HAMA-perler, det store hit!
Og så er de altså geniale som skilte i køkkenhaven! De går nemlig ikke i stykker i det danske vejr; hverken af sol eller regn.
Alt det kræver er nogle perler, perleplader, træspyd (sådan nogle grillspyd) og en limpistol. Mønstrene har jeg lagt til dig længere nede i indlægget. De er lavet så de passer med de store HAMA-perleplader man kan sætte sammen (29 x 29 dutter), så bliver det vidst ikke nemmere. God fornøjelse!
Jeg har lavet tællemønstre til lidt forskellige grøntsager og bær man måske har i sin køkkenhave. Har du forslag til flere mønstre, så skriv en kommentar – måske der skal tilføjes flere til samlingen? De pynter da meget fint, ikke?
Der er et par gengangere fra forrige år, men i år har vi udviddet med nye varianter.
Nedenfor finder du perlemønstre på:
- Squash
- Jordbær
- Tomat
- Agurk
- Rødbede
- Radise
- Ærtebælg
- Små gulerødder
- Salathoved
- Porrer
- Grønne bønner
- Harlekin gulerødder (eller almindelige gulerødder)
- Blåbær (Eller solbær, stikkelsbær?)
God fornøjelse – jeg håber du kan bruge perlemønstrene.
Tak dem vil jeg prøve at lave ️