Gipsbensgarderoben #3

Til trods for Marvin har været hjemme har jeg virkelig været effektiv! 
Jeg tror det er lidt en blanding af “fuck drengen har ingen bukser jeg kan give ham på” og “ah en god undskyldning for at være krea”. 
Især det første sæt elsker jeg. Nr 2 sæt er også rigtig fint – men jeg er virkelig forelsket i det andet stof. 
Rævestoffet er købt hos Line / xoeinding mens camuflagestoffet er fra stofdepotet.dk. 
Stjerne jersey’en er en rest jeg har købt på Instagram og den sorte jersey + sort og tyrkis rib er fra stof2000. 

Jeg har tidligere syet denne bluse til Marvin og den matcher jo de sidste bukser perfekt. Det var faktisk den første bluse jeg syede i jersey. 
Han ligner også en såret soldat når han kommer kravlende – så outfittet passer 😉

Gipsbensgarderoben #1

Ingen af Marvins bukser passer uden på gipsen – ingen. 

Alle bukser jeg har syet til ham er skinny legs, da jeg synes de er så lækre. 
Jeg er derfor i gang med en ny “gipsbensgarderobe” som selvfølgelig også skal bruges bagefter. 
Jeg tænker jeg løbende vil opdatere bloggen med de nyeste ting til den nye garderobe. Så håber jeg i gider se på det 😉
Jeg har nemlig ikke råd til at købe en masse nyt til ham – så det er mega godt stoflageret er stor og at der trænger til at blive tyndet ud. 
Marvin går jo ingen steder – så jeg kan frit tegne mønstre af på gulvet, rode med sakse og alt det andet der følger med sådan nogle krea-projekter 😉
Idag har jeg fået kreeret disse bukser:
Jeg har for lidt tid siden købt en masse jersey rester på Instagram og dem udnytter jeg i stor stil nu. 

Og igår blev det til disse bukser:
Moustache stoffet er et viskestykke fra Tiger. Idag måtte jeg dog tilføje et stykke forneden da bukserne var blevet liiige korte nok. 
Marvin tager sig en slapper på sofaen med de nye bukser på. 

Ny garderobe til Marvin

Gennem de sidste par uger har jeg mere eller mindre fået lavet en nye garderobe til den unge herre.

Hvad synes i?
Og et par bukser til en Dotties smukke datter:

Pt er jeg igang med en kjole til mig selv, som jeg glæder mig til at vise frem på bloggen.

Derudover mangler der lidt sommertøj til den unge herre. Jeg har fået fat i noget skønt jersey jeg glæder mig til at sy t-shirts af. 

Fastelavn er mit navn

Årets fastelavnkostume er bestemt af den unge herre selv. 

Da jeg spurgte hvad han ville være til fastelavn var svaret “Pocoyo Rammer Kump”. Måtte prøve at forklare at han ikke både kunne være Pocoyo (tegneseriefigur på Netflix) og Rasmus Klump på samme tid. Så det blev “Rammer Kump”. 
(Lidt bestikkelse måtte der til)
En glad “Rammer Kump” på vej i vuggestue sammen med en træt far. Marvin var desværre rigtig ked af det i nat, så ingen af os har sovet meget. 

Hele outfittet:

Dagen endte desværre med en feberramt og slatten Rasmus Klump der blev ringet hjem fra vuggestue. 

Min første bluse… Og nr. 2… Og nr. 3…

Retro-lynet aka overlockeren klarer det virkelig godt!

Jeg fik mod på at sy bluser med raglanærmer, synes nemlig de er så fine. 
Her den anden aften var jeg til en meget spontan krea-aften med Anne-Sofie og Henriette. Det var mega hyggeligt, og en chance for at få lidt sy assistance hvis jeg ikke kunne gennemskue det. 

Det gik overraskende godt hvis jeg selv skal sige det.
Resultatet blev militærblusen, som jeg er ret stolt af 😉
Idag fik jeg så syet to mere:

Pingvinblusen drillede mig lidt (men hold op hvor jeg elsker det print!) mens bambi-blusen bare gik lige som smurt. 
Yay!
Nu er der både syet en masse bukser og nogle bluser til Marvins forårsgarderobe. 
What’s not to love?

DIY – dørskilt

Over de sidste par dage har jeg hygget med et projekt det har været længe undervejs – men sådan er det jo med mange ting, ikke?

Et dørskilt lavet af selvhærende ler – det kan købes hos Panduro.
Tadaaaa!
Blev jeg helt tilfreds? Njaaah, sådan da.  
Hvis jeg skulle lave skiltet igen ville jeg rulle leret ud mellem to lag plastik/voksdug istedet for mellem 2 lag bagepapir. Bagepapiret sugede fugten til sig og udvidede sig så der kom folder/revner i leret da jeg havde rullet det ud. Og det var ikke sådan lige at glatte ud. 

Selve stemplingen var lige der ud af. Stemplerne er fra Tiger, jeg havde lavet en prøve på et papir først, så jeg vidste hvordan det skulle stå og på hvor mange linjer. 

Giraffen har jeg lavet fordi Marvin elsker Giraffen Gumle – og så bor vi jo høøøøjt oppe i kvisten. Helt oppe ved stjernerne 😉 Haha. Udstikkeren er fra Panduro og var en del af et sæt med en elefant og en giraf. 
Stjernerne er er udstikkersæt jeg i sin tid købte i Søstrene Grene. 
Efter stjernerne og giraffen var monteret (sat lige så stille på), satte jeg leret til tørre. Hvis jeg skulle lave skiltet om ville jeg lægge det til tørre mellem to skærebrætter – mit skilt har nemlig givet sig under tørringen og er blevet ujævnt – jeg formoder dette kan formindskes ved at lægge det i “pres”. 
Efter to døgn malede jeg stjernerne og giraffen med den lækre neongule vandfarve jeg købte hos Butik Flittig til Alt Om Håndarbejde Messen 2014. 
Da vandfarven var tørret fik hele skiltet en tur med en decopage/Hobbylak. 
Tada… 🙂
Så var der kun tilbage at finde det store værktøj frem 😉
Alt i alt et overkommeligt projekt der dog tager ret lang tid pga al den tørretid ind imellem.

Alt Om Håndarbejde Messen 2014

Jeg var er smut forbi AOH-messen i Rødovre Hallen idag. Da vi bor i cykelafstand derfra blev jeg enig med mig selv om at springe på cyklen.

Det var rigtig hyggeligt på messen. Jeg havde hørt, fra sidste år, at der var rigtig meget garn – og ja, det var der også. Men der var bestemt også mange andre ting. 
Hvis man kun syr, og ikke syr patchwork, så gad jeg personligt ikke tage derover. Jeg hækler en smule og vil rigtig gerne lære at hakke – så tænkte det var en oplagt mulighed. Og lidt dejlig krea-dims kan man jo aldrig sige nej til. Jeg nød at kigge på garn, stof og ikke mindst en masse dims.
Det passede mig egentlig meget godt at være afsted selv, det havde helt sikkert også været dejligt at følges med nogen. Det at jeg var bare mig, gjorde også at det foregik i mit tempo og jeg kiggede på det jeg havde lyst til. Jeg gik hallen rundt mange gange og sugede til mig af inspiration og kreativ karma. 
Undervejs stødte jeg på både Simone, Lisbet og Gitte – det var skønt lige at sige hej. 
Jeg kommer heller ikke tomhændet derfra 😉
#1: Hækle-kit til iPad cover med moustache i popcornsmasker fra Lutter Idyl // #2: Knit Pro hakkenål i str 4 og 7 plus en wire fra hakkenaalen.dk // #3: Spoler til symaskinen fra sy.dk // #4: Neon akvarel, stempeludskærer sæt, Viskelæder og krympeplast i sort, hvid og clear fra Butik Flittig //
Skønne sager og jeg glæder mig til af kigge nærmere på det. 
Hvis der er nogen en derude har en clovernål i str 4,5 som de ikke bruger – må du da gerne sige til… 
Er der andre der var forbi messen eller skal forbi imorgen? Og hvad synes du om messen?

Neon love – hvem der bare havde en pige

Efter kjolesyningen blev jeg simpelthen nødt til at sy nogle pigebukser. 

Jeg er faldet over den virkelig fine neonpinke rib hos stofdepotet og jeg elsker den virkelig. 
Resultatet blev disse bukser:
What’s not to love?
Disse bukser kan også syes på bestilling – send bare en mail til kontakt@jeansjeans.dk 🙂

Hækle- og strikkecafé

Wauw, sikke en skøn aften. Farmorfabrikken havde arrangeret hækle- og strikkecafé hos Uldstedet inde ved Nørreport st (dejlig centralt og nemt at komme til).

Jeg mødtes i Torvehallerne med skønne Anne-Sofie og fik chancen for at møde Simone også. De er begge to nogle skønne piger – og jeg er ret så sikker på det ikke er sidste gang vi ses. 
Vi spiste en sandwich og fik lige vendt lidt af verdens situationen inden vi skulle videre. 
Sikke en herlig hækle- og strikkecafé! Et vrimmel af hækle- og strikkeglade mennesker. Vi var vidst omkring 25. 
Omgivelserne var perfekte i Uldstedets butik hvor vi var omgivet af garn og masser af inspiration. 
Rice havde været så flink af sponsorere service og en lille give away. 
I min ende af det ene bord sad vi Susan (Annas mor blogger), Astrid (Rock’n’roll hausfrau), Simone (Tykt og tyndt), mig selv og Anne-Sofie (Fingernem). 
Der blev strikket på en pude, strikket ponchoer, hæklet My Little Pony’s og strikket Harry Potter luffer. 
// 1: My Little Pony. Den turkise har jeg hæklet og den lyserøde har Anne-Sofie (Fingernem) hæklet // 2: Uldstedet – et mekka af garn i alle afskygninger // 3: Astrid (Rock’n’roll hausfrau)’s mega seje Harry Potter luffer (oversiden) // 4: Astrid (Rock’n’roll hausfrau)’s mega seje Harry Potter luffer (undersiden) med trylleremser //

En skøn, skøn aften og jeg er helt klart klar en anden god gang! 

En produktiv søndag

Der har været stille på bloggen – vi har været ramt af sygdom.

Mandag morgen blev M ringet hjem fra vuggestuen. Han havde høj feber, og sådan er det ellers fortsat hele ugen (!). Et styks pyllerdreng (og en far der var væk på konference mandag-tirsdag) – some one shoot me? Ej, vi kom igennem det, men feberen blev bare ved og ved og ved. Og så startede hosten, som også blev ved og ved (og stadig er der). Jeg har måtte aflyse alle planer i denne uge. Bla min psykologaftale, hvilket jeg synes er rigtig ærgerligt, især fordi jeg nok lige præcis havde ekstra brug for den snak oven på en uge med en morpylret dreng. 
I dag havde jeg nået min kvote af hvor meget pyller mit hovede kunne rumme på een uge. Jeg sendte M og farmand afsted på en tur – så jeg kunne få ro. 
Jeg valgte at koble 100% fra foran symaskinen og overlockeren. 
Faktisk har jeg fået mig en “ny” overlocker. Det er virkelig retro love så det batter. Hvad siger i så?
En go’ gammel Bernina – efter hvad jeg har hørt, går man ikke galt i byen med dem – og indtil videre kan jeg kun være enig!
Det blev til 8 par bukser. 6 af dem skal videre som Rasmus Klump fastelavnstøj (send mig en mail hvis du også er interesseret i et par – de laves i str 1, 2 og 3 år). 
De sidste to par er freestylet mere eller mindre. De grå er alt for store men de grønne med dyrene sidder perfekt. Yay!
Og så gik den søndag vidst også…