December nærmer sig og jeg har kreeret de fineste julesokker til vores lille familie, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo. Som en lille før-julegave her på bloggen kan du her finde en vejledning til hvordan du selv kan sy lækre julesokker med de fineste detaljer. It’s all about the details right?
Der findes rigtig mange forskellige syvejledninger til julesokker, men oftest helt simple. Dét kan selvfølgelig også noget, men vil du kræse lidt for detaljerne så kast dig ud i denne julesok med gratis mønster, som kan sys på en helt almindelig symaskine. God fornøjelse.
Nytårsforsæt – blogdeltagere
Så er udfordringen med #nytårsforsætsy20 godt i gang – for nogens vedkommende der den også færdig. Der er godt nok knald på symaskinerne derude. Det er så fedt at se! Husk at du kan se alle kreationer på instagram under tagget #nytårsforsætsy20 (og så bliver min indre staveplade altså nødt til at sige: Stav det nu rigtigt (!). Det hedder et nytårsforsæt IKKE nytårsforTsæt. Et forsæt er noget man sætter sig for, mens et fortsæt er noget man fortsætter med. Så denne challenge er, lige som alle de andre ting man kan love sig selv nytårsaften, et nytårsforsæt).
Vil du på listen over deltagere? Så smid en kommentar med IG-navn, blognavn (med link, tak) og eventuelt dit rigtige navn.
Når du er igennem de 20 ting, synes jeg det kunne være über fedt, hvis du lavet et samlet indlæg på din blog med alle 20 ting og smider et lidt ind til mig, så skal jeg nok sørge for at samle dem.
Bloggere der er med i #nytårsfortsætsy20:
Superprinsessen med bloggen superprinsessen.dk
Helena med bloggen Helena Solskin
Anni med bloggen Anni’s patchwork och annat
Gitte med bloggen Dit og dut
Jeanet med bloggen Bodilsens verden
Dorte med bloggen Mange bække
Håndlavede ulvebamser
Jeg elsker disse ulvebamser! Synes de er så fine på børneværelset og elsker at de er unikke – at de ikke bare lige kan købes i Fætter BR.
Mønsteret til ulvene er lavet af dygtige Sarah Hansson der har siden Dolls and Daydreams.
Det er tidskrævende at lave bamserne, men jeg synes også resultatet er skønt.
Denne bliver sikkert en julegave til en sød lille pige.
Mønsteret til ulvene kan du købe her – de fleste af mønstrene koster 10 dollars og er PDF-filer lige til at printe ud.
Hvad synes du om ulvene?
Jeg laver ikke disse bamser på bestilling – jeg laver dem i ny og næ efter tid og lyst.
Det tager MEGET lang tid at lave bare en enkelt.
Rensdyrnæser – lige til at spise
Spiselige rensdyrnæser – lige til at spise i et snuptag. En hurtig og nem måde at give et smil på læben og skabe lidt ekstra julehygge.
Ideen er ideelt til den lille værtindegave, til at sende med årets julekort, en lille anerkendelse til pædagogerne i børnenes institutioner eller bare lidt hygge til familien? Ja, de kan bruges til rigtig mange lejligheder. Hvad vil du bruge dem til?
På forsiden kan man se indholdet: Rensdyrnæser. Bagsiden er fint pyntet med navnene på julemandens rensdyr: Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden, Lyn og selvfølgelig Rudolf med den røde tud.
For at lave poserne skal du bruge
- Poser (jeg har brugt poser fra Søstrene Grene)
- Maltesers
- M&M’s med peanuts (kun de røde, så kan du jo smovse resten) eller andet rødt slik. Besøg evt en bland-selv-slik-butik, så kan du fiske lidt.
- Karton eller papir
- Tape eller en klipsemaskine
- Print-selv-fil fra mig til dig her
Ideen er fundet her på Pinterest – og jeg har lavet en fordansket version lige til at printe ud. Tryk på linket her, print og lav hyggelige små poser med rensdyrnæser der sikkert vil give et smil på læben.
Nå, nu til dem der ikke er helt så stuerene. Tøhø. Jeg har lavet en version der er lidt mere ‘fræk’, nemlig i form af ‘rensdyrlort’ og ‘rensdyrpøller’. Hvis man tænker ‘ad’, så hopper man bare over – ellers så kig forbi her og få de andre versioner i PDF’er lige klar til at printe.
Den version har Marvin haft med i børnehaven til stor fornøjelse for både børn og voksne. Der var blevet grint, snakket om julegaveønsker, ‘gættet en lort’ (i bedste Martin og Ketil stil) og julehygget.
Skulle du sidde med en god idé til andet indhold eller har du forslag til en anden tekst så læg gerne en kommentar.
God julehygge!
Kids Month 2015
Så er det sørme ved at være oktober – og i oktober skydes der en kreamåned i gang i blogland. Det er søde Lise med bloggen her der står bag initiativet.
Vil du også være med eller er du nysgerrig på hvad det ellers går ud på? Så kig HER eller klik på billedet nedenunder.
Jeg joiner – og forhåbentlig kan jeg komme med masser af krea-inspiration til jer alle der læser med derude. Jeg glæder mig til at se hvad andre i blogland finder på.
God kreavind derude 🙂
Coverpro-kreationer
Jeg har for et par måneder siden anskaffet mig en Janome Coverpro. Jeg har glædet mig til at komme igang med den, men på samme tid vidste jeg også godt at det nok ikke bare lige var at springe ud i.
Der gik lidt tid inden jeg fik bestilt en tapebinder og der gik endnu længere tid inden jeg rent faktisk fik sat mig ned og eksperimenteret lidt med det.
Sidste to dage har jeg alligevel fået eksperimenteret så meget at det er blevet til 3 stykker tøj.
Stof med Ice Age motiv samt rib fra Stofdepotet.
New York taxi jersey og gul rib fra Krea by Lullu
Jeg kan fornemme på det hele at jeg nok skal gå hen og blive helt gode venner med den fin coverpro og ikke mindst tapebinderen.
Heldragt og body
Jeg har fået kreeret disse skønne ting idag.
Det er sjældent jeg syr pigeting – men når jeg endelig “får lov” så synes jeg faktisk det er ret så hyggeligt.
Barnevognspude med hank
Hele denne uge har jeg tilbragt formiddagen/middagen i kreakælderen. Jeg har fået sat gang i lidt projekter som jeg glæder mig til at vise frem.
Sol = sommertøj
De sidste dages sol har sat krav til garderoben: SHORTS!
Gaver der varmer – det håber jeg da ;)

Marvin var så stolt da han skulle give gaverne og jeg kan fortælle at de faldt i rigtig god jord.
Er du også til hjemmelavede gaver?