Verdens sejeste legeplads – Flere af dem, tak!

Velkommen til verdens sejeste legeplads!

Verdens sejeste legeplads må være det vi har oplevet idag. Det var som taget ud af en tegnefilm. Hos mig poppede filmen Græsrødderne fluks op i tankerne. Idag har vi nemlig været i National Arboretum Canberra. Dagens stod i virkeligheden i Marvins tegn. For planen var legeplads og det var det.

Da vi kom kørende med bussen udbrød Marvin: “Whaaaaat! Hvor er det sejt!”, da han så legepladsen  ud af vinduet.

Og man forstår ham godt, ikke? Tænk engang at være barn i det her univers.

Verdens sejeste legeplads

Hvis du kigger godt efter på det ene billede, kan du endda se farmand kravle rundt derinde. Der var hygge og oplevelser for alle mand, store som små.

 

Der blev spillet på alle sanserne med både musikbro hvor man i bedste xylofonstil kunne hoppe rundt og spille en melodi. Der blev klatret på klatrevægge og Marvin ville have bare tæer i den fine barkflis. Stimuli for både fødder, krop, ører, øjne og sind. Jeg er vild med det! Og det samme var resten af familien. Det var virkelig en legeplads hvor alt var tænkt ind i.

Verdens sejeste legeplads

 

Efter en god tid på legepladsen gik vi videre og oplevede en lidt anden del af aboretumet. Vi tog på en lille bjergbestigning og sammen nåede vi toppen der måtte foreviges i bedste selvudløser funktion.

Arboretum hill

 

Sommeren er vidst rigtig på vej nu

Temperaturen idag har sagt 24 grader med en real feel på op til 28 grader. Varmt var det hvert fald. De lange bukser var simpelthen resultatet af en undervurdering af dagens vejr. Igår blev der nemlig udsendt stormvarsel og fare for oversvømmelse lokalt i Canberra. Men den storm aner jeg ikke hvor blev af, for der kom ikke et eneste dryp vand og der var vindstille.

Dexters solhat måtte findes frem og han havde da trods alt en sommerdragt i pusletasken også. Marvin synes åbenbart Dexter var så lækker at han lige måtte hapse en bid af ham.

Brothers

 

Hvis du kan anbefale en legeplads (Danmark gælder altså også) – så tøv ikke med at gøre det i kommentarfeltet.

Signature

2 comments / Add your comment below

  1. Det ser mega lækkert ud!!

    Der findes desværre ikke mange fede legepladser i Frederikssund, men i Hillerød på Jespervej ligger der en rigtig fed naturlegeplads, der altid er et besøg værd !

    1. Den må vi prøve når vi en dag kommer på de kanter. Jeg synes det er svært at finde nogle fede legepladser, men i kbh er der nogle gode rundt omkring.

Skriv et svar