Spar 70 % på Schleich dyr!

Schleich dyr er bare skønne (og dyre). MEN jeg har fundet det her ret fantastiske sted, hvor du kan spare op til 70 % på alle dyrene. Ikke bare nu. Men altid! Det er sgu da et tip man kan bruge til noget, hva’?

Er det bare hos os de små finurlige Schleich dyr er et hit?

Både Marvin og Dexter har været/er helt skudt i dem.  Marvin var ellevild med sine og nu har Dexter for alvor overtaget interessen for dyrene.
Da Dexter i december skulle have pakkekalender, fandt jeg alle Marvins gamle Schleich dyr i kælderen og pakkede ind. Vupti. Meget billigt (gratis) og til stor, stor glæde. Schleich dyr og bobles Læs videre “Spar 70 % på Schleich dyr!”

Make-over på drengeværelset (deleværelse)

Indeholder reklame.

Når man ikke har andet valg end et deleværelse

Med to drenge på hhv lige knap 1,5 år og lige knap 6,5 år, kan det være udfordrende med et deleværelse. Deres behov er forskellige, og så er der bare rigtig mange ting, som en 6-årig har, som en 1-årig ikke skal pille ved.

Vi har ikke mulighed for at give drengene hver deres værelse og faktisk er de (for det meste) også rigtig glade for at have hinanden.

Vi har fået rykket vores radiatorer ud under vinduerne, og det har frigjort vægplads. Værdifuld vægplads. For med kun 55 kvm og skråvægge, sætter vi pris på hvert stykke væg vi har der kan udnyttes i højden.

Advarsel: En masse billedspam.

Jeg har sat billederne i en rækkefølge så man ser værelset hele vejen rundt. Jeg håber det giver mening. Jeg har skrevet nogle af tingene på under billederne, men spørg endelig løs.

Deleværelse drengeværelse værelse drenge
‘Dexters hjørne’. Vi har forsøgt at deres deleværelse blev delt op, men samtidig var fælles. Giver det mening? Dexters seng er fra Sebra og er en jeg har valgt fordi den var lidt andet end bare tremmer. Køkkenet er fra det tyske mærke Howa. Rumdeleren er en gammel en vi havde stående i kælderen (fra IKEA), de blå kasser havde vi også i forvejen, og så er der blot tilføjet nogle nye grå. Flyvemaskinehylden har min far lavet til drengene, mens jeg var gravid med Dexter. På væggen pynter der fødselstavler fra Zorollas Verden, ‘Zzzz’ og luftballoner fra Woodsup.dk samt en fin tegning fra Helena Solskin.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
‘Zzzz’ fra Woodsup.dk er nyindkøbte til make-over’en. Før stod der ‘Dexter’ men det har jeg en anden plan med, som jeg dog ikke har nået endnu. I sengen finder man de elskede Jellycat kaniner og en ulv jeg selv har syet til Dexter, mens han stadig lå godt i mavsen. Sengetøjet med luftballoner fra Konges Sløjd passer bare super godt til bjergvæggen.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
De fine fødselstavler fra Zorollas Verden og luftballonerne fra Woodsup.dk. Læg mærke til den lille drømmefanger. Den har Marvin lavet til Dexter, så han ikke får mareridt. Hvor sødt er det lige?!
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Tæppet på sengen strikkede jeg til Dexter mens jeg stadig var gravid. Det er så hyggeligt med noget helt personligt, man lavede dengang man slet ikke havde mødt det lille menneske endnu. Miffy lampen på rumdeleren er Dexters natlampe. Den er uden ledning og har flere forskellige lysstyrker. Den er virkelig fin og kan helt sikkert anbefales.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Dexters køkken fra Howa har fået plads under vinduet. Jeg har lidt flere ideer til det hjørne, men det må lige vente lidt. Her har alt drengenes bObles også fået plads. De leger med det dagligt og det er rigtig vigtigt for mig at vi finder plads til det, til trods for at vi ikke har meget plads. Det skal stå fremme så det bliver brugt.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Den største omvæltning på værelset er Marvins nye skrivebordshjørne. Det er faktisk på den væg Marvins seng stod før. Den har nemlig også fået ny plads. Skrivebordet er fra IKEA, og han havde det i forvejen. Det stod bare under vinduet. Og med abekatten Dexter ville jeg rigtig gerne have det væk derfra. Marvin manglede også opbevaring til alt sit Lego. Dette er klaret med nye hylder savet i OSB-plade, en OSB-plade med klodser til Lego-mænd og prikken over i’et er 1-2-3-4 knagen fra Woodsup.dk, hvor Marvins taske hænger. Landroveren og ‘Jump On’ er også fra woodsup.dk. Skrivebordslampen fik jeg i 18-års fødselsdagsgave. Stolen var også en jeg havde glemt alt om stod i vores kælder. Jeg synes det er så hyggeligt når gamle minder får nyt liv.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
OSB-hylder i massevis. Perfekt til noget af det Lego der er samlet. IKEA Stuva-skabet, som hænger over skrivebordet, havde vi også i forvejen. Det har bare fået ny plads. Skabet under skrivebordet er sikret med en børnesikring, så der også kan være Lego deri. Marvin har fået sig en lille ‘sværdholder’ ved siden af skrivebordet, som egentlig bare er en plastikposeholder fra IKEA.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
På denne væg havde vi før en radiator. Den tog rigtig meget af væggen og var en forhindring i at bruge væggen til noget rigtig brugbart. Nu er Marvins seng blevet forkortet og flyttet over på den væg. Kommoderne under har også fået en omrokering. Bag ved forhænget er der stadig bøjlestang og opbevaring. Kommoderne deler vi; Dexter og jeg har den ene, mens Jonas og Marvin har den anden. Det fungerer nemlig som hele familiens klædeskab. Oppe i sengen har vi hængt endnu et Stuva-skab op, hvor Marvin har en masse bøger i. Hvis du undrer dig, så er den bObles der sidder på trappen bare en ‘Dexter-sikring’.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Rumdeleren er inddelt så Dexter har de 4 blå kasser forneden, mens Marvin har de 4 går kasser foroven. Det fungerer ret godt. Marvin har fået vandrende pinde, som er i terrariet, mens Dexters legetøj fylder for resten. Flyverhylden, som min far har lavet, har heldigvis stadig sin fine plads og bruges til diverse småting.
Deleværelse drengeværelse værelse drenge
Flyverhylden med indhold. Den bliver faktisk ofte til det sted hvor jeg stiller ting, som jeg ikke lige ved hvor jeg ellers skal stille. Eller ikke mindst ting der er små, som Dexter ikke skal have fat i. Drengenes sparegrise de har fået af deres mormor og morfar til navngivning har dog en fast plads. Det er godt at vide hvor lommepengene skal hen jo.

Det er da lykkedes meget godt?

Alt i alt synes jeg, at vi har fået skabt et deleværelse der kan rumme både en 1-årig og en 6-årig. Der er plads til leg på gulvet og plads til dimseri ved bordet. Der er plads til at Marvin kan trække sig lidt fra Dexter og det er dejligt nemt at rydde op. Alle ting er vigtige når man bor på rigtig lidt plads, og der skal være både fysisk og mentalt plads til alle mand.

Hvad synes du om resultatet?

Skal/skal ikke male Marvins store væg?!

Skal, skal ikke. Skal, skal ikke. Skal, skal ikke.
Marvins store væg – det store malerprojekt som stod færdigt for 3,5 år siden. I 3,5 år har vi (især Marvin) haft glæde af den. Men forandring fryder? Eller?

marvins-store-vaeg-collage
Jeg overvejer meget om væggen skal males om til noget andet. Det bliver aldrig bare en hvid væg, så meget kan jeg garantere. Men med udsigten til lillebror på værelset, kunne jeg egentlig godt tænke mig at se om jeg kunne få forenet de to drenge på ét værelse (det eneste værelse vi nu engang har) med et fælles tema.

Der er flere der er ved at tabe kæben når jeg nævner at jeg overvejer at male det over; “Det er jo spild af tid så!”. Nej, vi har da kigget på det i over 3,5 år – tæller det slet ikke?
Jeg er egentlig ikke så meget i tvivl om hvad der skal være hvis væggen bliver malet over – men mere om den skal males over. Det kunne være meget fint med et gennemgående tema når begge drengene skal bo på værelset. Et himmel/sky-tema er oplagt dels pga. Marvins nye seng men også fordi vi jo bor i kvisten. Lige nu hersker der dog lettere kaos.

marvins-seng

Lillebror skal “bo” i hjørnet med det store vægmaleri, hvor der lige nu er alt muligt andet. Det lille bord med stol skal væk, Marvin er alligevel ved at være for stor til det. Alle bObles bliver, dem er Marvin rigtig glade for og dem skal lillebror nok også få glæde af.

marvins-vaerelse-hjoernet

Jeg elsker hyggen den væg giver og har givet, og den personlighed værelset har pga. den. Men det er også en væg jeg de sidste 3,5 år ikke har nænnet at sætte en eneste ting op på. Især den del bliver problematisk nu når lillebror kommer. For et par hylder hist og her, ville virkelig gøre en forskel. Det er et værelse med skråvægge og når der er en hel væg man ikke nænner sætte noget op på, mens den anden væg nu består af Marvins seng, ja så er der faktisk kun en lille bitte væg tilbage hvor der hænger tre hylder i forvejen. Lige pt. har jeg så småt gang i en oprydning og omrokering af Marvins ting – blandt andet fra de tre hylder. Spillene skal rykkes og så er det planen, at hylderne skal indeholde alt det LEGO Marvin fik sig til jul. Det er nok meget godt at få det lidt væk fra gulvhøjde på sigt. Det lille bord med opbevaring skal helt væk, da det er svært for Marvin at komme til de biler der ligger neden i. Han vil hellere bare have dem i en stor opbevaringspose, som de kan væltes ud af.

marvins-vaerelse-hylder

Vil det være så ærgerligt at male væggen over eller er det fint med lidt forandring? Kom gerne med input og ideer i kommentarfeltet.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Maximal udnyttelse af pladsen – også den man ikke kan se

Nedeunder den nye seng, bag kommoderne er der et tomrum. Der er flere der har spurgt om vi udnytter den plads eller om det er spildplads. Intet er spildplads herhjemme ?

Bag kommoden til venstre har vi en hund (rullebræt) med nogle kasser på. Kasserne indeholder nogle ting vi ikke så ofte bruger, men de er meget rart at have i lejligheden. I den ene kasse er der fx gavebånd, tape, til- og fra-kort og lignende. Det er lige præcis sådan nogle ting jeg absolut ikke gider rende i kælderen efter. I en anden kasse er der HAMA-perler.
Grunden til kasserne står på en hund er simpelthen for at gøre det så nemt som muligt at få det ud – præcis som LEGO-opbevaringskasserne i siden.

Bag kommoden til højre er Marvins foldemadras. Han har nogle flip fra tid til anden, hvor madrassen bor permanent på gulvet til at tumle på. Og så har han nogle periode hvor han slet ikke ænser den. I de perioder kan den stå bag kommoden.

… Og så forestiller jeg mig det er et super godt sted at gemme julegaver, haha. Og shhh!

Et lille kig ind:


… Og så skal der ellers hænge tøj på bøjlestangen. Jeg er bare (stadig) igang med en større oprydning og gennemgang. Ting jeg ikke har brugt siden før Marvin blev født, er nok klar til at komme videre ?

Du kan se flere billeder af sengen her og en DIY til hvordan du selv kan lave en lignende seng samt et budget for det lige her.

Hvad er dit bedste opbevaringssted?

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Før og efter – nu med customized seng/klædeskab

Men nu er den her! Marvins nye seng med familiens klædeskab nedenunder. Den består af 2 IKEA MALM-kommoder med en bøjlestang imellem og så seng plus “hule” ovenpå. Der er lavet en lille detalje med indbygget opbevaringsplads ovre til højre, som jeg selv er ret så pjattet med.

Bag ved den højre IKEA MALM-kommode er der plads til Marvins foldemadras – når den ikke er i brug. Og bag den venstre er der opbevaringsplads til diverse dvs det crap man ikke ved hvor man ellers skal stille. Du kan se hvordan vi har udnyttet pladsen lige her.

Du finder en DIY/materialeliste/budget sammen for sengen/klædeskabet lige her.

FØR



EFTER

 

Smid gerne en kommentar til projektet, så bliver jeg så glad.

Og så en stor tak til min skønne far for håndværkermæssige guidning og en ekstra hånd – og ikke mindst en tak til min søde mand for at agere pakæsel, ekstra hånd og høre på alt min faglige ekspertise crap.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

Når storebror og lillebror skal dele værelse

… Og mor og far sover i stuen.

Det er jo os. Det er ingen hemmelighed at vi bor småt, og det er heller ingen hemmelighed at vi faktisk er ret glade for det. Det er dog heller ingen hemmelighed at jeg får nogle dage hvor jeg bander og svovler alt ved den her lille lejlighed væk, men hvor omend alt er, så er der altså flest dage hvor jeg elsker lejligheden end dage hvor jeg hader den.

Og hvad er lille så? Vi bor i en kvistlejlighed, hvilket allerede der minimerer pladsen en del, da der er ret mange skråvægge. Vores skråvægge går ned så vi har 130 cm væg fra gulv til skråvæggene begynder. Lejligheden er 55 kvm, målt på en god dag, inkl reposen på bagtrappen og hovedtrappen. En 2 værelses lejlighed. Den består af en lille bitte fordelingsgang hvor omkring 80 % af vægpladsen er optaget af hele 4 døre, et badeværelse som egentlig er okay størrelse (taget andre Københavnerbadeværelser i betragtning), et lille køkken, vores stue og ét værelse.
Stuen fungerer som opholdsstue, spisestue, kontor, krearum og soveværelse. Værelset har indtil videre været Marvins, dog med vores fælles klædeskab derinde – Få et kig ind på Marvins værelse her.

Nu hvor lillebror melder sin ankomst til marts er det nødvendigt med en omrokering – eller “ombygning”. Ligesom vi i stuen har bygget en costumized sofa, skal der på værelset laves en seng til Marvin med indbygget fælles klædeskab under. Det bliver et spændende projekt, som starter i den kommende uge, og jeg er glad for min far har tid, energi og lyst til at komme og give en hånd med. Min skitse til projektet ser sådan ud, så må vi se hvor det færdige resultat ender. 

I morgen starter det store projekt. Indtil videre har vi solgt vores klædeskab (ps. det giver pænt meget rod i resten af lejligheden) og lige nu er der ret så tomt på værelset.

Min erfaring med at bo småt har lært mig, at i stedet for at tænke i kvadratmeter skal der tænkes i kubikmeter. For der er væsentlig flere kubikmetre end der er kvadratmetre.

Hvad er dit bedste indretningstip?

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥