BUMP! Så skete det der ikke måtte ske

BUMP! Og så ellers et skrig af en kaliber jeg aldrig har hørt før.
Sådan vågnede manden og jeg i nat. Vi råbte begge to i munden på hinanden: “NEEEEJ! Nej, nej, nej, nej, nej!” og aldrig har vi været så hurtige ude af sengen før.

Marvin var faldet ned fra sin seng. Altså den nye seng. Den høje seng. Den der seng jeg nærmest selv kun lige selv kan kigge op i. Og der lå han. Skrigende. Nede på gulvet.
Jeg tænkte det værste: Han har brækket arme og ben, slået hovedet, fået en hjerneblødning – alle mulige scenarier poppede op i mit hoved. Men der var intet sket. Intet alvorligt. Marvin havde ondt på den ene hofte og balle, men ellers absolut intet. Udover selvfølgelig chokket.

I dag har vi snakket med ham om det. Han har fortalt at han tror han var på vej indtil os. Det giver god mening hvis han faldet ned af trappen. Jeg forstår ikke hvis han er faldet ud over kanten. Og jeg forstår slet ikke at han ikke har slået sig mere hvis han er faldet ud over kanten. Så rent “hvad søren skete der lige der”, giver stigescenariet rigtig meget mening. Sådan rent logisk giver det ingen mening. Marvin kommer aldrig ind til os selv, han sover altid i sin seng. Han gider helst ikke ligge i vores seng. Derfor virker det også meget underligt for mig, hvis han selv var på vej indtil os uden at have sagt en lyd. Ikke engang om morgenen kommer han ind, der råber han altid: “Det er godmorgentiiiiiiiid!” indtil en af os kommer ind.

Marvin er okay.
Vi er okay.
Chokket har lagt sig.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

2 Replies to “BUMP! Så skete det der ikke måtte ske”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *