Hæklebog med Mumi

Jeg har klappet i mine små hænder siden jeg faldt over denne skønne hæklebog med Mumi – og da det rent faktisk lykkedes mig at finde et sted at købe den: YAY!

Mumi hæklebogEt lille minus: Den er på finsk.
Jaja, yksi, kaksi, kolme (Red: 1, 2, 3).
Der er mega gode billedforklaringer i, dog har jeg ikke rigtig overskuddet til at sætte mig ind i det lige pt. Meeen nu har jeg den.
Bogen kan købes HER

Siden jeg har linket til har alle mulige skønne Mumi ting – jeg har bestilt derfra et par gange og kan altså sige god nok for siden. Har ingen problemer haft overhovedet. Påregn dog lidt leveringstid – det bliver jo sendt fra Finland, og åbenbart videre over Sverige. Men lækkert er det!

 

Upcycling: Mumi pudevår

Udover det fine dynebetræk og små Mumi puder fik jeg også syet et lille pudevår til hans hovedpude. Stoffet er fra bagsiden af det gamle dynebetræk jeg klippede det store mønster ud af til dynebetrækket.
Det er blevet customized med et “M” lavet med strygestof og en matchende lap som også er på dynebetrækket.

Alt i alt er jeg super glad for resultatet og det er helt sikkert ikke det sidste sæt jeg har syet til ham. Jeg er på udkig efter andre Mumi betræk – har du noget liggende? Så giv endelig lyd!

Upcycling: Søde små Mumi puder

Disse to små puder blev kreeret af en af de små rester der var tilbage af stoffet jeg brugte til Marvins nye dyne- og hovedpudebetræk.

Jeg synes selv de er ret så søde.

Så på en søndag, hvor fokus ikke har været sengeredning, ser sengen sådan ud: 
Håber i har haft en god weekend! Trods for snotnæser og ondt i halsen hos forældrene, så har vi hygget hos i bedste Onslow (fra Fint Skal Det Være) stil 😉
Har du mon efterårsferie nu? Det har vi ikke – så derfor var det extra vigtigt at få hygget i weekenden  

Upcycling: Mumi junior sengesæt

I sidste uge fik jeg fingrene i et lækkert retro dynebetræk med Mumi – desværre med enkelte pletter på. Jeg ville dog gerne have både et dynebetræk og et pudevår – så det var tid til upcycling. 

Desuden ville jeg også gerne have det lidt mere “drenget” – så saksen måtte frem. 

Før:

Efter:





Det var lidt af et puslespil (og regnestykke) at få forsiden af betrækket til at gå op. Af samme grund har jeg ikke en fyldestgørende DIY, simpelthen fordi jeg har sjusset mig frem og rettet til undervejs. Det tog (hold nu fast) 6 timer (!) at sy dynebetrækket. Håber pudevåret går lidt nemmere. Mon ikke?
Jeg har kræset lidt extra for detaljerne med masser af piping (det giver altså bare lige lidt extra), pyntestikninger samt usynlig lukning med trykknapper. 

Jeg vil prøve at skrive ned hvordan jeg har grebet det an – hvis andre skulle have lyst til at give sig i kast med det. 

Her er mit udgangspunkt:



Den lyse petroleumsfarvet bomuldspoplin, jeg har brugt, er købt i Stof2000 og koster 50 kr/meteren. Jeg har købt i alt 2,8 meter og har en lille rest tilbage. Det er meget mere lækkert i kvaliteten end fx almindelig bomulds lagenlærred. 

Som grundregel måler et junior dynebetræk 100*140 cm. (Mit betræk er lidt mindre, men passer stadig fint)

Du skal bruge:
– Et midterstykke (motiv af en art) – mit motiv målte 95 cm i højden og 100 cm i bredden. 
– Bomuldspoplin til forsidens bund (23,5 cm * 100 cm) og top (23,5 cm * 100 cm) + bagsiden. Husk at tage højde for sømrum hele vejen rundt – jeg lavede mine stykker til forsiden ca 15 cm længere og klippede til til sidst. Altså de målte hver ca 40 cm * 100 cm. 
– 5 meter anoraksnor + 1,1 meter anoraksnor og 1,1 meter anoraksnor (i alt 7,2 meter anoraksnor)
– 5 meter skråbånd + 1,1 meter skråbånd + 1,1 meter skråbånd (i alt 7,2 meter skråbånd)
– Sytråd i forskellige farver. Jeg har brugt turkis/petroleumsfarvet, hvid, neongult og mørkeblå. 
– Tre sæt trykknapper
– Små stykker stof til “nulremærker”
– Evt bånd/skråbånd til at sy på “nulremærker”
– Evt strygestof til print på “nulremærker”. Det er sådan jeg har lavet et “M” på det ene mærke. 
– Bindebånd
– Symaskine
– Evt overlocker

Fremgangsmåde:
1) Sy pipingbånd af anoraksnor og skråbånd så du har tre stykker (5 meter + 1,1 meter + 1,1 meter. Det er henholdsvis til hele vejen rundt, samt på forsiden af dynebetrækket på hver sin side af motivet). Jeg plejer at sy min piping med en lynlåstrykfod på symaskinen. 

2) Sy “nulremærkerne” som du har lyst og fantasi til. 
Som udgangspunkt måler mine mærker 9 cm * 9,5 cm, 6 cm * 7 cm og 2,5 * 8 cm. De er syet som et “rør”, stryget syninger fra hinanden, vendt og strøget. Derefter har jeg lavet stikninger og pyntet. Til sidst er de foldet på midten. Dvs et mærke på 9 cm * 9,5 cm skal måle 18 cm (+ sømrum) * 19 cm (+ sømrum) når du klipper det. 

3) Sy en piping kant (det ene stykke piping på 1,1 meter – hellere have lidt for meget end lidt for lidt) på den ene side af topstykket. Husk at zigzagge eller overlocke kanten inden. Lig topstykket ret mod ret med motivet og lav en stikning præcis oven i den stikning du lige har syet piping’en fast med. Stryg syningen over mod top stykket og lav en lille pyntestik på retsiden langs med piping’en. 

4) Gentag med bundstykket. 

5) Beslut hvordan du vil have lukningen i bunden. Det er helt klart nemmest at sy bindebånd i. 
Afmål og marker på din forside så det måler 140 cm i længden. Tag højde for sømrum i toppen og i bunden skal der indregnes et “opsmøg” til afslutning på bunden (her skal du sy bindebånd fast)
Klip herefter siderne til også. 

6) Sy opsmøget i bunden. 

7) Sy piping på hele vejen rundt på forsiden.

8) Tag bagsiden (hvor der også er taget højde for “opsmøg”/afslutning) og sy afslutningen/bunden til bindebånd. 

9) Lig forside og bagside ret mod ret og sæt nåle i hele vejen rundt – undtagen i bunden. Husk at sætte dine “nulremærker” i nu!
Lav en stikning hele vejen rundt i syningen fra pipingbåndet fra punkt 7. 

10) Overlock/zigzag alle sider undtagen bunden. 

11) Vend betrækket rigtigt. 

12) I bunden stikkes bagsiden fast så den med en pyntestikning op til pipingbåndet så det der fint ud. 

13) Lav en stikning hele vejen rundt langs pipingkanten. 

14) Sy bindebånd i. 

Færdig!
… God fornøjelse 😉