Pakkekalender med genbrugsfund

Pakkekalender på budget

December nærmer sig – har julestemningen meldt sin ankomst?

December nærmer sig og julestemningen melder så småt sin ankomst rundt omkring.
Hos os er december en måned hvor Christmas Pig laver juleløjer (når han altså husker det), og der hygges ekstra. Julen byder, for mange, på en masse traditioner, hygge og god stemning – og måske også en julekalender og/eller pakkekalender?
Christmas Pig er den lille herlige mops-bamse vi købte i Australien forrige jul.

Christmas Pig

I år får drengene en pakkekalender hver, og ligesom sidste år er alle drengenes gaver genbrugskup. I år er de købt primært købt hos Børneloppen og via appen Reshopper. Hvordan har du det med genbrugsting i en pakkekalender?

Læs videre “Pakkekalender med genbrugsfund”

DIY julesok i liberty med lækre detaljer

Header DIY julesok

December nærmer sig og jeg har kreeret de fineste julesokker til vores lille familie, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo.  Som en lille før-julegave her på bloggen kan du her finde en vejledning til hvordan du selv kan sy lækre julesokker med de fineste detaljer. It’s all about the details right?
Der findes rigtig mange forskellige syvejledninger til julesokker, men oftest helt simple. Dét kan selvfølgelig også noget, men vil du kræse lidt for detaljerne så kast dig ud i denne julesok med gratis mønster, som kan sys på en helt almindelig symaskine. God fornøjelse.

Færdige julesokker i liberty med fine detaljer. Sy selv. DIY

Læs videre “DIY julesok i liberty med lækre detaljer”

Lækre (og nemme) cupcakes

Nemme cupcakes

Der må kage til når noget skal fejres: Nemme kager (eller nemme cupcakes). Jeg har samlet 4 forskellige slags som jeg selv bagte til forrige weekend, hvor vi havde inviteret til ‘åben have’.  Menuen meget let: Hotdogs og et lille kagebord.

Jeg bagte 4 forskellige slags kager der var lige til at hapse. Se her hvor små og søde de er:

Mini oreo cupcake

 

1) Mini Oreo-cupcakes med Oreo i bunden pyntet med Oreo-frosting og en halv Oreo.

2) Mini citronmånecupcakes med vaniljefrosting

3) Mini hvid chokoladecupcakes pyntet med skildpaddefrosting og en lille Toms skildpadde som pynt

4) Hindbærsnitter

Læs videre “Lækre (og nemme) cupcakes”

Rollercoaster madness – nu som voksne

Færdiguddannet og voksen?

En status som voksen har meldt sig. Hvert fald på papiret. Vi gjorde det. Vi er færdiguddannet. Det er surrealistisk at skrive det ord: ‘Færdiguddannet’.

Familie

For nu er det slut med kompromisser på familiefronten. Hvert fald de der monster fæle kompromisser der nogle dage har gjort ondt helt ind i hjertet. Hvis der var nogen der havde fortalt mig hvad der ventede os efter Dexters fødsel, var jeg løbet skrigende bort. Heldigvis er livet så forunderligt, at man ikke ved hvad der venter. Man kan tage nok så mange sorger på forskud, men de præcise scenarier der gennemgås er ukendte indtil man står i dem. Heldigvis.

Læs videre “Rollercoaster madness – nu som voksne”

Spar 70 % på Schleich dyr!

Schleich dyr er bare skønne (og dyre). MEN jeg har fundet det her ret fantastiske sted, hvor du kan spare op til 70 % på alle dyrene. Ikke bare nu. Men altid! Det er sgu da et tip man kan bruge til noget, hva’?

Er det bare hos os de små finurlige Schleich dyr er et hit?

Både Marvin og Dexter har været/er helt skudt i dem.  Marvin var ellevild med sine og nu har Dexter for alvor overtaget interessen for dyrene.
Da Dexter i december skulle have pakkekalender, fandt jeg alle Marvins gamle Schleich dyr i kælderen og pakkede ind. Vupti. Meget billigt (gratis) og til stor, stor glæde. Schleich dyr og bobles Læs videre “Spar 70 % på Schleich dyr!”

Your PhD has been…

Approved!

Well prepared

Interesting

Important to the field

High quality

Impressive range

Well-executed

Important new knowledge

I fredags kunne vi læse ovenstående ord i en 8 siders lang kontekst, nemlig det længe ventede svar, for det er ikke altid tingene går som man havde regnet med. Finally! 1. august 2015 begyndte Jonas sin PhD, og i fredags fik han svaret: APPROVED (Eller helt præcist: Recommended for public defence).
Vi har lige skulle lande i det. Ånde lettet op. Smile. Føle varmen. Være sammen som familie uden den der ‘ting’ hængende over hovedet. Untangled.

Jeg er så stolt. Han er den sejeste jeg kender.
Jeg er heldig. Vores børn er heldige.

Over 3 års arbejde fuldført: TJEK!

Vi kom igennem det vildeste vi nogensinde har udsat os selv for som familie: TJEK!

Vi lærte ting om hinanden vi aldrig havde forestillet os: TJEK!

Vi så sider af hinanden vi aldrig havde set før: TJEK!

 

Phd dad

Nu venter vi spændt på datoen for forsvaret.

Elucidating key aspects of the dynamic translocation mechanism for Neurotransmitter:Sodium Symporters – det lyder jo helt vildt, men det er titlen på PhD’en. Tænk engang, snart er han i mål og kan kalde sig PhD i neuroscience.

Soon-to-be Phd i Neuroscience, husbond og verdens bedste far <3

Family Phd

Approved!

Når tingene ikke går som man havde regnet med

macbook air hverdag iphone keys woodsup

Jeg skylder en update, men sandheden er at det har været lidt sværere at dele end “bare lige”. Det er ingen hemmelighed at det sidste år (især) har været max presset. Vi har været presset som Jeanette, som Jonas, som hustru, som mand, som par, som mor, som far, som studerende, som mennesker.

Husk at du rummer mere end du tror.

Dét stod der på en seddel i en kurv, en kær nabo havde stillet foran vores dør for snart 7 år siden. I kurven var der morgenmad, forkælelse og dén sætning på et lille kort.
Marvin havde kolik og jeg var endnu ikke kommet dertil hvor det var klart at jeg led af en meget slem fødselsdepression. Men det gjorde jeg, og dén sætning ændrede så meget for mig. Den sætning er vendt tilbage til mig mere end nogensinde før, det sidste halve år.

Et ønske om uddannelser, men ikke et ønske om dén slags kompromisser

Ligeså meget som det hænger mig langt ud af halsen, med det pres vi har stået i – og til dels stadig står i – så er jeg vild med de muligheder der er bagefter. Det skal jeg huske mig selv på. Rigtig tit for tiden.

Jeg elsker at lære nyt, jeg er vild med det felt jeg er landet i på teknoantropologi, og jeg føler for en gangs skyld at jeg virkelig brænder for det jeg laver. Jeg kan bruge mine kreative evner i mit arbejde og jeg er mega motiveret.  Sådan havde jeg det ikke med fysioterapien. Jo, inden for neurologien og i konsulentsammenhænge, men ikke indenfor det mange vil kalde den “stereotype” fysioterapi.

Men altså, hvad skete der så med os ‘voksne’ herhjemme?

Manden afleverede sin Ph.d.-afhandling i November. Den aften glemmer jeg aldrig. Det var en lettelse uden lige, en sejr af ukendte dimensioner. Dét sekund Marvin trykkede ‘send’ for sin far.


Det var en utroligt stressende periode, med vildt mange eksterne faktorer der bare ikke spillede. Afleveringen blev efterfulgt af en administrativ fejl, hvor afhandlingen simplethen ikke var blevet afsendt til opponenterne. Derfor blev deadline for svar (godkendt/ikke godkendt) udskudt fra 22. januar til 22. februar.
Den vakse læser vil observere at Jonas derfor nok burde have hørt noget for én uge siden nu. I skrivende stund ved han dog stadig ikke om han er købt eller solgt. Og dét er frusterende. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det, andet end det universitetsjargonen er frygtelig bureaukratisk. Og dét er endnu mere frusterende.

Jeg er igang med mit speciale. I sidste øjeblik endte jeg op med en skøn specialemakker. Det lå ellers mere eller mindre i kortene at jeg skulle skrive selv. Faktisk havde jeg kun én person, som jeg forestillede mig kunne være en potentiel makker. Og da chancen bød sig, teamede vi op. Selvom det ikke havde ligget i kortene inden. Og jeg er glad! Det er virkelig skønt at have en man (allerede) kan dele specialefrustrationer med, en man har et ansvar overfor og en man kan sparre med. For mig er dét især også godt med en specialemakker der husker mig på at holde fri. For det er jeg blevet ekstremt dårligt til særligt gennem det sidste år. Simpelthen fordi vi har haft absurd mange bolde i luften.

Men altså, hvad skete der så med de unger der?

De er bare seje. Punktum.

Stoltheden i Marvins øjne når vi snakker om fars bog (Ph.d-afhandling) er ikke til at tage fejl af. Snakkene om at vi skal i skole, Marvin og mor, det er hyggeligt.  Jeg ser det lille menneske, vokse derud af, begynde at læse ord, lære om nordisk mytologi og jeg bliver frygtelig inspireret. Jeg har lært at læse, jeg har lært om nordisk mytologi, men der er så meget mere – og det er skal man bare kaste sig ud i. Præcis på samme måde, og med samme mod, som Marvin hver dag kaster sig ud i at lære nye ting.
Den anden dag spurgte jeg ind til den nordiske mytologi, om han havde lært om Hugin og Munin. Han svarede straks: “Næ, ikke idag, men det lærer jeg jo bare imorgen så!”. Og ja, han har ret. Vi kan altid lære noget nyt imorgen.

Og Dexter… Ja, han er stortrives og er en tornado uden lige. Lige som han skal være.

It all comes to an end…

Til slut juni er vi begge færdige i vores respektive paralelle uddannelsesræs og fremtiden venter.

Vi er klar. For nu venter et ‘voksenliv’ her i Danmark, men vi drømmer om engang at kunne rykke til Australien for en periode.

Familieforøgelse!

Marvin har været så spændt, og har ventet i flere måneder. Det er allerede et halvt år siden han begyndte at snakke om familieforøgelse, og nu skete det endeligt.

21 vandrende pinde babyer har meldt deres ankomst!

Ej okay, total click bait, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Det startede med 5, så var der 6, så var der 7, og idag da vi rengjorde terrariet var der ikke mindre end 21 små vandrende pinde babyer. Oh the joy!

Herhjemme er de vandrende pinde et familieprojekt

De vandrende pinde bor på drengenes værelse.
Vi hjælpes ad med at få sprøjtet vand med en forstøver ind til dem dagligt, og så forsøger vi også at Marvin kommer med ud og hente friske brombærgrene til dem. Bundunderlaget skiftes en gang hver 2.-3. uge og består af kokosfibre der kan købes i diverse dyrehandler. Vi tror på, at det er sundt for ham ligeså stille at lære det ansvar der følger med dyr. Også selvom det er dyr der ikke nødvendigvis kræver det helt vilde.

Både Marvin og Dexter er meget interesseret i de vandrende pinde – og ikke mindst vores familieforøgelse. I december døde en af Marvins vandrende pinde og han har siden været meget opsat på, om vi ikke skulle prøve at få dem til at yngle.

Marvin holder som regel de vandrende pinde i skak, mens vi skifter brombærgrenene ud. De stikker, og derfor er det helt fint han er ‘barnepige’ så længe.
Dexter er meget nysgerrig, men skal selvfølgelig lige holdes på afstand så han ikke kommer til at skade dem ved et uheld.

De vandrende pinde er nataktive og derfor er det ikke meget man lægger mærke til dem. Derudover er de mega lette, så de larmer ikke når de tøffer rundt i terrariet. Pasningsmæssigt kræver de heller ikke det helt vilde, og da de er vegetarer, slipper man også for at skulle have foderdyr (modsat fra da manden og jeg for år tilbage havde en Yemen kamæleon).

Hvad stiller vi så op med de 21 vandrende pinde babyer?

Tjae, nu går vi så her og venter på at de bliver større. Vi skal ikke beholde dem alle, men et par stykker skal vi dog beholde. Resten bliver foræret væk, eller ender som foderdyr.

Bor du i Hovedstadsområdet og er interesseret i en pind eller to, så sig endelig til. Der går nok lige hvert fald en måneds tid inden de er store nok til at flytte hjemmefra.

Har i kæledyr?

Opholdskrav og dagpengeret – hvad for noget?

Hvad er det der opholdkrav egentlig og hvorhenne af i processen befinder vi os lige nu? Det er langt fra transparent for os ‘dødelige’ borgere – og det er bare så ærgerligt.

Mit opslag på Facebook er i skrivende stund delt 330 gange på under et døgn. Dét havde jeg ikke set komme, men det bekræfter mig blot i hvor vigtigt det her er.  Du kan læse baggrunden lige HER.

Jeg har idag snakket med både min a-kasse, en jurist og læst side op, og side ned for at se om jeg kan finde (mere) hoved og hale i det. Jeg vil gerne understrege at jeg ikke er jurist, men blot almindelig, ‘dødelig’ borger, med et ønske om at rejse udenlands, udenfor EU, med min familie i en periode for 2 år engang i fremtiden. Ikke nødvendigvis her og nu, men engang når chancen måske byder sig.

Den 6. februar i år vedtog regeringen og Dansk Folkeparti en skatteaftale

I skatteaftalen står der:

Aftaleparterne er enige om at indføre opholdskrav for ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse ved ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud.”.

“Initiativet træder i kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i årene 2019-2021. Det indfases med et opholdskrav på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.” (ibid.)

Opholdskravet omkring 7 års ophold i et EU/EØS-land indenfor de sidste 8 år, er altså endnu ikke trådt i kraft. Lige pt. forhandles der omkring omfanget, og hvem der kan undtages opholdskravet.
Opholdskravet rammer ikke kun udenlandske statsborgere, men også danske statsborgere.

Der står endvidere: Opholdskravet betyder, at et medlem af en a-kasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge ved ledighed de første 7 år i landet. Udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed, ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib, sidestilles med ophold her i landet.” (ibid.)

Min mand er forsker, og derfor vil ovenstående citat i de fleste tilfælde sikre ham, da vores udenlandsrejse vil være i forbindelse med en postdoc, der formodentlig sidestilles med uddannelse. Aftalen nævner dog intet om ægtefæller og/eller børn. Det efterlader en pokkers masse spørgsmål, for familier som os, der planlægger at skulle udenlands.

I første omgang er lovforslaget begrundet med at det skulle finansiere en skatteaftale. Efter en høring, er begrundelsen primært at man skal vise lang tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Høringsforslag – og hvad sker der så?

Den 2. oktober vendte Folketinget tilbage efter en god lang sommerferie. Allerede dagen efter blev lovforslaget fremsat med nogle ændringer.

Den 23. oktober blev forslaget behandlet og det afventer nu 2. og 3. behandling. (Planlagt til hhv. 11. og 13. december 2018).
Forslaget kan ses lige HER.

I følge dette forslag undtages jeg som ægtefælle også, og ligeledes undtages Marvin og Dexter:

“Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:
1) Hyre på et dansk skib.
2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.
5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.
6) Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i udlandet med ophold her i riget, og personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (igu), undtages fra opholdskravet. ”
høringsforslag, 1. behandling.

Skulle livet dog ikke gå som vi forventet, og vi bliver skilt, vil jeg blive ramt. For jeg er ikke undtaget reglen qua at jeg vil arbejde for en australsk arbejdsgiver, og ikke hører i nogle af undtagelseskategorierne – altså lige bortset fra at jeg er gift med en forsker.

Jeg ved ikke om jeg kan ånde lettet op. Det ved jeg efter den 13. december, såfremt behandlingen ikke udsættes. Og selvom jeg kan, er der stadig mange andre der ikke kan. Det gør det ikke mindre forkert for alle de udenlandsdanskere der sidder i fedtefadet, som har betalt til deres a-kasse i flere år, og nu kan vinke farvel til deres sikkerhedsnet.

Er det så ikke helt fint?

Jeg kan måske ånde lettet op, men jeg kender personligt en familie der ikke kan. De sidder på den anden side af jorden. Der er også rejst ud for en, tiltænkt, begrænset periode. De passer ikke umiddelbart ind i foreslåede undtagelseskategorier, men de kan bestemt bidrage til det danske arbejdsmarked og -samfund.

Så nej, jeg synes stadig det er voldsomt kritisabelt. Jeg er formodentlig ‘heldig’ at være undtaget. Men hvad hvis min mand ikke var forsker? Så ville vi ikke hører under nogen undtagelse.
Det her opholdskrav rammer udenlandsdanskere, som gerne vil hjem til Danmark. Det rammer dem ikke bare her og nu. Det rammer dem langt ind i fremtiden, hvis de ønsker sig et sikkerhedsnet.

Hvad sker der så nu?

Jeg håber der er nogle på borgen der taler den her sag. Den her sag som a-kasserne også taler.

Da jeg snakkede med min a-kasse idag, blev jeg oplyst, at der pt. forhandles om at de 7 ud af 8 år, skal være 7 ud af 10 år. Det kan du også høre i optagelserne fra høringen lige HER.  Bare den del vil skåne rigtig mange, da du så rent faktisk kan være
A-kasserne er inde i kampen, og kæmper for det de ser som helt unødvendigt. De danske A-kasser tager kollektiv  afstand til skatteaftalens indførelse af opholdskrav.

Vidste du?

  • … At hvis du tager på backpacking udenfor EU i et år, så rammes du også?
    Du er nemlig forpligtet til at melde fraflytning fra Danmark, hvis din ferie varer mere end 6 måneder.
  • … At teenagebørn der er bosat udenlands med deres forældre også rammes?Var mine sønner fx. 12 og 17 år, når vi rejste udenlands i 2 år, så ville de også rammes i deres ret til dagpenge.
  • … At man ikke kan spå om fremtiden, og at 7 år er rigtig lang tid?

Ønsker du at læse mere, giver denne oversigt fra Danske A-kasser et godt overblik over konsekvenser.

Ville du rejse, hvis dit sikkerhedsnet forsvandt i 7 år?

Vi bliver simpelthen nødt til at sætte ord, og fokus, på det her!

Hvordan ville du have det hvis du var i mine sko?
Jeg udtaler mig generelt ikke politisk her på bloggen, derfor delte jeg også i første omgang et opslag på min private Facebook-profil her til aften. Derefter slog det mig; Nej! Hvis en dårlig dag er relevant på bloggen, så er det her eddermame også.

Forestil dig følgende:

Du er gift med en forsker, og sammen har i to børn. Din mand forsker i neurovidenskab (fx ADHD, parkinson og depression). Et område man skulle mene er særdeles relevant at forske i rent samfundsøkonomisk. Din mand har mulighed for at tilegne sig værdifuld viden udenfor EU, der kan styrke hans kompetencer. Den chance ønsker din mand at gribe, og den chance ønsker du som hustru at bakke op om. Som familie står man sammen.

Efter et udenlandophold udenfor EU vil i gerne retur igen

Forestil dig at du efter 2 år udenfor EU gerne vil retur til Danmark igen med din familie. For formålet med udrejsen var at din mand – og dig selv – , kunne tilegne sig kompetencer. Unikke kompetencer. Unikke kompetencer der kunne bidrage til forskning. Forskning i Danmark og for danskerne.

Hvad ville du gøre hvis dit sikkerhedsnet i form af A-kassen forsvandt? En A-kasse du vel at mærke selv betaler til. En A-kasse, som du selvfølgelig skal optjene ret til at være dagpengeberettiget hos. Selvfølgelig. Allerede nu skal du have været medlem af en A-kasse i et år og opfylde beskæftigelseskravet. Du kan altså ikke bare lige få dagpenge. Du skal være berettiget til det.

Men hvad hvis regeringen fik den idé at indføre et opholdskrav for at være dagpengeberettiget? Hvad nu hvis du skulle have opholdt dig i EU i 7 år ud af de sidste 8 år for at være dagpengeberettiget?

Det er bare ikke noget vi forestiller os – det kan blive realiteten

Sandheden er, at det ikke er noget vi forestiller os. Det er realiteten skatteaftalens udspil. Regeringen vil fra 1. januar 2019 indføre et opholdskrav og det fases langsomt ind de næste par år. Familien jeg omtalte længere oppe hedder faktisk Jonas, Jeanette, Marvin og Dexter Mortensen. Det er min familie. Jonas ansøger om midler til en postdoc, der inkluderer 2 års ophold i Australien. Vi tager afsted sammen. For vi er en familie. Jonas bliver ikke ramt, da han er lønnet af penge søgt i Danmark. Men hvad med mig? Jeg har ikke en indtægt med hjemmefra og jeg vil få en australsk arbejdsgiver. Det betyder at jeg rammes. Jeg rammes fordi jeg følger min mand ud i verden.
Der er i forrige uge fremsat ændringer til lovforslaget, som vil styrke min sag, men der er stadig mange andre danskere der sidder i klemme.

Hvad betyder det så?

Hvis vi tager udgangspunkt i skatteaftalen fra 6. februar 2018, og et tænkt eksempel for at visualisere konsekvenserne: Hvis vi rejser og er bosat i Australien i 2020-2022, vil jeg tidligst være dagpengeberettiget igen fra 2030. For først der har jeg været bosat i EU de seneste 7 år ud af 8 år. Det betyder at jeg ikke kan modtage dagpenge ved arbejdsløshed eller barselsdagpenge hvis vi ønsker et barn mere, men det betyder faktisk også at jeg ikke kan modtage sygedagpenge hvis jeg skulle gå hen og blive syg. Det er ikke kun lige når vi kommer hjem. Det er i 7 år. Syv år. Er det mon faktorer der bidrager til hvor attraktiv jeg er at ansætte frem til efter år 2029, hvor jeg igen kan være dagpengeberettiget?

Regeringen har indgået denne aftale, til trods for at A-kasserne udtaler det er unødvendigt. For at være dagpengeberettiget skal man nemlig allerede opfylde et beskæftigelseskrav. Og først når det er opfyldt, er du berettiget.

Hvad ville jeg så være berettiget til?

Ja, det er et godt spørgsmål og svaret er forholdsvis simpelt. Jeg ville være berettiget til integrationsydelse. Bare ordklangen fremmer ikke min følelse af at være velkommen i mit hjemland.

Forestil dig du hedder Jeanette

Hvis du hed Jonas, Jeanette, Marvin og Dexter – ville du så føle Danmark bød dig velkommen hjem igen, som familie, med dine udenfor-EU-tilegnede-kompetencer? Smider Danmark i virkeligheden højtuddannede for porten? Ønsker vi i Danmark virkeligt at højuddannede, som fx en ph.d i neurovidenskab og en fysioterapeut samt cand.scient i teknoantropologi, skal have svært ved at komme hjem igen? Simpelthen fordi sikkerhedsnettet er trukket væk i 7 år? Er det rimeligt at jeg rammes fordi jeg gerne vil have vores familie er samlet? Jeg ved godt hvad jeg selv synes, hvad synes du?

Jeg er nysgerrig!

Har du hørt regeringen og Dansk Folkeparti har lavet aftalen om dette opholdskrav gennem skatteaftalen den 6. februar 2018? For langt de fleste jeg snakker med aner ikke det eksisterer (!). Jeg forstår da godt det ikke får noget opmærksomhed, når det kan virke som om, det er sneget ind af bagdøren.

Hvis du hed Jeanette – ville du så bare lade stå til?

Hjælp mig med at sætte fokus på dette område! Snak med folk om det eller vis dem dette indlæg. Har man tænkt på sådan nogle som mig, da dette blev vedtaget? Jeg tvivler, eller måske er jeg som enkeltperson bare ikke vigtig nok i det store regnskab? Og hvis jeg er sikker, hvad så med alle de danskere der ikke lige hører i en undtagelseskategori?

Billedet her er fra 16. januar i år, hvor vi vendte retur til Danmark efter et halvt år i Australien. Her havde Jonas et  udenlandsophold i forbindelse med sin ph.d.

Jeg har skrevet lidt mere omkring hvad skatteaftalen og opholdskravet er lige HER.