Godt vi andre ikke tager ligeså meget på

9 uger er gået siden Dexter meldte sin ankomst i raketfart. 9 uger med en masse opture og også en del nedture, men modsat de første 9 uger med Marvin har der denne gang været flere opture end nedture. Bedst af alt: Jeg har det godt, vi har det godt!

Dexter har gennemgået en udvikling uden lige og sådan helt sort på hvidt målt er der kommet 2,5 kg mere på vægtkontoen og hele 12 cm mere på længdekontoen. 9 uger gammel og en vægt på 5,5 kg og 58 cm.

Jeg har lavet en lille collage hvor udviklingen rigtig kan ses, er det ikke lidt vildt? (og hyggeligt?)

På alle billederne er Dexter i hjemmesyet tøj. Jeg er fan! Og jeg skal vidst til at igang med str 62 😉

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Babynest med Mumi og lidt fif til syningen

Babynest – det nye sort?

Da Marvin blev født, var der ikke noget der hed babynest. Det var hvert fald ikke noget jeg havde hørt om. Men nu er det jo det nye sort med sådan en fætter, så sådan en har jeg syet til lillebror. Og (nok ikke overraskende) blev det en babynest med Mumi.

Babynest Mumi 2

Babynest Mumi 3

Og se lige hvor fint babynest passer med det fine sengesæt jeg også har syet til lillebror.Babynest Mumi 4Hvad synes du? Jeg er tosset med den! Og glæder mig til at putte lillebror i den.

Der ligger forskellige DIY rundt omkring på nettet og jeg har blandet dem godt og grundigt.

Du kan finde inspiration her:
Mine fif:
  • Sørg for at lave forstykket og bagstykket til babynest’en godt rund (som hvis du lagde en kæmpe tallerken og tegnede efter)
  • Det samme gælder for madrassen: Sørg for at lave madrassen godt rund i hovedenden og også lidt i bunden. Så bliver babynest’en mere rund i det.
  • Put anoraksnoren/bindebånd ind i kantebånden inden du syr det på, så er du fri for at skulle trække de igennem efterfølgende og det er altså meget nemmere. Vær dog obs på du ikke syr ned i anoraksnoren når løbegangen sys på.

Og så rækkefølgen jeg syede sammen på. Der er mange forskellige måder at gøre det på, på denne måde slipper du for at skulle sy noget i hånden. Win/win! Flot tegning, ikke?

Babynest syvejledning

  1. Sy for- og bagstykke sammen ret mod ret, svarende til den blå streg.
  2. Vend rundt og sy kantbånd på som Kirstine gør det – jeg har dog syet kantbåndet på i den ene side først, derefter lagt anoraksnoren ind i og så syet den anden side fast. Simpelthen for at slippe for at skulle sidde og trække anoraksnoren igennem bagefter.
  3. Sy lynlåsen i svarende til den orange streg i bunden, husk at åbne lynlåsen inden punkt 4 – eller lav en kant til knaplukning som Lillifix gør.
  4. Babynest’en skal vende ret mod ret, sy sammen svarende til den grønne streg. Jeg har her syet ligesom Come What May gør samme sted, altså med et lille klippet hak op i armene.
  5. Vend babyneste’n med retten ud gennem den åbnede lynlås (derfor skulle du huske at åbne den i punkt 4)
  6. Mål ud og sæt nåle i så du kan lave en stikning fra retsiden svarende til den lilla streg. Lad den gule streg forblive et åbent hul. Her skal fyldet ind igennem.
  7. Fyld babynest’en gennem hullet svarende til den gule streg. Jeg har brugt halvanden hovedpude af de billige fra IKEA (SLÅN til 12 kr./stk. – HER)
  8. Skær madrassen til så den passer. Et lille fif: Skær med en brødkniv, det synes jeg er væsentlig nemmere end at bruge en hobbykniv. Jeg har brugt 3 cm tyk skum fra Stof2000.
  9. Put madrassen ind i betrækket.
  10. Stram anoraksnoren til.
  11. Sy evt en “skjuler” til anoraksnoren. Mål løseligt omkring tykkelsen af “armene” på babynesten og sy det som to firkanter ret mod ret. Lad et vendehul stå. Vend “skjuleren” med retten ud, stryg, og sy en stikning hele vejen rundt i kanten. Jeg har brugt trykknapper som lukning, man kunne også bruge fx velcro.
  12. Hvis du vil sy en lille “gylpeklud”, bruger du bare den øverste del af dit mønster og laver det som “skjuleren”. Jeg har valgt at pynte “gylpekluden” med et Mumi-print af strygestof.

Hvis du vil sy opbevaringskurve til puslepladsen finder du min DIY lige HER og min DIY på vådservietteetui finder du lige HER.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

DIY: Vådservietteetui

Vi kender dem alle; vådserviettepakkerne. De er ikke specielt kønne at se på, omend de hurtig bliver brugt og så smides ud. Med denne DIY kan du nemt sy et etui der kan genbruges igen og igen.
Det er et forholdsvis hurtigt og nemt projekt – også for en nybegynder. Udover materialer, skal du bare bruge en symaskine.

DIY etui 1

Det ser altså bare lidt finere ud på puslebordet, ved spisebordet, på toilettet eller i dametasken – og så er det et nemt projekt.

DIY kurve context

Syvejledning til kurve til bleer, stofbleer, skumklude, vat-pads, ammeindlæg og andet dims finder du lige HER.


Materialer

  • 2 slags fast bomuld. (Du kan med fordel bruge en kanvas eller lidt tykkere lærred til den ene side, så bliver etuiet ikke så blødt i det).
  • Kantebånd
Forbrug til vådservietteetui

– 2 stykker fast bomuldsstof på 36 cm i længden x 27 cm i bredden
– 60 cm kantebånd


Syvejledning

1. Klip de to stykker stof ud i ovenstående mål. (Den korte side er den side åbningen er på, så husk at vend stoffet rigtigt hvis det er et retningsbestemt mønster)
2. Læg de to stykker stof vrang mod vrang.
3. Zigzag langs de to korte sider. Vær obs på at din zigzag syning skal kunne dækkes af kantebåndet, så lav den ikke for bred.

DIY etui 2

4. Nål kantebåndet fast (Man kan sy kantebånd på på en mere professionel måde, men det er altså fuldstændig lige meget til et vådservietteetui hvor du alligevel ikke kommer til rigtigt at se indersiden). Jeg har altså bare foldet kantebåndet på midten, og sat nåle/klemmer i.
5. Sy med en lige-ud-syning kantebåndet fast 1-2 mm fra kanten. Vær obs på at ramme kantebåndet på bagsiden også.

DIY etui 3

6. Læg stoffet med ydersiden op ad og mål midten af langsiden ud og marker den med en nål eller en lille streg.
7. Fold herefter hver side ind mod midten (nu har indersiden ud af).
8. Sy de korte sider, 1 cm fra kanten med en lige-ud-syning.
9. Zigzag kanterne du lige har syet, så de ikke trævler.

DIY etui 4

10. Nu skal der laves højde på etuiet. Fold etuiet som på billedet. Princippet er det samme som punkt 5 i syvejledningen til kurve.
11. Mål ud, så du kan tegne en streg på 7 cm på tværs. Gentag i alle 4 hjørner.
12. Sy med lige-ud-sting på de 4 streger du lige har lavet og klip det resterende af hjørnet af.
13. Zigzag langs kanten for at undgå det trævler.
14. Vend etuiet med retsiden ud og det er færdigt.

DIY etui 5


Jeg håber du kan bruge vejledningen til vådservietteetuiet. Smid gerne et link til min blog hvis du bruger vejledningen, og har du selv en blog linker jeg gerne til din variation, hvis du lige smider et link i en kommentar til mig. Det er altid skønt at se hvad andre får kreeret.

Vil du sy kurve til bleer, stofbleer, skumklude, vat-pads, ammeindlæg eller andet, så finder du en syvejledning HER og jeg har delt fifs til syning af babynest lige HER.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

DIY: Kurve til bleer, stofbleer, vat-pads mm.

Opbevaring ved puslebordet. Noget der er nødvendigt, gerne lidt praktisk og så er det jo også meget rart hvis det passer lidt ind til resten af omgivelserne.

Du har sikkert set dem før; stofkurve/bleposer/opbevaringskurve (kært barn har mange navne?) i diverse former og farver, som sælges rundt omkring. Hvis du har en symaskine og kan tråde den, så vil jeg altså næsten æde min gamle hat på at du godt selv kan sy dem også.
Jeg har lavet en trin-for-trin vejledning, med mål på kurve til diverse ting som bleer, stofbleer, skumklude, vat-pads, ammeindlæg og småting. Jeg er en sucker for detaljer, så jeg har selvfølgelig lavet en lille kontrastkant på kurvene, dette punkt kan sagtens springe over – og så er det altså meget simpelt, hvis jeg selv skal skrive det.
Se også vejledningen til et vådserviette-etui der kan matche på puslebordet, i dametasken eller måske bare på spisebordet lige HER.

… Og det ser da meget godt ud der på puslebordet, ikke?

DIY kurve context


Materialer

  • 2 slags fast bomuld. En slags til ydersiden, en anden slags til indersiden.
    (Du kan overveje at bruge fx en kanvas på en af siderne, så bliver kurvene automatisk stivere og du behøver derfor ikke afstive dem)
  • Volumenvlies eller vlies (behøves ikke hvis den ene af de to slags stof du har valgt er tykkere end almindelig fast bomuld).
  • Piping/tittebånd (kan undværes, og du kan også lave det selv af kantebånd og anoraksnor)

Vejledningen tager udgangspunkt i en kurv til bleer. De andre kurve laves på samme måde, det er blåt målene på stoffet der er anderledes. Jeg har listet målene til de andre kurve op neden under billedvejledningen.


DIY: Kurve til bleer og stofbleer

DIY kurve 3

Forbrug
– 2 stykker fast bomuldsstof: 25 cm i højden x 85 cm i længden (Syning i bunden på tværs: 13 cm)
– Tittekant/piping 90 cm

Fremgangsmåde

1. Klip de to stykker stof efter målene for den type kurv du vil sy.
2. Hvis du har valgt at bruge to stykker tyndt fast bomuld, fremfor fast bomuld og fx en kanvas eller tykkere lærred, så vil jeg anbefale at forstærke kurven med enten volumenvlies eller almindelig vlies. Dette stryges bagsiden af yderstoffet. Jeg har brugt en kanvas og har derfor ikke forstærket kurven. Forstærker du den ikke, vil den være lidt “slasket” i det.
3. Fold for og bagside på midten så de ligger ret mod ret.
4. Sy kanten og bunden sammen med lige-ud-sting. Jeg har 1 cm sømrum. (Zigzag gerne kanterne bagefter, så du undgår de trævler)

DIY kurve 5

5. Nu har du to “poser” som der skal laves bund i. Læg posen så syningen i siden og syningen i bunden ligger ovenpå hinanden. Læg herefter et målebånd/lineal vinkelret på syningen så du har 13 cm (OBS! Dette er for en kurv til bleer/stofbleer. Dette mål er angivet som “syning i bunden på tværs” ved de forskellige udgaver). Marker stregen med en blyant, farve eller lignende og sæt nåle i så stoffet ikke glider.
6. Sy sammen med en lige-udsyning.
7. Gentag i den anden side – og herefter samme fremgangsmåde på den anden pose.

DIY kurve 6

8. Klip hjørnerne af og zigzag kanten, så den ikke trævler. Så skulle du gerne have to poser der ser ud som disse:

DIY kurve 7

Fra punkt 9-16 syes der piping/tittekant på. Vil du ikke have piping/tittekant, så springer du blot direkte videre til punkt 17.

9. Piping/tittekant kan købes færdiglavet eller du kan lave det selv. Hvis du vil lave det selv, kan du se hvordan i bunden af dette blogindlæg.
Nål tittekanten fast rundt i kanten af yderposen.
10. Sy nu rundt med lige-ud-sting. OBS! Start 5 cm inde på pipingen, så du kan lave en pæn afslutning.
Sørg for at din syning ligger mellem anoraksnor og den syning der er på pipingen. På den måde undgår du, at få en synlig syning efterfølgende. Jeg har syet med en lynlåstrykfod, du kan dog også sy den fast med en almindelig trykfod.

DIY kurve 8

11. Stop med nålen nede i stoffet lidt før du når hen til starten.
12. Klip pipingen af med et 5 cm overlap.
13. Spræt syningen på overlappet op, så du kan tage snoren ud.

DIY kurve 9

14. Tag snoren ud og klip det overskydende af snoren af.
15. Lav et ombuk på det overskydende stykke af kantebåndet.

DIY kurve 11

16. Put starten af pipingen ind i slutningen af pipingen og sy sammen. Nu har du en pæn afslutning.

DIY kurve 12

17. Vend din inderpose med retten ud af, og læg den ned i yderposen så de ligger ret mod ret.
18. Nål poserne sammen.
19. Sy fra den side hvor du kan se den syning du har syet pipingen fast med (hvis du altså ikke er sprunget over punkt 9-16). Din syning skal ligge lige til venstre for den syning der er i forvejen. På den måde undgår du en synlig syning på ydersiden bagefter. Vær omhyggelig med din syning, det giver det pæneste resultat. Jeg har igen brugt en lynlåstrykfod, men en almindelig trykfod kan også sagtens bruges. Husk at lad et cirka 10 cm hul stå, så du kan vende poserne.

DIY kurve 13

20. Vend de sammensyede poser med retten ud.
21. Put inderposen ned i yderposen og ret kanten til. Stryg den evt for at få kanten helt skarp.
22. Sy en stikning langs pipingen hele vejen rundt – på den måde får du også lukket dit vendehul og slipper for at sy noget i hånden. Jeg har igen brugt en lynlåstrykfod (dog sat fast i højre side af trykfoden, i stedet for venstre), en almindelig trykfod kan sagtens bruges også.

Din kurv til opbevaring er nu færdig!

DIY kurve 14


Mål til andre kurve


Kurv til vat-pads

DIY vat-pads

Forbrug
– 2 stykker fast bomuldsstof: 22 cm i højden x 42 cm i længden (Syning i bunden på tværs: 9 cm)
– Tittekant/piping 47 cm

(Vat-pads er sådan nogle små vatklude man kan bruge i stedet for skumklude. De er mega smarte! Især hvis man ikke kan klare at røre ved skum, sådan har min kære mand det nemlig. Og med vat-pads er der altså ingen undskyldning for ikke at skifte en l****-ble).


Kurv til ammeindlæg

DIY ammeindlaeg

Forbrug
– 2 stykker fast bomuldstof: 30 cm i højden x 42 cm i længden (Syning i bunden på tværs: 10 cm)
– Tittekant/piping 47 cm


Kurv til diverse småting som fx zinksalve, sutter mm.

DIY dims

Forbrug
– 2 stykker fast bomuldsstof: 15 cm i højden x 38 cm i længden (Syning i bunden på tværs: 9 cm)
– Tittekant/piping 43 cm


Kurv til skumklude

(Jeg har ikke syet denne op, da vi ikke bruger skumklude, men blot regnet målene ud.
Der er taget udgangspunkt i at en skumklud måler ca. 19 x 19 cm.)

Forbrug
– 2 stykker fast bomuldsstof: 28 cm i højden x 82 cm i længden (Syning i bunden på tværs: 20 cm)
– Tittekant/piping 87 cm


Lav din egen piping/tittekat

Du skal bruge:
– Kantebånd
– Anoraksnor

1. Fold kantebåndet ud og læg anoraksnoren i midten
2. Fold kantebåndet sammen igen på midten
3. Sy tæt på anoraksnoren. Jeg bruger altid en lynlåstrykfod til det (se billedet), men kan kan også godt bruge en almindelig trykfod.

DIY kurve piping


Jeg håber du kan bruge vejledningen til kurvene og vådserviette-etuiet.
Fifs til syning af babynest finder du lige HER.

Smid gerne et link til min blog hvis du bruger vejledningen, og har du selv en blog linker jeg gerne til din variation hvis du lige smider et link i en kommentar til mig. Det er altid skønt at se hvad andre får kreeret.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Kreadag i Kreakælderen Kbh

I går var jeg til den hyggeligste kreadag i Kreakælderen Kbh. En hel dag fyldt med kreative sysler og tøsesnak i lange baner. Jeg har det sidste stykke tid forberedt en masse ting jeg skulle have med og lave. Det blev til hele 4 heldragte til lillebror, 1 slå-om-body til lillebror, 1 savlesmæk og 4 par bukser til Marvin

Jeg har skrevet mønstre og hvor stoffet er købt under de enkelte billeder.

kreadag2
Heldragte i str 50 og 56. Mønsteret på heldragtene er fra Hallonsmuladesign. Mønsteret på savlesmækken er tegnet af fra en af Marvins tidligere savlesmække. Stoffet er købt hos Stofdepotet.
kreadag3
Heldragt i str 56. Mønsteret på heldragten er fra Hallonsmuladesign. Stoffet er købt hos Stofdepotet.
kreadag4
Heldragt og slå-om-body i str 44. Jeg håber ikke vil får brug for så små størrelser igen, men det er rart at have lidt hvis vi gør. Mønsteret på heldragten og slå-om-bodyen er fra Hallonsmuladesign. Stoffet med flyprint er købt hos Stof & Stil.

 

 

kreadag8
Baggybukser str 116. Mønsteret er mit eget “hurtigløber”-mønsteret med en modificeret kængurulomme. Du kan se mere om mønsteret HER. Stoffet til selve buksen er fra Stofdepotet, mens stoffet i siderne er fra Piraf.

 

kreadag5
Baggypants (slim model) i str 116. Mønsteret på bukserne er fra Hallonsmuladesign. Stoffet er købt hos Stofdepotet for meget lang tid siden.
kreadag6
Baggypants (slim model) i str 116. Mønsteret på bukserne er fra Hallonsmuladesign. Stoffet er købt hos Stofdepotet for meget lang tid siden.
kreadag7
Baggypants (slim model) i str 116. Mønsteret på bukserne er fra Hallonsmuladesign – dog er lommerne blevet modificeret til en lommepose. Stoffet husker jeg desværre ikke hvor jeg har købt, da det er meget lang tid siden.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Afsløring: Er det en lillesøster eller lillebror?

Vil du helst have en pige eller en dreng? Det kunne da være sjovt med en pige hva’? Men det kunne da også være smart og nemt med en dreng, hva’?

Tjae, denne gang betød kønnet egentlig slet ikke så meget. Andet end jeg var virkelig nysgerrig. Jeg har et ønske om at sy en masse (surprise) og derfor ville det også bare være skønt at vide kønnet så hurtigt som muligt.

Efter kønsscanningen i går tog vi direkte i stofbutikken og Marvin valgte noget stof til tøj. Det er vigtigt for mig at inkludere ham i det og med alle tingene der skal laves, er det bare skønt med en lille hjælper. Og bedst af alt: Han er så stolt.

Vi har kreeret to dragter i dag. Så er det vidst ikke svært at gætte kønnet mere … I’m growing a penis!

... Vi skal nemlig have en lillebror!
Står det til Marvin skal lillebror hedde Karald – altså som i Harald med K. Var det en lillesøster skulle hun hedde Fiddi. Hvert fald hvis man spørger den kommende storebror. Hvad synes I om navnene? 😉

Nu kan jeg gå i gang med at sy diverse sager og finde ud af hvad vi skal have købt. Vi har stort set intet fra Marvin. Jeg har solgt næsten alt da der desværre er og var en masse dårlige minder forbundet med det. Vi visker babytavlen materielt ren og glæder os til lillebror melder sin ankomst.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥