en SMS til en veninde. For når beg skrev, ville hun sikkert sove. Og omvendt. Jeg har ikke bare lige kunne ringe til min mor og sige: “pis og lort” når dagene har været drilske. Jeg har pænt ventet til drengene var lagt i seng, for så vidste jeg min mor var ved at stå op.

Familie, venner og bekendte har kunne følge os på Facebook, Instagram og her på bloggen.

Det er nærmest blevet en joke at sende postkort. Det er skide hyggeligt, men ærligt; oplevelserne har modtageren jo læst om i forvejen. Det ændrer dog ikke på at snail-mail bare er rigtig hyggeligt. Vi har sendt 35 postkort inkl. julekort mens vi har været afsted. Det er bare hyggeligt!

 

Ambivalensen der melder sin ankomst

Lige så meget som jeg glæder mig til at se familie og venner igen, lige så lidt glæder jeg mig til at tage afsked med Australien. Jeg er ikke klar til at skulle forlade det her land. Jeg får en klump i halsen bare ved tanken. Hverdagen i Danmark venter. Den der sk**e ambivalens.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har nævnt ordet “ambivalens” for Jonas. Men det kan hvert fald ikke tælles på to hænder. Ambivalens, ambivalens, ambivalens.

 

Nu skal vi nyde den sidste tid i Australien

 Brisbane ambivalens

For nu vil vi nyde de sidste 4 hele dage vi har i Australien. Lige her i Brisbane. Lige her i Fortitude Valley. Nyde udsigten fra 24. etage. Nyde nuet. Nyde hinanden.

 

Skal vi til Australien igen?

Ja.

Det er meget nemt besvaret, men knap så nemt at gøre til en realitet. Vi skal arbejde på det og det kommer til at tage tid.

Vi har en drøm. Det havde vi også før vi rejste herned. En drøm om at rejse udenlands for en periode. En drøm om at opleve en anden del af verden med vores børn.

Vores ophold i Australien har været en perfekt mulighed for at afprøve scenariet. Afprøve om det der med at forlade Danmark, for mere end bare en charterferie, virkelig var noget for os. For det er sådan noget alle andre gør, ikke?

Vi drømmer videre og jeg håber vi en dag kan vende retur til Australien for en periode. Vi vil ikke sige farvel, det er vi ikke klar til.

2 kommentarer til “Sommerfugle og ambivalens; snart venter Danmark”

  1. Åhhh jeg kan bare SÅ godt sætte mig ind i hvordan du har det. Jeg savner Australien. I 2011 var jeg i fuld gang med at forsøge at få et arbejdsvisum og flytte derned. Det blev dog aldrig til noget… men jeg skal helt sikkert derned igen. Og jeg glæder mig til at vise Johannes og Liv det land jeg holder så meget af!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *