Nyt fra livet som mor…

Gik der lige en dag? Eller gik der to?
Er det nat eller er det dag? Skal vi spise aftensmad eller morgenmad?
Hold op hvor er min tidsfornemmelse røget fuldstændigt.

Eller, en ting har jeg fået fat på – Marvin Sylvester sover ikke om natten, men om dagen. Det er måske en meget god rettesnor indtil videre? Vi håber selvfølgelig at det vender (og gerne snart, hehe).

Den ene dag tager virkelig den anden! Hold da helt op.
Idag er vores lille basse 18 dage gammel – de 18 dage er godt nok gået stærkt.
Jeg vil meget gerne opdatere med lidt billeder fra hans første dage og besøg lidt senere, men lige nu orker jeg ikke at få lagt billederne ind på computeren.

I kan dog få to fra los mobilos:

Marvin Sylvester 1 døgn gammel.
(…Og nej han ligger ikke på gulvet, og jeg har ikke fået hår på brystet – haha – men det har farmand til gengæld 😉 ).

Fie er begyndt at kunne lide Marvin Sylvester. Eller lide og lide, det er nok så meget sagt – men hun sidder i det mindste ikke konstant med ryggen til ham mere! Men hun synes heller ikke ligefrem han er spændende. Her sidder den stolte farmand med begge.

Jeg håber jeg kan få lidt mere overskud til bloggen snart – men det der at være mor – det er da lidt af en energisluger 😉

Jeg har ændret designet på bloggen, jeg blev simpelthen træt af at se på det andet. Jeg håber at få lavet et fint billede jeg kan bruge i toppen af bloggen (men det er igen det der med overskud).
Hatten af for alle jer andre (mere) aktive mor-bloggere!

Jeg håber i alle har haft en skøn påske… Det har vi nemlig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *