Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi bor småt. Jeg har længe været træt af vores tv-bord og på samme tid lige så træt af, at vi ikke har noget sofabord.
Vores sofa er jo en vi har bygget selv og den er højere end gennemsnittet. Det betyder også, at et almindelig sofabord ikke passer til i højden. Det, kombineret med det faktum, at vi rent faktisk ikke har plads til at have et tv-bord stående, har irriteret mig længe.
Nu har vi vidst endelig fundet en god løsning
Nu fungerer militærkasserne både som tvbord (og opbevaring af diverse elektronikdimser, som Dexter ikke skal pille i)
Men samtidig kan det også bruges som et lille sofabord.
Militærkasserne er købt på loppemarked og har fået fire hjul under (købt i IKEA). Nemmere bliver det vidst ikke.
Alle ledningerne fra tv’et er blevet gemt i kabelbakker og vores Apple TV er blevet klisteret bag på TV’et med velcrotape. Resultatet er (lidt) mere gulvplads og frihed til at rykke rundt som det passer os.
Hvad synes du om ideen?