Forandring fryder – nu som studerende mor … Igen

Dagen jeg fik navneskiltet op på min dør, på mit ellers forholdsvis nye arbejde, sagde jeg op. Det var lidt vildt og surrealistisk. Jeg er blevet optaget på en kandidat i teknoantropologi på Aalborg Universitet. Med en 3 dages svarfrist skulle der træffes hurtige beslutninger. Jeg sagde ja til studiepladsen og sagde mit job op. Farvel fast indkomst, hej (igen) til SU. 


Første skoledag var crazy. Så mange nye indtryk, en kæmpe ny skole (som jeg overhovedet ikke kan finde rundt på), nye klassekammerater, ny hverdag, ny rutine. 

Jeg skal vænne mig til at være studerende igen. Vi skal vænne os til at jeg er studerende igen, både manden og Marvin. Jeg glæder mig til at komme ordenligt igang og efterhånden finde hoved og hale i det hele. 

Forenden af tunnellen venter en titel som Cand.Scient. i Teknoantropologi. På samme tid bliver manden færdig med sin PhD. Lige pludselig (pludselig og pludselig er nok så meget sagt, det har da taget en del år) er vi det højtuddannede par. Surrealistisk! 

Da manden og jeg begyndte at kæreste rundt – som teenagere – var det en tid hvor Arto stadig var hipt, Jubii-chatten var på sit højeste, manden var punker (!) og livet drejede sig mest om tv-serier og hvilket tøj man skulle tage på. Dengang havde jeg på igen måde set hvor vi ville være bare nu. Og slet ikke hvor vi forhåbentlig er om bare ganske få år. 

Hvis jeg kigger tilbage helt som barn, lå det bare ikke i kortene at jeg skulle have en lang uddannelse. Jeg har aldrig kunne få hjælp derhjemme til skoleting, men har været velsignet med at elske at gå i skole og en mor og en far der altid har troet på mig. Faktorer som egentlig bare har motiveret mit til at vise at jeg godt kan. 

Det bliver hurtigt ret så klichéagtigt, men følg for filan dine drømme! Hvor der er vilje er der vej. 

4 Replies to “Forandring fryder – nu som studerende mor … Igen”

  1. Hvor er det fedt og helt sikkert også hårdt med en opvæltning; god fornøjelse med det hele 😀
    Aalborg uni har jo et dejligt rygte, og både min kæreste var glad, og lillesøster er glad, for deres tid der 😀

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *