Navnesnak, åh åååh

navnesky

Navnesnakken, ja det måtte jo komme. Lillebror skal jo hedde et eller andet. Men hvad?
Jeg kan godt afsløre at vi ikke er fastlagt på noget. Ligesom jeg også godt kan afsløre, at navnene i “navneskyen” ikke nødvendigvis er navne vi overhovedet har i betragtning. Og, så vil jeg da også gerne påpege at der ikke er noget som helst i vejen med navnene, men at vi jo alle sammen har hver sin smag og hvad vi er til og ikke mindst hvad vi ikke er til.

Med Marvin var det heller ikke nemt. Jeg kender masser af navne jeg synes er super fine, men når det så kommer til ens eget barn – er det så godt nok? Jeg bevæger mig (måske) ud på farlig grund her, så jeg vender den lige mod mig selv i stedet.

Når jeg tænker på mit eget navn, Jeanette, så er det jo også så indædt nu at jeg ikke kunne hedde andet. Jeg kan ikke forestille mig at hedde noget andet. For noget tid siden havde jeg en sjov snak med min egen mor; snakken om hvordan jeg fik mit navn. Mine forældre trak simpelthen lod i en hat! De havde skrevet en masse navne på sedler. Alle navne var skrevet to gange. Det navn der først blev trukket to gange, var det jeg skulle hedde. Et andet navn der også lå i hatten var Charlotte, og jeg tror da sjældent jeg har grint så meget, som da min mor sagde det. Jeg kan bare slet ikke forestille mig at hedde Charlotte – til gengæld kender jeg andre der hedder Charlotte og det ville jo være fuldstændig fjollet hvis de hed Jeanette.

For at sætte det på helt på spidsen, kan navne (ligesom det med valg af barnevogn) skabe den største strid mellem folk. Og et eller andet sted er det jo bare virkelig dumt. Min egen mormor, intet ondt i hende, fravalgte at komme til min dåb alene pga. mit navn. Det synes jeg er skræmmende. Den der tradition i nogle familie, hvert fald vores med en klokkestreng med navn på som dåbsgave. Niks, nul, lukket og slukket. Navnet var jo Jeanette. Tænk engang, pga. valget af et navn.

Navnevalg kan nærmest være farligt, og der vil jo altid være nogle navne man er til og nogle man ikke er til. Én ting er sikkert, der er kun to der kan bestemme hvad lillebrors navn ender med at være og det mig og min mand.
Anyways. Jeg modtager gerne input til forslag til lillebrors navn.

Hvad vil vi gerne tage højde for?
– Det skal ikke starte med M (For i det tilfælde vil vi være J&J med M&M, og det er altså et no go i min verden)
– Det skal kunne udtales på engelsk uden at lyde som en eller anden sætning Anders Fogh prøver at sige på engelsk (Sorry, Anders Fogh – men det er altså bare ikke din kernekompetence det der med engelsk udtale)
– Det skal ikke være et top 50-navn
– Det skal ikke staves med Z, Ch, dobbelt s og hvad ved jeg bare fordi man kan.

♥ Husk du kan følge bloggen på bloggens Facebookside, Instagram og på Bloglovin ♥

2 Replies to “Navnesnak, åh åååh”

  1. Min mor brød sig ikke om min mindste datters navn. Men da hun lærte hende at kende var hun ikke længere i tvivl om at hun havde fået det rigtige navn.

    Hvad med Janus eller Hjalte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *