Gratis babypakker – hvad er der i dem?

Der findes en del gratis babypakker man som gravid kan afhente hos forskellige butikskæder – her finder du en oversigt og et sneak peek til indholdet.

Der findes også efterhånden mange oversigter over hvor man kan få babypakker, men det kunne jo være rart hvis man kunne smugkigge hvad der evt kunne være i pakkerne. Jeg har samlet en oversigt over dem jeg selv har hentet og løbende opdateret med nye pakker jeg er faldet over.

Jeg har sendt manden på tur (god mand jeg har mig. Men han siger jo han er så glad for at cykle, så kunne han vel også cykle en lille tur for mig? Ingen mand led overlast og det var helt frivilligt). Jeg har ikke de store forventninger til babypakkerne, de er trods alt gratis. Og gratis ting kan man jo ikke klage over. Når det er sagt er der nok nogle enkelte af pakkerne jeg ikke ligefrem ville starte cyklen (eller bilen hvis jeg havde sådan en) hvis det var det eneste jeg kørte efter.

Jeg samlet et overblik over de tilgængelige babypakker og lagt et sneak peek til hvad der kan være i pakkerne (indholdet kan variere).

Pssst … Vil du ikke vide hvad der kan være i, så læs ikke videre.


SuperBrugsen

En pakke der er blandet med lidt af hvert. Virkelig fin, hvis du spørger mig.
Pakken fra SuperBrugsen kan bestilles HER (Du skal være medlem af Coop for at bestille den. Dette er gratis. Er du ikke medlem koster pakken 220 kr.). Alle produkterne (undtagen bamsen) er fra Änglamark og er derfor alle økologiske, miljø- eller allergivenlige produkter.

babypakker-superbrugsen

Indhold
– Engangsunderlag, 1 stk.
– En pakke vådservietter (almindelig størrelse)
– En pakke hygiejnebind til mor efter fødslen
– Newborn bleer, 2-5 kg, 5 stk.
– Flydende vaskemiddel, Änglamark Color (prøve i pose)
– Dagcreme til mor (almindelig størrelse)
– Bamse
– Dusch, sæbe (prøve i tube med låg)
– Body lotion (prøve i tube med låg)
– Hand creme (prøve i tube med låg)
– Intimate wash (prøve i tube med låg)
– Baby wash all-in-one (prøve i tube med låg)
– Baby shampoo (prøve i tube med låg)
– Baby bath (prøve i tube med låg)
– Baby lotion (prøve i tube med låg)
– Zinc cream (prøve i tube med låg)
– En pose til opbevaring fx under barnevognen (ikke med på billedet)
– Rabatkupon til 20 % rabat på coop.dk/baby


Fakta

Faktas babykuffert er rigtig fin. Der er kort og godt lidt af hvert til baby i den første tid. Det ret fedt der er nogle ting som ikke er i mange af de andre pakker (der er så også nogle ting der er i de andre pakker, men vådservietter kan man jo fx altid bruge flere af). Alle produkter (undtagen sut og bamse) er fra Minirisk, hvilket betyder de er miljøvenlige og uden parfume.
Babykufferten fra Fakta kan bestilles HER.

babypakker-fakta

Indhold
– Elefantbamse
– Flydende vaskepulver (prøve i pose)
– Sut, 0-6 måneder
– Engangsunderlag, 1 stk.
– Skumvaskeklude (almindelig pakke)
– Vådservietter (almindelig pakke)
– Newborn bleer, 2-5 kg, 5 stk.
– Sikkerhedsvatpinde (almindelig pakke)
– Baby bleposer, 3 ruller
– Babyshampoo (prøve i tube med låg)
– Babybad (prøve i tube med låg)
– Babylotion (prøve i tube med låg)
– Zinksalve (prøve i tube med låg)
– Rabatkupon til 20 % rabat på coop.dk/baby
– Pjece om Minirisks produkter


Føtex

Babypakken fra Føtex er også rigtig fin. Igen er der mange produkter hvor du rent faktisk får en normal størrelse pakning af varen og ikke bare en prøve. Det er virkelig fedt. De fleste af produkterne i babypakken fra Føtex er fra deres eget mærke Levevis, hvilket betyder de alle er miljømærket med enten det nordiske miljømærke Svanen eller EU’s miljømærke Blomsten og er mærket med Allergimærket (Den Blå Krans). Sammen med babypakken får du en velkomstgave til en værdi mellem 35 kr. – 120 kr.
Babypakken fra Føtex kan bestilles HER.

babypakker-foetex

Indhold
– Vådservietter (almindelig pakke)
– Sut, 0-36 måneder
– Body uden ærmer, VRS/Mads&Mette, økologisk bomuld, str. 62-68
– Bleer, str 2, 3-5 kg. (almindelig pakke med 38 stk.)
– Engangsklude (almindelig pakke)
– Baby Shampoo (almindelig størrelse)
– Baby Bad (almindelig størrelse)
– Rummelig pose (den taske babypakken kommer i på den øverste del af billedet)
– BRIO rangle (dette var velkomstgaven)
– Pjece omkring BRIO


Lidl

Pakken fra Lidl indeholder få, men rigtig fine produkter.
2 ud af 3 produkter er fra Lidl’s eget mærke Toujours, hvilket betyder de er svanemærket samt mærket fra Astma- og Allergiforbundet.
Babypakken fra Lidl kan bestilles HER.

babypakker-lidl

Indhold
– Langærmet body, økologisk, str. 74-80
– Newborn bleer, str. 2, 3-6 kg. (almindelig pakke med 34 stk.)
– Vådservietter (almindelig pakke)
– Skuldertaske i bomuld (den taske babypakken kommer i på den øverste del af billedet)


Rema1000

Babystartpakken fra Rema1000 indeholder nogle rigtig fine produkter. Produkterne er i almindelig størrelse og altså ikke en blanding af forskellige prøver. De fleste produkter er fra Rema1000s eget mærke, hvilket betyder de er svanemærket samt mærket fra Astma- og Allergiforbundet.
Babystartpakken kan bestilles HER.

babypakker-rema1000

Indhold
– Skumvaskeklude (almindelig pakke)
– Newborn bleer, str. 1, 2-4 kg. (almindelig pakke med 28 stk.)
– Bamse
– Kids bad (almindelig størrelse)
– Vådservietter (almindelig størrelse)
– MAM air sut, 0-6 måneder
– Pjece omkring sikkerhed for dit barns skyld
– Pjece omkring Rema1000


BabySam

Indholdet i BabySam bærer meget præg af at det er sponsoreret af forskellige leverandører og som sådan ikke BabySam selv. Det er helt sikkert den pakke med mest reklamemateriale i. Du kan vælge om du vil have en blespand fra Angel Care med. Du skal dog købe poserne til spanden ved siden af. Når du henter blespanden og babypakken får du et tilbud på at købe 3 ruller poser for 129 kr. Normalpris 199 kr.
Vælger man ikke at hente blespanden, er det en af de babypakker jeg ikke selv ville hente hvis det var noget jeg skulle køre ekstra efter.
Pakken fra BabySam kan bestilles HER. Obs. Når baby er født og op til 9 måneder gammel, kan du hos BabySam (i samarbejde med Børneulykkesfonden) også bestille en sikkerhedsbox. Den kan bestilles HER.

babypakker-babysam

Indhold
– Blespand (hvis du tilvælger den, det er den i den store kasse)
– Værdikupon på 100 kr til BabySam ved køb for 400 kr. Kan ikke bruges til nedsatte varer. (Kuponen udløber 31. januar 2017)
– Værdikupon på 100 kr ved køb af en bestemt slags brystpumpe. (Kuponen udløb 31/12 2016, så den er der ikke meget fidus ved)
– Avent sut
– Ceridal prøve (creme)
– Neutral baby bath & wash gel prøve
– Neutral color wash prøve
– Vådservietter. Pakke med 5 stk
– Engangsammeindlæg, 2 stk.
– Reklame for Panodil junior, bogklub, Ceridal (hudpleje) og Otribaby (næsesuger)
– Stempelkort til poserne til blespanden, køb 7 x 3-pak og få 1 pk.


Matas

Edit: Juni 2017

Matas har ændret sin babypakke til at hedde Club Matas Mama. Når du melder dig ind i klubben får du en velkomstgave med produkter fra Matas, uden parabener, phthalater eller MI. Dette lyder umiddelbart som et rigtig godt tiltag ud fra min erfaring du kan læse lige nedenfor.

Pakken fra Matas, er sammen med pakken fra BabySam – den mindst brugbare; hvert fald for mig. Jeg ved indholdet i denne pakke varierer meget, jeg kender hvert fald ikke to gravide der har fået det samme indtil videre. Flere jeg har snakket med har i pakken fået produkter/prøver til mor der indeholder parfume.

babypakker-club-matas

Indhold
– Magasinet Vores Børn (den udgave jeg har fået er fra marts 2016)
– Baby zinksalve (prøve i tube med låg)
– Baby lotion (prøve i tube med låg)
– Øjenmakeupfjerner fra Matas Natur serie uden parfume, farvestoffer og parabener (almindelig størrelse)
– Libero touch bleer, 2 stk
– Skuldertaske (den taske babypakken kommer i på den øverste del af billedet)


Photocare

Photocare har lavet en “Velkommen til verden”-babypakke som består af:
– Gratis Cewe fotobog med dine bedste billeder
– Gavebevis til fotografering i studie
– Gavebevis til print af 50stk. 10x15cm via Photocares app
– Gode råd til fotografering

Babypakken kan bestilles HER.
Jeg har endnu ikke afhentet den, men den er jo heller ikke så aktuelt før lillebror har meldt sin ankomst.


Apoteket

Da jeg var gravid med Marvin kunne man på sit lokale apotek afhente en lille toilettaske med nogle småting til baby i. Den skulle ikke bestilles på nettet, man skulle blot spørge efter den på det lokale apotek.
Jeg ved ikke om den stadig udleveres, men det vil jeg tjekke op på næste gang jeg alligevel skal et smut forbi apoteket.


NAME IT

Edit: Juni 2017

Som noget nyt lancerer NAME IT en gratis babypakke til en værdi af 310 kr.

Babypakken kan bestilles på nameit.dk fra midten af august 2017. Pakken kan hentes 30 dage før termin eller 30 dage efter fødslen i den nærmeste butik. Af gode grunde ved jeg ikke hvad pakken præcist indeholder.


Skoringen

Edit: November 2017

Skoringen har netop lanceret en ny babypakke, som de beskriver kan bruges af en baby på op til 10 måneder. Selve pakken er gratis men du skal betale 50 kr. i fragt til din nærmeste Skoringen.
Pakken har en værdi af 500 kr. og kan bestilles lige HER.

Indhold:

– Barnevognstaske
– Sutteklud
– Aftrykssæt til små fusser
– Magnetisk fodmåler
– Bidering


Kender du til andre pakker, så skriv gerne en kommentar med dem så andre også kan få glæde af dem.

Hvad synes du om babypakkerne og hvad har været mest brugbart for dig?

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

6 Replies to “Gratis babypakker – hvad er der i dem?”

  1. Super brugbart ? Tak for det! Vi venter os Ikke endnu men det er jo godt nok at vide på forhånd? Vi satser på at det kommer til at lykkes i 2017!

  2. Fedt indlæg:-)
    Jeg har selv tænkt over at lave noget lignende.
    Min veninde er højgravid og jeg har hjulpet med at finde gratispakke.
    Tak for dine bud, der var en fra Matas jeg havde misset.
    Rigtig godt 2017 og nyd året:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *