Lækre (og nemme) cupcakes

Nemme cupcakes

Der må kage til når noget skal fejres: Nemme kager (eller nemme cupcakes). Jeg har samlet 4 forskellige slags som jeg selv bagte til forrige weekend, hvor vi havde inviteret til ‘åben have’.  Menuen meget let: Hotdogs og et lille kagebord.

Jeg bagte 4 forskellige slags kager der var lige til at hapse. Se her hvor små og søde de er:

Mini oreo cupcake

 

1) Mini Oreo-cupcakes med Oreo i bunden pyntet med Oreo-frosting og en halv Oreo.

2) Mini citronmånecupcakes med vaniljefrosting

3) Mini hvid chokoladecupcakes pyntet med skildpaddefrosting og en lille Toms skildpadde som pynt

4) Hindbærsnitter

Læs videre “Lækre (og nemme) cupcakes”

Chokorug ala Lagkagehuset

chokorug

Elsker du også chokorug fra Lagkagehuset?

Jeg har eksperimenteret lidt med en opskrift på langtidshævede chokorug ala Lagkagehuset og opskriften finder du lige her. Chokorug fra Lagkagehuset – de ér bare gode. Jeg elsker at hapse et par stykker med hjem, og jeg deler sjældent, haha. Er det bare mig?

Disse chokorug er bagt uden surdej, men er til gengæld langtidshævede og virkelig lækre!

chokorug Læs videre “Chokorug ala Lagkagehuset”

Den bedste caramel slice – godkendt af australiere!

Caramel slice, lækker, syndig og en bastant en af slagsen.

Mums. Her finder du opskriften på en virkelig lækker caramel slice. Den er ret nem at gå til og er en sikker vinder.

Jeg lavede caramel slice for første gang, mens vi var i Australien. Vi var inviteret til fødselsdag hos Billie og Abby, Majelines skønne piger. Jeg tilbød at bage jordbærtærte og caramel slices. De bedste kager fra Danmark og Australien. Hvert fald hvis du spørger mig. Det var først senere, at det gik op for mig, at deltagerne til fødselsdagsfesten var australier. Og de må da om nogen vide  hvordan sådan en caramel slice skal være. Det var nok meget godt jeg ikke havde tænkt over det, før de færdige caramel slices stod på bordet. Præstationsangst much? Måske.

Den caramel slice jeg fik lavet blev godkendt af alle gæsterne. Pyha. Jeg har efterfølgende lavet caramel slices et par gange. Jeg husker desværre ikke hvor opskriften er fra, andet end den er australsk, men her kommer den i en oversat udgave:

Læs videre “Den bedste caramel slice – godkendt af australiere!”

“Hundehoveder”, uddeling til fødselsdag i børnehave (eller vuggestuen)

Uddeling til fødselsdag i børnehave, vuggestuen eller dagplejen – hvad skal vi finde på? Er der nul-sukker politik? Kan man tage hvad som helst med?

Hvert eneste år kommer det som et chok for mig. Ikke så meget det, at Marvin har fødselsdag, men nærmere det med uddeling af fødselsdagsgodter i institutionen. I Marvin og Dexters institution er der nul-sukker politik, hvilket jeg er stor fan af. Men det gør også at man jo ikke bare lige klasker en kage sammen. Heldigvis er der så mange andre ting man kan finde på.

I år faldt valget på hundeboller /”hundehoveder” (selvfølgelig sagt i bedste Egon Olsen-stil). Jeg har valgt at lave dem som gulerodsboller med solsikkekerner. Opskriften finder du lige herunder.

Læs videre ““Hundehoveder”, uddeling til fødselsdag i børnehave (eller vuggestuen)”

Sommer på glas og flaske

Hvad er nu det? For mig skydes sommeren virkelig igang når hylden blomstrer. Det er forholdsvis kort tid, så man skal være (lidt) hurtig når der skal laves hyldeblomstsaft. Det er simpelthen SÅ nemt og et perfekt projekt som de små også kan være med til. 

Vi er så heldige at vi har hyldeblomster lige over vores lille nyttehave. Og det har vi i den grad udnyttet i år. 

Der er blevet plukket hyldeblomster, Marvin har hjulpet med at ordne blomsterne, hjulpet med at veje (de få) ingredienser af der er og så ellers rørt rundt i gryderne/skålene i køleskabet i de par dage det står og trækker. 

Ingredienser:

  • 40 skærme hyldeblomster
  • 2 økologiske citroner
  • 1 kg økologisk rørsukker
  • 50 gram Santa Maria citronsyre
  • 1 økologisk vaniljestang
  • 2 liter kogende vand
  • Evt frisk mynte

Skyl og rens skærmene godt (jeg skyller ikke skærmene men ryster dem godt for hvad der nu kan sidde i) og kom dem i en stor skål sammen med citroner skåret i skiver. Bland citronsyren med rørsukkeret, flæk vaniljestanfen og skrab kornene ud, kom vaniljestang og -korn i skålen. Opløs blandingen i kogende vand. Hæld den varme sukkerlage over blomsterne og rør godt rundt. 

Sæt låg på skålen eller dæk den til med film. Så skal den ellers stå i køleskabet i 3-5 døgn. Rør gerne i den et par gange dagligt. 

Si saften gennem et klæde og hæld den på rengjorte flasker. Jeg skolder altid flaskerne og herefter putter 1 dl varmt vand med 2 spk atamon i, som rystes godt rundt i flasken. 

Saften blandes op med vand eller danskvand. Hvis du lyster kan du tilsætte lidt mynte. 

Hvis du også vil lave den nemme og lækre saft, kan det stadig nåes! Idag har fx vi nydt saften til en lille hurtig morgenbrunch. 



God weekend! 

Indlægget er sponsoreret af Santa Maria, men erfaringerne er mine egne 😉

En lille barselsgave eller to

Som regel plejer en lille hjemmelavet kreation at bringe lykke. 

Jeg har lavet to heldragter til et lille tvillingepar. Mon ikke de kan bringe lykke?

  
Vil du også sy en heldragt? Så finder du mønsteret helt gratis her fra str 50-86: Heldragt str 50-86

Lad dig ikke skræmme af det hollandske. Der er super billedvejledning og mønsteret er lige til at printe. 

God fornøjelse!

Pizzasnegle – som Marvin elsker

Marvin er nu 2,5 år og han elsker at være med i køkkenet. Det kræver lidt ekstra tålmodighed og lidt ekstra rengøring, men jeg synes det er det hele værd.

PizzasnegleNår man er 2,5 år er det über fedt alt hvad der har noget med “byg-selv”-konceptet at gøre. Byg-selv burger, pitabrød, pizza, pastasalat – ja, kun fantasien sætter grænser.

Jeg plejer altid at forberede en lille “buffet” som Marvin kan tage fra. Idag bestod den af kyllingestrimler, bacon (stegt i forvejen og brækket i små stykker), cocktailpølser, pepperoni, løg, revet ost og en pastatomatsauce (bare sådan en færdig-fætter på glas).

Opskriften kommer her:

25 gram gær
2 dl vand
2 spsk olie
1/2 tsk salt.
5 dl pizzamel
2 tsk oregano

Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt olie, salt og oregano. Herefter røres/æltes melet i lidt af gangen. Jeg laver det altid på min Kenwood røremaskine, hvor den bare får fuld gas med dejkrogen.
Stil til hævning i 15 minutter.
Imens kan man så forberede “buffetten” med fyld, hvis man ikke har gjort det i forvejen.

Skal pizzasneglene kun spises af voksne, plejer jeg, at tage en dåse tomatpuré og røre et hakket løg i og så bruge det som pizzasauce. Marvin bryder sig dog ikke om denne variant, så jeg bruger en pastatomatsauce og har løgene ved siden af – så kan han lave uden løg og jeg kan lave med løg.

Ælt dejen igennem og rul den ud til et rektangel. Der bliver ca. 12-16 stykker af denne opskrift.
Så skal der bare puttes fyld på.
Husk at tænde ovnen på 200 grader 😉 De skal bages i 12-15 minutter.

 

Bon appetit!